Enkeltbillet, voksen

En fleksibel billet der kan benyttes til lige den afgang på dagen, som passer dig bedst

Til dig, der:

  • Ønsker en fleksibel billet til én rejse mellem to stationer i hele landet. Du bestemmer helt selv, hvornår på dagen du vil rejse, da billetten ikke er knyttet til en bestemt afgang.

Fordele:

  • Kan købes til og fra alle stationer i hele landet.

  • Kan benyttes til rejse med alle DSB og GoCollective tog, samt i bus, Metro, S-tog og Letbane direkte fra din afrejsezone til din ankomstzone, som fremgår af din billet.

  • Du kan rejse på et andet tidspunkt på dagen, husk blot at vælge en rute til samme eller lavere pris. Tjek din rute på rejseplanen.dk

  • Få 25% rabat på din rejse, hvis du rejser som ’ung’ eller er over ’67 år’.

  • Billetten kan refunderes frem til dagen før afgang.

Bemærk:

  • Køber du en pladsbillet sammen med din billet, gælder pladsbilletten kun til den valgte afgang, som står på billetten.

  • Gyldighedstiden på din billet følger ikke det normale kalenderdøgn, men følger DSB’s billetdøgn som gælder i tidsrummet fra kl. 04.00 til 03.59 næste dag. Rejsen skal være påbegyndt inden kl. 03.59 og gælder kun til slutdestinationen, som fremgår af din billet. 

30% rabat til dig, som er ung eller er fyldt 67 år

Hvis du er ung eller fyldt 67 år, så får du altid 30% rabat på din enkeltbillet, når du rejser over Storebælt. Husk derfor altid at tilpasse kundetypen fra ’Voksen’, på den måde er du sikker på at få den rabat du er berettiget til.

Rejser lokalt

Hvis du skal rejse lokalt på Sjælland, Lolland, Falster og Møn

Skal du rejse lokalt på Sjælland og øerne, kan du købe en zonebillet til de korte rejser (2-8 zoner), som gælder til ubegrænset rejse med tog, bus og Metro i et bestemt tidsrum i det antal zoner, du vælger. Rejser du længere (9 zoner eller derover), skal du købe en Enkeltbillet.

Hvis du skal rejse til eller fra Bornholm

Hvis du skal rejse til/fra Bornholm, kan du læse mere her. 

Hvis du skal rejse lokalt i Jylland og på Fyn

Når du rejser lokalt i Nordjylland/NT og på strækningerne Esbjerg - Nørre Nebel og Vemb - Lemvig - Thyborøn - Holstebro - Skjern, skal du købe zonebilletter. Zonebilletterne gælder til ubegrænset rejse med bus og tog i et bestemt tidsrum i det antal zoner, du vælger. 

Køb Enkeltbilletten hvor du vil, når du vil

Du kan købe billetten online, via DSB app, i vores netbutik, i billetautomaten på stationen, hos DSB’s betjente salgssteder eller i 7-eleven på stationerne.

Ekstra service med DSB 1’

Kunne du tænke dig ekstra service undervejs på din rejse, når du rejser med DSB IC, DSB ICL eller DSB ICL+? Med DSB 1’ er der ekstra god plads, samt adgang til kaffe, te, kildevand, snacks, aviser og magasiner. DSB 1’ giver dig også adgang til DSB 1’ lounge i Aarhus, Odense og København med gode mødefaciliteter, internet og arbejdspladser. Læs mere her

Spørgsmål og svar