Kort fortalt om persondata

Persondatalovgivningen

Den 25. maj træder persondataforordningen i kraft. Den gælder i hele EU og EØS og har til formål at regulere, hvornår og hvordan personoplysninger om medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter (registrerede) må behandles.
Persondataforordningen vil bl.a. skabe større åbenhed om, hvem der behandler personoplysninger om registrerede, give registrerede mulighed for at få indsigt i de personoplysninger, der behandles, og give de registrerede mulighed for at kræve, at urigtige oplysninger rettes, slettes mv.

Hvad er personoplysninger?

Personoplysninger er enhver form for information, der kan henføres til bestemte personer. Det kan både være almindelige personoplysninger, som fx indeholdt i et brev med adresse, navn og e- mail. Det kan også være følsomme personoplysninger som helbredsoplysninger eller etnicitet.
Eksempler på almindelige personoplysninger:

  • Navn, adresse, stilling, telefonnummer, e-mail, billede, kundenummer, CPR-nr.

Eksempler på følsomme personoplysninger:

  • Etnisk oprindelse, politisk overbevisning, seksuelle orientering, helbredsoplysninger, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold.

Hvornår behandler DSB personoplysninger?

DSB behandler personoplysninger i mange sammenhænge, fx når du køber billetter eller kort, når du melder dig ind i DSB Plus, hvis du får en kontrolafgift i toget, eller på anden måde er i kontakt med DSB.
Du vil altid modtage specifik information om, hvilke personoplysninger DSB indsamler, hvad DSB bruger dem til mm. Se mere i DSB’s privatlivspolitik, hvor du også kan læse mere om dine rettigheder.
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os via denne formular