1900-1939

1938
DSB tager den sidste hjulfærge ud af drift på Storebælt

1937
Storstrømsbroen indvies

1935
DSB sætter de første lyntog i drift samtidig med indvielsen af Lillebæltsbroen

Det er angiveligt, mens generaldirektør Peter Knutzen holder sommerferie ved Vesterhavet, at han får ideen til "Lyntog". Helt uinspireret er Knutzen dog næppe af de tyske rigsbaners "Den Flyvende Hamburger" mellem Hamburg og Berlin.

Åbningen af Lillebæltsbroen i 1935 gør Knutzens vision bæredygtig.

Uden den besværlige færgefart er det muligt at haste gennem halvdelen af Danmark med den hæsblæsende fart af 120 kilometer i timen.

Faktisk tilbagelægger 1930ernes lyntog mange strækninger næsten ligeså hurtigt som InterCity-togene i dag.

De røde lyntog får en enorm betydning for DSBs image i 1930erne og de følgende årtier - selvom relativt få mennesker faktisk rejser med dem.

1934
DSB afskaffer 3. klasse

DSB indleder S-togsdrift

Den 3. april er en festdag. Det første københavnske S-tog indleder nærtrafik-kørslen mellem Frederiksberg og Klampenborg, med s-tog i Vanløse og Hellerup.

I Klampenborg modtages det hurtigkørende, elektriske tog med nationalsang, vin og kransekage på Bellevue Strandhotel.

Siden har S-banen været rygraden i nærtrafikken i hovedstadsområdet, Danmarks svar på New Yorks subway, Londons Underground og Paris´ Metro.

Uden S-togene ville København være et trafikalt og miljømæssigt kaos.

Facts om S-tog

  • På en almindelig hverdag transporterer S-togene ca. 300.000 mennesker. Det bliver til ca. 94 millioner om året, eller 2/3 af alle DSBs passagerer.
  • S-togsnettet strækker sig over 430 km spor.
  • Der er i dag ikke mindre end 80 stationer på S-togsnettet.
  • Der er 1600 ansatte i DSB S-tog.
  • S-banen råder over 582 vogne, der hver er 21 meter lange. Der kører dagligt 1134 ture. De længste tog er på 8 vogne og 168 meter lange. I hver vogn er der siddepladser til 55 passagerer. Og der er mindst lige så mange ståpladser. Et 8-vognstog kan altså transportere henved 900 passagerer. Desuden har man fået 8 togsæt af de nye S-tog, som der vil blive leveret 112 flere af frem til år; 2005. De vil efterhånden erstatte de 'gamle S-tog'.
  • Den største S-togsstation er Nørreport. Den er også Danmarks største station. På en hverdag rejser ca. 60000 passagerer til og fra Nørreport i S-tog.
  • Hvert andet minut i dagtimerne kører et S-tog gennem "Røret", tunnelen mellem Hovedbanegården og Østerport, i hver retning.
  • S-banen er grundlæggende opbygget som en hånd med fem fingre, der ender i Køge, Høje Taastrup, Frederikssund, Farum og Hillerød.
  • Den første S-togslinje åbnede den 3. april 1934. Det var linjen Frederiksberg - Vanløse - Nørrebro - Hellerup - Klampenborg.
  • I 1934 kunne S-banen klare sig med 63 S-togsvogne.

1932
DSB indleder rutebildrift
De første DSB-togstrækninger nedlægges

1925
De første motorvogne indsættes

1923
DSB indfører spisevogne

1911
Den nuværende Københavns Hovedbanegård indvies
Arkitekt Wencks første tegninger til den ny hovedbanegård i København ligner mere et Versailles-slot end en togstation.

Ambitionerne må skrues lidt ned, før Københavns Hovedbanegård står færdig dette år, stadigvæk med en vis grad af storladenhed over sig.

Arkitekten gør sit yderste for at "indrette Banestationen så praktisk som muligt, ordne Trafikforholdene så enkelt og overskueligt, at selv den mindst scenevante kan finde sig tilrette på egen hånd og ikke føle sig rejsenervøs, samt at udstyre hele bygningen med det allermoderneste til publikums personlige bekvemmelighed".

1909
DSB bygger nyt centralværksted i Københavns Sydhavn

1904
Den første sovevogn tages i brug

1903
DSB indsætter færge på ruten Gedser-Warnemünde

1901
Det første elektriske sikringsanlæg tages i brug

S-tog

LUK

S-tog er tog, der kører lokalt i Hovedstadsområdet.  

InterCity

LUK

InterCity er et tog, der kører mellem landsdelene. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen IC.