Må jeg medbringe specialcykel og cykelanhængere i S-tog?
I S-toget må du ikke medtage varecykler, ladcykler, cykelanhængere eller lignende.
Du må dog gerne tage eksempelvis en tandemcykel, eller anden cykel der er et hjælpemiddel, med i S-toget, hvis du har et legitimationskort fra Dansk Blindesamfund/Synscenter Refnæs eller Invalideorganisationernes Brugerservice. Det er altid togpersonalet, der vurderer, om der er plads til cyklen i toget.