Oplev Europa med tog

- fx weekendtur til Hamburg eller Interrail i op til 30 lande

Oplev Europa med tog

Står du og mangler inspiration til en weekendtur, ferien eller generelle udflugtsidéer, så kan vores udlandssider hjælpe dig videre.

Tag på en anderledes togtur - rejs gennem Europa med Interrail

Trænger du til en oplevelse for livet? Med interrail rejser du nemt og fleksibelt. Og du bestemmer selv, hvor mange dage og hvor langt du vil rejse. Med ét Global Pass kan du rejse i op til 30 europæiske lande.

Køb nu og rejs senest om 11 måneder fra købsdatoen.

Læs mere om Interrail

Køb en Orange Europa billet til din næste togtur til udlandet

Orange Europa billetter er din billigste mulighed, når du tager toget til udlandet. Disse billetter hedder ”Non Flex” i netbutikken. Alternativt kan du købe en Full Flex-billet, som giver dig mere fleksibilitet mht. ombytning og refundering. Ved hver søgning i netbutikken, kan du læse om billet- og rejsebetingelser.

Mangler du inspiration til din næste togtur til udlandet?

Så kan vi hjælpe dig. Ude i højre side finder du de lande, som du kan købe en international togbillet til. Under hvert land finder du et udvalg af destinationer, som inspiration til hvor din næste togrejse skal gå hen. Ønsker du fx en smuttur til Hamburg? Eller er du mere til en ferie i Amsterdam?

Billetprisen afhænger af rejsetidspunkt, destination og hvor fyldte togene er. Vi anbefaler derfor, at du planlægger din rejse i god tid. Du kan købe din internationale togbillet fra og til Danmark 92 dage før afgang. Ønsker du kun at bestille billetter til nattoget fx fra Tyskland til Østrig, Schweiz eller Italien, så kan du bestille din rejse 180 dage før afgang. Nattog kan du købe på telefon 70 13 14 18.

Du kan fx rejse til Hamburg fra 228 kr. eller til Berlin fra 304 kr. Se om vi har en afgang, som passer dig:

Find og køb din billet til udlandet her

Tag med DSB på EinSmuttur til Nordtyskland

Tag familien eller vennerne med på ”EinSmuttur” til Nordtyskland, hvor du finder fantastiske restauranter og kroer, wellness og spabade, samt shopping muligheder, hvor I kan spare mange penge. Oplev Nordtyskland i efteråret og i vinterhalvåret, som også rummer utallige loppemarkeder, julemarkeder og frem for alt kulturelle tilbud, der som fx Nordtysklands utal af spændende UNESCO verdensarvs oplevelser. 

Tysk turists hjemmeside

Find og køb togbillet til Nordtyskland

Særligt om DSB Orange Europa

DSB Orange Europa-billetter (low-flex) sættes til salg ca. 3 måneder før rejsedagen. Jo før du bestiller, jo flere billige afgange har du at vælge imellem.

Billetten er kun gyldig på den valgte afgang og kan ikke ændres eller tilbagebetales. Køber du din billet i DSB Netbutik Udland, kan du se billetbetingelserne, når du vælger afgang og dermed inden du afslutter dit køb.

Der er et begrænset antal billetter og priserne kan variere over tid.

Pladskrav i 2018

I perioden 24. marts til 26. august 2018 skal du have en pladsbillet til de direkte internationale tog til Hamburg via Rødby/Puttgarden. Det skal du på grund af sporarbejde og den travle sommerperiode.

Fra 29. juni til 26. august 2018 er der desuden pladskrav på de direkte internationale tog til Hamburg via Padborg/Flensburg.

Køb din internationale pladsbillet her

Har du allerede billet, men ingen pladsbillet, eller har du et Interrail Pass kan du købe din internationale pladsbillet her

Køb international pladsbillet

Du kan købe pladsbillet til rejser i forbindelse med: Tyskland, Østrig, Tjekkiet, Holland, Belgien og Luxembourg.
Hvis du har købt en Orange Europa-billet, så skal du have en pladsbillet til den afgang, der fremgår af billetten. Det er ikke muligt at købe specialprodukter online, som fx pladser til nattog og cykler. Hvis du har brug for hjælp, kan du ringe til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18.

Bemærk: Det er ikke er muligt at reservere pladser til barnevogn i togene til/fra eller i udlandet.

Bestil din rejse online

Bestil dine togbilletter til spændende europæiske destinationer direkte på dsb.dk.  
Køb dine print-selv billetter til destinationer i Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Tjekkiet, Schweiz, Østrig eller med Øresundstoget i Sverige

Du kan også få tilsendt billetter, når din rejse går til Sverige eller Norge. Bemærk venligst, at billetforsendelser kan tage op til 5 arbejdsdage i Danmark.

Find og køb din rejse til Europa

Rejsetid

Det tager ikke lang tid at komme til Tyskland, fx:

  • Aarhus-Hamburg 4 t 17 minutter
  • København-München 11 t 01 minutter
  • Aarhus-Berlin 6 t 49 minutter
  • København- Bremen 6 t 4 minutter
  • Aarhus-Køln 9 t 5 minutter
  • København-Lübeck 4 timer
  • Odense-Frankfurt 7 t 47 minutter

Find din rejse og se din rejsetid

Rejs på 1. klasse

Rejser du på 1. klasse til udlandet, får du mere benplads og bredere sæder. Der er som regel også mere ro på 1. klasse. I toget er der gratis aviser, og du kan med din DSB billet til 1. klasse hente en gratis kop kaffe eller te eller en kildevand i DSB 7-Eleven* på stationen. Du har også adgang til DSB 1’ Lounges og DB Lounges i Tyskland med din billet til 1. klasse.

Find din togbillet til Tyskland på 1. klasse

*Dette tilbud gælder kun med en billet udstedt af DSB. 

Børn med på rejsen

Som voksen kan du ofte tage op til 4 egne børn eller børnebørn under 15 år med på en gratis børnebillet. Dette gælder dog ikke for de fleste billetter til nattog. Spørg ved bestilling. 

Husk, at børn der optager eget sæde skal betale for en pladsbillet.

Børn, der rejser alene eller sammen med andre voksne, betaler ca. halv pris af en voksen. Billetten kan købes hos DSB Kundecenter Udland 70 13 14 18 eller i DSB Salg & Service på stationerne

Se rejsebetingelser for børn* og voksne  

Spørgsmål og svar

  • Billetter til udlandet er inddelt i 3 billettyper:

    • Non Flex: Billetten kan ikke tilbagebetales
    • Mid Flex: Billetten kan normalt ikke tilbagebetales, da det oftest er et DSB Orange Europa produkt
    • High Flex: Billetten kan tilbagebetales, da det oftest er et fuld pris produkt. Bemærk dog, at det ikke er gældende for Print Selv billetter til rejser i forbindelse med Sverige.

    Klik her for at finde din Print Selv-billet og søge om tilbagebetaling. Alt du skal bruge er dit bookingnummer (DNR) og din e-mailadresse.

  • Normalt er det kun tilladt at medbringe bagage, som du let selv kan bære. Håndbagage, hvis mål ikke overskrider 100 x 60 x 30 cm, skal placeres over eller under din plads eller på de indrettede bagageområder. Det er tilladt at medbringe 3 stk. håndbagage pr. person. Større ting som ski, barnevogne og store musikinstrumenter kommer kun med, hvis der er egnede pladser i toget. 

  • Det er ikke muligt at medbringe cykler i EuroCity-togene mellem Danmark og Tyskland. Du kan dog tage din cykel med i visse InterCity tog, hvor der er plads på hele strækningen. I flere nationale InterCity og Regional tog kan det være nødvendigt at reservere plads til din cykel.

    Du kan bestille din cyklepladsbillet til udenlandske tog 92 dage før afrejsen, og 60 dage før på den danske strækning af din rejse.

    Ring til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på København H, Københavns Lufthavn (CPH Airport), Odense eller Aarhus H.

  • Skal du have barnevogn med i EuroCity og InterCityExpress, skal den kunne foldes sammen og tages med som håndbagage. Det er gratis at medbringe barnevognen som håndbagage. I internationale tog kan der ikke reserveres plads til en barnevogn. Der findes 4 familiepladser i InterCityExpress, hvor det er muligt at have én barnevogn stående, forudsat denne plads ikke er optaget af bagage eller andre passagerer. I EuroCity er der plads til 2 barnevogne i flexrummet.

  • Bestilling og køb af billetter til udlandet kan normalt tidligst ske 92 dage før rejsen.

    Skal I rejse mere end 5 personer, så kontakt DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller DSB Salg & Service Udland på København H, Københavns Lufthavn (CPH Airport), Odense eller Aarhus H.

    Indeholder din rejse et nattog (CNL eller EN) gennem Tyskland, eller et højhastighedstog eller nattog i Sverige, er det muligt at købe 121 dage før rejsen. Kontakt DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 for bestilling af liggeplads eller sovevogn.

  • Vi sælger internationale togbilletter til destinationer i følgende lande via DSB Netbutik Udland:

    Via DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 kan du desuden købe din rejse til disse destinationer: London, Paris og destinationer i Norditalien.

    * Du kan købe Print Selv-billetter til rejser til/fra Schweiz. For rejser i Schweiz kan du købe til postforsendelse.
    **Print Selv til Øresundstog kræver, at man rejser til/fra en station udenfor Hovedstadsområdet

     

  • Du kan købe Interrail Pass (ung, voksen eller senior) til de fleste lande i Europa. Her hjælper vi med pladsbillet til den sammenhængende rejse til/fra Danmark. For øvrige pladsreservation til rejsen henvises der til at købe pladsbilletter i de lande, hvor rejsen foretages. Bestil hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller i DSB Salg & Service Udland på stationerne.

  • Du må som udgangspunkt tage 1 hund med på rejsen. Der kan i de enkelte lande være varierende regler for hunde afhængigt af togtypen. For rejse med hund til Tyskland gælder det: Hvis det er en lille hund, du kan have I en taske på skødet, kan den køre med på din billet. Er det en større hund, skal den sidde på gulvet, og du skal huske at købe en billet til den hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på stationerne. I udlandet skal din hund desuden bære mundkurv på rejsen. Henvend dig til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18, hvis du er i tvivl om du må tage din hund med på rejsen.

  • Rejser du på 1. klasse til Tyskland, får du mere benplads og bredere sæder. Der er som reglen også mere ro på 1. klasse.
    I toget er der gratis aviser, og du kan med din DSB billet til 1. klasse afhente en gratis kop kaffe eller te hos DSB 7-Eleven på stationen.
    En billet til 1. klasse giver også adgang til DSB 1’ Lounges i Aarhus, Odense og København H. Yderligere har du med en billet til 1. klasse adgang til DB Lounge på de større tyske stationer, som fx Hamburg, Berlin, Bremen, Køln, Frankfurt og München.