Rejser for voksne

Du skal bruge billet eller kort til voksen, når du er fyldt 16 år

Tag med toget rundt i Danmark med DSB. Her kan du læse, hvilke billetter vi kan tilbyde dig som voksen.

Du skal bruge billet eller kort til voksen, når du er fyldt 16 år, hvis du skal rejse med DSB. Der er dog forskellige undtagelser:
Fx

  • Er du mellem 16 og 25 år, kan du få rabat med en Ungdomsbillet eller på rejsekort ung
  • Er du over 65 år, kan du få rabat med en 65-billet eller på rejsekort pensionist

DSB Standardbillet

Afhængigt af dit rejsebehov, er der forskellige fordele, bestemmelser og besparelser. En almindelig standardbillet voksen er til dig, der skal rejser med DSB over Storebælt.

Fordelen med denne billet er, at den kan købes i alle DSB’s salgskanaler. Du kan selv vælge afgang til tog og bus, og så kan den refunderes, hvis du alligevel ikke får brug for den.

2 børn under 12 år kan rejse med på billetten. Vil du være sikker på at have en plads på en længere strækning, så vælg en pladsbillet. Så kan du slappe af på hele turen og være sikker på at sidde sammen med dem, du eventuelt rejser med.

Det samme gælder for billetter til lokale togrejser på Sjælland og Øerne og i Jylland og på Fyn:

DSB Orange

Er et godt tilbud til dig. DSB Orange er rabat for din fleksibilitet. Billetterne sættes til salg ca. 2 måneder før rejsetidspunkt. Så hvis du allerede her ved, at du skal af sted, har du flere afgange at vælge mellem.
Det er ikke alle tog, du kan købe Orange-billetter til. Orange-billetter sælges i forhold til attraktiviteten af den enkelte afgang. Prisen kan variere.

Som betalende voksen kan du tage to børn under 12 år med kvit og frit. Vi anbefaler, at du køber Pladsbilletter til dig og børnene, så I er sikre på at kunne sidde sammen.

Mulighed for 25% rabat i forhold til Standardbilletten

  • Hvis du er mellem 16 og 25 år, har Ungdomskort eller er over 25 år og går på en SU-berettiget uddannelse, kan du rejse på Ungdomsbillet.
  • Hvis du er over 65 år eller modtager pension efter Lov om social pension, kan du køre på pensionistbilletter.

DSB 1’

Til dig, der ønsker dig lidt ekstra på rejsen, så er DSB 1’ noget for dig. Rejs med DSB 1' og få arbejdsro til at tjekke mails, forberede møder eller læse avisen, mens du er på vej. Der er kaffe, te, kildevand, morgenmad, snacks og fri WiFi. Præcis som på kontoret.

Rejsekort voksen

Et rejsekort er til dig der vil have mest mulig fleksibilitet, og mulighed for gode rabatter. Fordelene er mange med et rejsekort, som både kan være personligt, flex eller anonymt. På et rejsekort er der mulighed for mængderabat på nogle rejser – jo mere du rejser, jo højere rabat. Og derudover er der også off peak-rabat, når du rejser uden for myldretiden. Ganske enkelt.
Du kan samtidig lave en tank-op-aftale, så du ikke skal bekymre dig om, om der er penge på kortet, når du skal bruge det. Er du uheldig at miste kortet, så er pengene ikke spildt – kortet bliver blot spærret og pengene refunderet.
Med et rejsekort flex kan du have flere med på kortet ad gangen samtidig med, at der er flere, som kan være brugere af det. Med andre ord så kan dette kort deles af flere. 

Som voksen med rejsekort eller almindelig billet kan du have 2 børn på under 12 år med gratis, som derfor ikke skal checkes ind som ekstra medrejsende.