Kildedal Station

 

Service

  • Billetautomat
  • Handicapparkering 2 pladser
  • Cykelparkering
  • Aflåst cykelparkering

Mere om Kildedal Station

Kildedal S-togsstation er beliggende på Frederikssundbanens linje C, der kører mellem København og Frederikssund. Kildedal ligger i det vestlige Måløv i Ballerup Kommune midt mellem Måløv Station og Veksø Station. Kildedal S-togsstation blev anlagt og åbnet for trafik i 2000, hvorefter der blev anlagt et Parkér og Rejs-anlæg. Anlægget er tiltænkt pendlere, der, i stedet for at tage bilen ind til byen, kan parkere bilen her og hoppe på S-toget. Kildedal S-togsstation ligger blot 25 km uden for indre by, hvilket betyder, at der er omkring 30 min. rejsetid i tog til København H. Søg efter din start- og slutdestination, og find afgang, billet og pris på DSB.dk.

Rejs i Københavnsområdet med S-tog

Rejser du fast på samme strækning hver dag, så kalder vi dig pendler. Hvad end du rejser til arbejde, uddannelse eller fritidsaktiviteter, så benytter du dig af den samme strækning, hvilket gør, at du kan tilslutte dig den store gruppe af pendlere. Når du pendler i København og omegn, kan du med fordel benytte dig af S-toget. Tjek alle køreplaner her, og find de aktuelle planer for S-tog i København.

S-togsnettet forbinder Københavns indre med de ydre bydele, hvilket betyder, at du nemt kan komme fra A til B i travle perioder. S-banerne, der er de jernbaner, som betjenes af S-togslinjerne, udgør et net af forbindelser, som du altid kan benytte dig af – både hverdag, weekend, morgen og aften. De københavnske S-tog består af 6 S-togslinjer, der er bindeled mellem København og Klampenborg, Hillerød, Farum, Frederikssund, Høje Taastrup og Køge. Derudover kører der en 7. linje på tværs af S-togslinjerne, og den forbinder Hellerup med Ny Ellebjerg. Tag et kig på Linjekortet, og få et overblik over S-togsnettet.

Brug rejsekort i S-toget

Hvis du, som så mange andre, allerede har fundet glæden ved et rejsekort, så kan du roligt medbringe det på din rejse med S-toget. Du bruger det ved at checke ind, når rejsen starter og checker ud igen, når rejsen er slut. Ganske simpelt. Hvad der er endnu mere smart er, at Rejsekortet automatisk tager højde for strækning, tidspunkt og rabatter, når det regner prisen ud ved ud-checkningen. På den måde slipper du helt for det. Læs mere om Rejsekort her!

S-tog: kort og godt

  • S-togsnettet består af 7 linjer - linje A, B, Bx, C, E, F og H. Sammen danner de det net, der forbinder Københavns indre by med resten af hovedstadsområdet.
  • 6 S-togslinjer passerer København H og danner hver især en forbindelse til hhv. Hillerød, Klampenborg, Farum, Frederikssund, Høje Taastrup og Køge.
  • Hovedstadsområdet er inddelt i et fælles pris- og zonesystem. Sørg derfor for, at din billet eller kort er gyldigt i de zoner og på det tidspunkt, du skal rejse.
  • Køb en gyldig billet eller brug dit kort, og skift frit mellem metro, bus, regionaltog og S-tog, når du rejser. Husk at du som betalende voksen altid kan tage op til to børn under 12 år gratis med på rejsen samt når et barn rejser alene eller er mellem 12-15 år skal det have en børnebillet. Et barn som rejser på børnebillet, må tage et andet barn under 12 år gratis med på rejsen.
  • Tjek trafikinformationen her på siden eller på DSB app før afrejse, og få et overblik over togtrafikken. Bliv opdateret undervejs på appen.

Regionaltog

LUK

Regionaltog er et tog, der kører på mellemlange strækninger i de enkelte landsdele.  
I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen Re.

S-tog

LUK

S-tog er tog, der kører lokalt i Hovedstadsområdet.