Tag toget fra Odense til København

Kom til København H. fra Odense på lidt over 1 time med lyntoget

Tag toget fra Odense til København

Med en rejsetid på under 1 time og 10 minutter med lyntoget, er der tale om en hurtig tur over Storebælt. Med en Orange-billet bliver det også nemt en billig tur. Har du børn under 12 år, kan du tage to børn med på din egen billet. Du kan også frit vælge mellem vores mange daglige afgange, når du skal til København fra Odense. Det er nemt, hurtigt og fleksibelt.

✔   Rejsetid ca. 1 time og 10 minutter med InterCityLyn

✔   Priser fra 89 kroner med DSB Orange

✔   Mere end 50 daglige afgange

   DSB 1’ giver dig endnu flere fordele og større komfort.

   En voksen kan tage to børn under 12 år med gratis.

 

Odense – København på under 1 time og 10 minutter

Det er nemt og hurtigt at komme fra Odense til København H, når du rejser med toget. Det tager ca. 1 time og 10 minutter med lyntoget. Snup evt. en kop kaffe på Odense Station, og nyd den på turen.

Du bestemmer selv, om du vil arbejde eller slappe af i de bløde sæder under turen. Vi sørger for gratis internet og strøm i alle vores vogne, så du har mulighed for begge ting.

Vi sørger for at bringe dig nemt og hurtigt frem, så du kan læne dig tilbage og nyde turen.

Find og køb din togbillet

 

Ekstra billige Orange-billetter fra 89 kroner

Du kan komme til Odense fra København for ganske få penge. En DSB Orange-billet kan fås fra bare 89 kroner. Pengene kan du i stedet eksempelvis bruge på noget lækkert til turen.

Jo hurtigere du er ude, jo større er chancen for, at du kan få en af de eftertragtede Orange-billetter. Vi sætter dem til salg 2 måneder før rejsetidspunktet.

Så det er bare med at holde øjne og ører åbne, så du også kan få en af de mange billige billetter på strækningen Odense – København.

Køb en Orange-billet

 

Tag børn under 12 år med på din egen billet

Det er ikke alle, der er klar over det, men du kan tage to børn under 12 år gratis med på din egen Standard-billet. På den måde bliver togturen ekstra billig og nem.

Har du børn i alderen 12-15 år, rejser de ikke gratis, men de får en billig Børnebillet. Faktisk kan de også tage et barn gratis med på deres Børnebillet.

Husk pladsbilletter, hvis I vil være sikre på at sidde sammen.

 

Nem planlægning med mere end 50 afgange

Vi har sørget for, at der er mere end 50 daglige togafgange fra Odense til København. Så kan du nemt og hurtigt komme til København, når det passer ind i din kalender.

Har du en Standard-billet, kan du frit vælge mellem alle togafgange den pågældende dag. Så er du sikker på at komme med toget, selvom der skulle komme noget i vejen i løbet af dagen. Med en Standard-billet kan du også benytte busser, metro og lokalbaner i forbindelse med din togrejse.

Toget gør din rejse ekstra fleksibel, da du kan rejse, når det passer dig.

 

Få lidt mere af det hele med DSB 1’

Når du rejser på DSB 1’, få du ekstra service før, under og efter din rejse. Hent en gratis kop kaffe, te eller kildevand i 7-Eleven i Odense, mens du venter på toget – bare vis din billet.

Du får også adgang til DSB 1’ Loungen i Odense og København med forfriskninger, dagens aviser og gratis internet samt booke mødelokalet i København til max 10 personer.

Vi serverer morgenmad indtil kl. 10 på turen samt lidt sødt senere. Du har også har fri adgang til kildevand, te, kaffe og dagens aviser.