Spring til hovedindhold

Søg tilbagebetaling

Du kan få din ubrugte billet refunderet, hvis du har fortrudt dit køb.

Billetten skal som udgangspunkt tilbagebetales via den salgskanal, hvor du har købt den. 

 

Standardbilletter købt på dsb.dk eller i DSB’s app

Du kan nemt tilbagebetale dine billetter på dsb.dk eller i DSB’s app.

Købt på dsb.dk

  • Tilbagebetaling skal ske senest dagen før afrejse 
  • Refundering er gebyrfri 
  • Kan tilbagebetales via kontaktformular  

Købt i DSB’s app 

  • Tilbagebetaling skal ske senest dagen før afrejse 
  • Refundering er gebyrfri 
  • Kan tilbagebetales i appen 

Bemærk

Hvis du ikke kan se din billet, fordi du har købt som gæst, kan du ikke selv tilbagebetale billetten.

Du kan få tilbagebetalt billetten ved at skrive til os med transaktions-/ordreoplysninger fra enten MobilePay eller netbank.

Tilbagebetalingen sker mod et gebyr på 40 kr.

Læs om DSB's generelle tilbagebetalingsregler

Refundér billet købt på dsb.dk

Pendlerkort købt i DSB’s app

Du kan tilbagebetale dit Pendlerkort, Pendler20, Ungdomskort, DSB 1’ Pendlertillæg og Øresundskort købt i DSB’s app.
  • Kort, som ikke er aktive, refunderes uden gebyr 
  • Aktive kort refunderes med otte dages gebyr, hvor du får tilbagebetalt den resterende periode fratrukket otte dage 
  • Når kortet refunderes, bliver det ugyldigt fra refunderingstidspunktet

Følgende refunderingsregler gælder for Pendler20

  • Før perioden på 60 dage begynder, er det muligt at få hele perioden refunderet
  • Når perioden på 60 dage er begyndt, men ikke afsluttet, vil du miste værdien af de brugte dage plus fem dages værdi 
  • Efter endt gyldighedsperiode på 60 dage er tilbagebetaling ikke en mulighed

Bemærk

Ovenstående tilbagebetalingsregler gælder både selve produktprisen og eventuelle tillæg, såsom DSB 1’ eller metrotillægget. 

Læs om Pendlerkort.

Orange og Orange Fri

Orange-billetter kan ikke refunderes. For Orange Fri gælder andre regler.
  • Orange-billetter kan ikke ændres eller tilbagebetales 
  • Orange Fri købt i DSB’s app eller på dsb.dk kan refunderes gebyrfrit frem til 30 minutter før planlagt afgang 
    • Refundering skal ske i DSB’s app eller via dsb.dk 

Bemærk 

Orange Fri købt i betjent salg skal tilbagebetales i betjent salg mod et gebyr på 40 kr. 

Læs om Orange og Orange Fri.

Refundér Orange Fri-billet købt på dsb.dk

Pladsbillet og Cykelpladsbillet

Har du købt din Pladsbillet og Cykelpladsbillet separat, kan den tilbagebetales senest dagen før afrejse i DSB’s app eller via kontaktformular.
  • Er din Pladsbillet eller Cykelpladsbillet købt sammen med en billet, gælder de samme tilbagebetalingsregler som for billetten 
  • Pladsbilletter købt specifikt sammen med Orange Fri kan med undtagelse refunderes
  • En Cykelpladsbillet købt i betjent salg, billetautomat eller DSB 7-Eleven kan tilbagebetales før togets planmæssige afgangstid i en DSB 7-Eleven eller i betjent salg 

Bemærk

Hvis dit tog er aflyst, eller du ikke kan nå dit næste tog, kan du søge om refusion.        

Læs om DSB Pladsbillet.

Søg tilbagebetaling af Pladsbillet

DSB Udland

Billetter til udlandet er inddelt i 3 billettyper.
  • Non Flex: Billetten kan ikke tilbagebetales 
  • Mid Flex: Billetten kan normalt ikke tilbagebetales, da det oftest er et DSB Orange Europa-produkt 
  • High Flex: Billetten kan tilbagebetales, da det oftest er et fuldprisprodukt. Vær opmærksom på, at Print Selv-billetter, der indeholder rejser med Øresundstog, Slovakiet og Ungarn, ikke kan refunderes 

Læs om DSB Udland

Søg tilbagebetaling hos DSB Udland

Billetter købt i betjent salg eller billetautomat

Har du købt din Standardbillet, Enkeltbillet eller Zonebillet i det betjente salg eller i en billetautomat, kan du ved henvendelse senest på gyldighedsdagen få pengene tilbage i det betjente salg.

Skriv til os for tilbagebetaling

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan får jeg pengene retur for en billet eller et pendlerkort i DSB’s app?

Find din billet eller dit pendlerkort under menupunktet Dine rejser i DSB's app.
Nederst finder du en Tilbagebetalings-knap, der er synlig, så længe det er muligt at få billetten eller kortet refunderet.

Hvornår modtager jeg min tilbagebetaling?

Du modtager tilbagebetaling af billetter købt på dsb.dk og i DSB’s app i løbet af fire bankdage på de fleste betalingskort.
  • I visse tilfælde kan der gå op til 10 bankdage 
  • Ved MasterCard kan der gå op til 30 dage  
  • Beløbet overføres til samme betalingskort, som er benyttet ved betalingen  

Kan jeg søge tilbagebetaling, hvis mit tog er forsinket?

Nej, er du blevet forsinket, skal du i stedet søge kompensation gennem Rejsetidsgaranti.

Kan jeg få tilbagebetaling, hvis jeg opgiver min rejse?

Ja, du kan søge tilbagebetaling, hvis du afbryder eller undlader at påbegynde din togrejse, fordi du er minimum 60 minutter forsinket.
  • Rejs retur til afrejsestationen på samme billet 
  • Få tilbagebetalt din billet uden gebyr 
  • Gælder alle typer billetter, også billetter der normalt ikke kan tilbagebetales, eksempelvis Orange-produkter 

Kan jeg få mit pendlerkort tilbagebetalt, hvis jeg bliver syg?

Ved dokumenteret sygdom kan tilbagebetaling af dit pendlerkort ske med tilbagevirkende kraft.
  • Pendlerkortet bliver ugyldigt fra refunderingstidspunktet
  • Du skal vedlægge lægeerklæring eller dokumentation fra sygehuset, hvoraf det fremgår, at du i perioden ikke har kunnet benytte bus, tog og metro
  • Hvis du har et pendlerkort, DSB 1' Pendlertillæg, Øresundskort eller Pendler20, kan du få tilbagebetaling ved at skrive til os