Togbilletter til Europa

Hvor kan du rejse hen? Og hvad skal du være opmærksom på?

Din togrejse i Europa - betingelser og destinationer

Find og køb din billet

Du kan købe din billet online i DSB Netbutik Udland

Find og køb din billet til udlandet

Eller ring til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 mandag-fredag kl. 8-18, samt lørdag og søndag kl. 8-15. Du kan også købe din billet i DSB Salg & Service Udland på stationerne.

Køb din internationale pladsbillet her

Har du allerede billet eller Interrail Pass kan du købe din internationale pladsbillet her

Køb international pladsbillet

Du kan købe pladsbillet til rejser i forbindese med: Tyskland, Østrig, Tjekkiet, Holland, Belgien og Luxembourg.
Hvis du har købt en Orange Europa-billet, så skal du have en pladsbillet til den afgang, der fremgår af billetten. Det er ikke muligt at købe specialprodukter online, som fx pladser til nattog og cykler. Hvis du har brug for hjælp, kan du ringe til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18.

Bemærk: Det er ikke er muligt at reservere plads til barnevogne i togene til/fra eller i udlandet.

Tjek altid din rejseplan inden afrejse

Da der er mange sporarbejder i både Danmark og Tyskland, kan der være ændringer i din rejseplan. Derfor anbefaler vi, at du tjekker rejsetider, før du tager af sted.

  1. Indtast fra- og til destinationerne og afgangsdato og -tid
  2. Klik 'Find rejse og pris'
  3. Vælg den afgang du har købt billet til
  4. Klik på 'Rejseplan detaljer'
  5. Vælg 'Vis rejseplanen'

Find din rejseplan

Børn med på rejsen

Som voksen kan du ofte tage op til 4 egne børn eller børnebørn under 15 år med på en gratis børnebillet. Dette gælder dog ikke for de fleste billetter til nattog. Spørg ved bestilling. 

Husk, at børn der optager eget sæde skal betale for en pladsbillet.

Børn, der rejser alene eller sammen med andre voksne, betaler ca. halv pris af en voksen. Billetten kan købes hos DSB Kundecenter Udland 70 13 14 18 eller i DSB Salg & Service på stationerne

Se rejsebetingelser for børn* og voksne  

Genfind eller annullér din Print Selv-billet købt online

Har du brug for at genfinde din Print Selv-billet købt online? Eller vil du annullere din Print-Selvbillet*? 

Administrer dine bestillinger

*Bemærk: ikke alle billet-/produktyper kan tilbagebetales. Læs mere i handelsbetingelserne.

Spørgsmål og svar

  • 3-D Secure er et ekstra sikkerhedslag, der giver dig større sikkerhed, når du handler online med Visa eller MasterCard.

    Du skal derfor være tilmeldt MasterCard SecureCode eller Verified by Visa for at kunne handle med Visa eller MasterCard i DSB app, på dsb.dk og i DOT Mobilbilletter app.

    Dankort uden Visa
    Har du et Dankort uden Visa, kan du fra starten af november 2017 ikke længere benytte det til at betale i DOT Mobil Pendlerkort app eller i DSB app. I DSB app kan du dog stadig benytte Dankort uden Visa, når du betaler med MobilePay.

    Tilmeld betalingskortet
    Tilmeld dit betalingskort til 3-D Secure. Ved tilmeldingen knytter du vha. NemID dit telefonnummer sammen med dit betalingskort. Du modtager en engangskode på SMS fra Nets ved tilmelding. Tilmeldingen foregår i en browser, der afhænger af din bank.

    Når dit betalingskort er tilmeldt 3-D Secure, kan du handle i DSB app, på dsb.dk og i DOT Mobilbilletter app. Du modtager automatisk en engangskode på SMS ved hvert køb, som skal indtastes, før købet kan gennemføres. Det er kun muligt at handle i DSB app, på dsb.dk og i DOT Mobilbilletter app med MasterCard og Visa, hvis kortet er tilmeldt 3-D Secure.

    Læs mere om 3-D Secure

  • Vi sælger internationale togbilletter til destinationer i følgende lande via DSB Netbutik Udland:

    Via DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 kan du desuden købe din rejse til disse destinationer: London, Paris og destinationer i Norditalien.

    *Print Selv til Øresundstog kræver, at man rejser til/fra en station udenfor Hovedstadsområdet

  • Bestilling og køb af billetter til udlandet kan normalt tidligst ske 92 dage før rejsen.

    Skal I rejse mere end 5 personer, så kontakt DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller DSB Salg & Service Udland på København H, Københavns Lufthavn (CPH Airport), Odense eller Aarhus H.

    Indeholder din rejse et nattog (CNL eller EN) gennem Tyskland, eller et højhastighedstog eller nattog i Sverige, er det muligt at købe 121 dage før rejsen. Kontakt DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 for bestilling af liggeplads eller sovevogn.

  • Billetter til udlandet er inddelt i 3 billettyper:

    • Non Flex: Billetten kan ikke tilbagebetales
    • Mid Flex: Billetten kan normalt ikke tilbagebetales, da det oftest er et DSB Orange Europa produkt
    • High Flex: Billetten kan tilbagebetales, da det oftest er et fuld pris produkt. Bemærk dog, at det ikke er gældende for Print Selv billetter til rejser i forbindelse med Sverige.

    Klik her for at finde din Print Selv-billet og søge om tilbagebetaling. Alt du skal bruge er dit bookingnummer (DNR) og din e-mailadresse.

  • Normalt er det kun tilladt at medbringe bagage, som du let selv kan bære. Håndbagage, hvis mål ikke overskrider 100 x 60 x 30 cm, skal placeres over eller under din plads eller på de indrettede bagageområder. Det er tilladt at medbringe 3 stk. håndbagage pr. person. Større ting som ski, barnevogne og store musikinstrumenter kommer kun med, hvis der er egnede pladser i toget. 

  • Det er ikke muligt at medbringe cykler i EuroCity og InterCityExpress togene mellem Danmark og Tyskland. Du kan dog tage din cykel med i visse InterCity tog, hvor der er plads på hele strækningen. I flere nationale InterCity og Regional tog kan det være nødvendigt at reservere plads til din cykel.

    Du kan bestille din cyklepladsbillet til udenlandske tog 92 dage før afrejsen, og 60 dage før på den danske strækning af din rejse.

    Ring til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på København H, Københavns Lufthavn (CPH Airport), Odense eller Aarhus H.

  • Skal du have barnevogn med i EuroCity og InterCityExpress, skal den kunne foldes sammen og tages med som håndbagage. Det er gratis at medbringe barnevognen som håndbagage. I internationale tog kan der ikke reserveres plads til en barnevogn. Der findes 4 familiepladser i InterCityExpress, hvor det er muligt at have én barnevogn stående, forudsat denne plads ikke er optaget af bagage eller andre passagerer. I EuroCity er der plads til 2 barnevogne i flexrummet.

  • Du må som udgangspunkt tage 1 hund med på rejsen. Der kan i de enkelte lande være varierende regler for hunde afhængigt af togtypen. For rejse med hund til Tyskland gælder det: Hvis det er en lille hund, du kan have I en taske på skødet, kan den køre med på din billet. Er det en større hund, skal den sidde på gulvet, og du skal huske at købe en billet til den hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på stationerne. I udlandet skal din hund desuden bære mundkurv på rejsen. Henvend dig til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18, hvis du er i tvivl om du må tage din hund med på rejsen.

  • Rejser du på 1. klasse til Tyskland, får du mere benplads og bredere sæder. Der er som reglen også mere ro på 1. klasse.
    I toget er der gratis aviser, og du kan med din DSB billet til 1. klasse afhente en gratis kop kaffe eller te hos DSB 7-Eleven på stationen.
    En billet til 1. klasse giver også adgang til DSB 1’ Lounges i Aarhus, Odense og København H. Yderligere har du med en billet til 1. klasse adgang til DB Lounge på de større tyske stationer, som fx Hamburg, Berlin, Bremen, Køln, Frankfurt og München.

     

Læs mere om Udland