Enkeltbilletten til rejser i Jylland og på Fyn, voksen

Billetten til dig, der skal rejse med tog lokalt i Jylland og på Fyn

Enkeltbilletten til rejser i Jylland og på Fyn, voksen

Til dig, der:

  • Er fyldt 16 år

  • Skal rejse med tog lokalt i Jylland og på Fyn

Fordele:

  • Du kan tage to børn under 12 år med på togrejsen kvit og frit

  • Billetten gælder til den valgte dag og strækning/rute, og du kan frit vælge afgangstid på dagen

  • Du kan refundere billetten helt indtil dagen før afrejse

  • Du kan kombinere tog, bus, let-, lokal- og privatbane

  • Du kan tage bus, tog og metro til og fra stationen i dit omstigningsområde

    Omstigningsområde

    LUK

    Rejser mellem landsdelene 

    Din togbillet gælder i en vis afstand fra den station, hvor du begynder og slutter din togrejse. Det betyder, at du kan benytte din billet til bus, tog eller Metro i et zoneområde omkring din station. Dette område kaldes for omstigningsområdet. På billetten står omstigningsområdet angivet med et zonenummer eller-bogstav. På zonekortet over hele Danmark er omstigningsområdet angivet med et zonenummer, som står lige efter stationsnavnet. Det er den zone i det lokale takstområde, som du kan rejse i, når du rejser mellem landsdelene til eller fra den pågældende station

    Se zonekort for Danmark

    Hvis du rejser ind i eller ud af Hovedstadsområdet fra en anden landsdel, kan du rejse i de omstigningsområder, der er angivet på billetten med et bogstav. Se zonekort for Danmark.

    Rejser lokalt på Sjælland, Lolland, Falster og Møn

    Hvis du rejser lokalt på Sjælland, Lolland, Falster og Møn afhænger gyldighedsområdet af længden på din rejse.

    På korte rejser 2-8 zoner er billetten gyldig efter ringzonesystemet På lange rejser 9 zoner og derover er billetten gyldig i afrejsezonen og i ankomstzonen, som er vist på billetten med zonenummer. Se zonekort for Sjælland.

    Rejser i Jylland og på Fyn

    For rejser med bus i Jylland & på Fyn er rejsen gyldig efter ringzonesystemet. 
    For rejser som foretages helt eller delvist med tog er billetten gyldig til omstigning i de to zoner, hhv. afrejsezonen og ankomstzonen, som er påtrykt billetten. Man kan benytte billetten til rejser i omstigningsområdet med bus og tog i hele billettens tidsgyldighed. Når man har foretaget sin rejse og er ankommet til sin destinationszone bortfalder retten til omstigning i startzonen.

    Rejser over Øresund

    Gyldigheden fremgår altid af selve billetten. Rejser du fx fra København H til Malmø, kan du rejse i bus, tog eller metro i det danske område (F+L) og i det svenske område (A) i forbindelse med din rejse, før du stiger på eller efter du er steget af Øresundstoget. 
    Derudover vil det på billetten fremgå, om du har valgt at rejse over Øresundsbroen eller via Helsingør-Helsingborg.

    Vær opmærksom på, at omstigningsområdet, der hvor du foretager skift på din rejse, skal stå på din billet. Du kan finde en oversigt over omstigningsområder her

    Eksempel:
    Køber man en billet til rejse fra Odense til Aarhus H, vil man kunne benytte en lokalbus i Odense i startzonen til at rejse til stationen. Når man når Aarhus H, kan man benytte en bybus indenfor omstigningszonen/destinationszonen til at køre videre til en ønsket adresse (men kun hvis den ligger indenfor den pågældende destinationszone – ellers skal man købe en billet til en længere rejse).
    Når man er nået frem Aarhus H, vil man imidlertid ikke længere kunne benytte billetten resten af dagen til at rejse i bybus i startzonen, dvs. Odense.

Begrænsninger:

  • Skal du rejse lokalt med tog i Nordjylland (indenfor Nordjyllands Trafikselskabsområde) eller kun har behov for at rejse med lokalbanen i Midttrafik eller Sydtrafik, skal du købe en zonebillet. Du kan læse mere her

    Takstområder og trafikselskabområder

    LUK

    Rejser i Jylland og på Fyn

    Efter 18. marts 2018 er der ikke længere lokale takstområder indenfor de regionale trafikselskabs områder:

    • Nordjyllands Trafikselskab (NT)
    • Midttrafik
    • Sydtrafik
    • Fynbus

    Hvert trafikselskab udgør nu ét område.
    DSB og Arriva kører som togoperatører på tværs af disse trafikområder.

    I Jylland og på Fyn differentieres priserne på rejsekort og enkeltbilletter mellem bus og tog. Rejser du med tog, eller en kombination af bus og tog, i Jylland og på Fyn (undtagen i NT’s område) gælder de samme regler uanset hvor du rejser, og prisen fastsættes efter togoperatørernes takster. Rejser du med bus indenfor eller på tværs af trafikselskabernes områder fastsættes prisen af det regionale trafikselskab eller trafikselskaberne i fællesskab. Alle rejser i Jylland og på Fyn beregnes på baggrund af fladedækkende rejsekortzoner.

    Bemærk, i NT’s område og på banen mellem Varde og Esbjerg prisfastsættes alle togrejser til trafikselskabernes takster. Dette sker for at sikre enkelthed og gennemskuelighed, idet tog her kører som regional- og lokaltog – og i visse situationer endda i samme tog.

    Se kort over lokale trafikselskabsområder i Jylland og på Fyn her.

    Rejser over Storebælt

    Prisen for rejser mellem landsdelene beregnes ud fra rejselængden målt i skinnezoner, og fastsættes på baggrund af togoperatørernes takstsæt for rejser, der krydser Storebælt. Se zonekort med takstområder og takstgrænser.

    Rejser på Sjælland, Lolland, Falster og Møn

    Sjælland, Lolland, Falster og Møn er et samlet takstområde, hvor DSB kan udstede billetter og kort til. Området er inddelt i zonerne 1-99, 100-199 og 200-299. Se zonekort for Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

    Særligt om visse produkter

    Bruger du Ungdomskort, skal du være opmærksom på, at Ungdomskort bibeholder de lokale takstområder i hele Danmark. Fx er Sjælland, Lolland, Falster og Møn 3 takstområder, som er inddelt i zonerne 1-99, 100-199 og 200-299. Se zonekort for Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

    Bruger du rejsekort, behøver du ikke tænke på takstområder og takstgrænser. Dog har de betydning for din rejsepris. Du skal være opmærksom på, at det er de samme priser og vilkår, der gør sig gældende for rejser alle steder i Jylland og på Fyn med tog.

    Med rejsekort kan du ligeledes få off-peak rabat, når du rejser inden for et trafikselskabsområde med alle kundetyper. Unge og pensionister har også mulighed for at få off-peak rabat, hvis de rejser mellem trafikselskaberne.

    Læs mere om takstgrænserne og takstområder for rejsekort 

  • Gyldighedstiden på din billet afhænger altid af DSB's billetdøgn. DSB's billetdøgn følger ikke det normale kalenderdøgn, men gælder i tidsrummet fra 04:00 til 03:59 næste dag.
    På billetter til afrejse mellem 00:00 og 03:59 vil datoen på billetten være kalenderdatoen. Bemærk, at rejsen skal være påbegyndt inden 03:59 og gælder kun til slutdestinationen, som fremgår af din billet/rejseplan.

Her kan du købe Enkeltbilletten

Køb Enkeltbilletten her i DSB Netbutik, DSB app, i automaterne på DSB stationerne, i DSB Salg & Service eller DSB 7-Eleven på stationerne.

Spørgsmål og svar