Bramming Station

 

Adgangsforhold

  • Elevator
  • Trapper

Service

Mere om Bramming Station

Bramming Station er en jernbanestation beliggende i Esbjerg Kommune kun få kilometer fra Esbjerg by. Bramming Togstation er et knudepunkt, hvor flere jernbanestrækninger krydser. Fra Bramming kan du stå på Tønderbanen, strækningen Lunderskov-Esbjerg og strækningen mellem Fredericia og Esbjerg. Togforbindelserne tæller både InterCity og regionaltog, som kører henholdsvis lange og mellemlange strækninger i og mellem landsdelene.

Rejs mellem København og Esbjerg

Fra Bramming Station kan du som sagt rejse i flere forskellige retninger. Skal du pendle til hovedstaden, kan du nemt gøre det herfra, da InterCity mellem Esbjerg og København stopper her. På nogle afgange er det nødvendigt at skifte i Fredericia, mens andre kører direkte. Er du ude i god tid og fleksibel med afgangstiderne, kan du med fordel kigge efter DSB Orange-billetter.
DSB Orange er almindelige standardbilletter til billige penge – til gengæld skal du rejse udenfor myldretiden. Du får med andre ord rabat for din fleksibilitet. DSB Orangebilletterne sættes til salg omkring to måneder før rejsedatoen og kan ikke refunderes, når først de er købt. Vi anbefaler, at du tilkøber en pladsbillet, hvis du vil være sikker på at have en siddeplads under hele rejsen. Voksne kan altid medtage op til to børn på under 12 år gratis på togrejsen.

Tjek køreplanen fra Bramming Banegård

Der findes flere måder, du kan tjekke køreplanen for din rejse og orientere dig om togtrafikken inden afgang. I trafikinformationen her på hjemmesiden kan du se dagens ændringer, oversigt over sporarbejde og tjekke afgangstavler inden din rejse påbegyndes. Ønsker du derimod at blive opdateret løbende under din rejse med trafikinformation, som er aktuel og relevant for lige præcis din køreplan? I DSB app har vi samlet de vigtigste funktion på ét sted. Så foruden køb af billetter og kort kan du også få et hurtigt overblik over din rejseplan. Læs meget mere om appen her, og bliv klogere på, hvilke fordele der er ved at have DSB lige ved hånden på mobilen.

Regionaltog

LUK

Regionaltog er et tog, der kører på mellemlange strækninger i de enkelte landsdele.  
I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen Re.

InterCity

LUK

InterCity er et tog, der kører mellem landsdelene. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen IC.