Kan jeg være sikker på at få min cykel med toget?
Der er kun begrænset plads i toget, og særlig i myldretiden er der mange, der vælger at tage cyklen med.
I S-toget kan du frit tage cyklen med. Er der ikke plads til din cykel i flexrummet, må du forsøge at placere dig ved et andet flexrum eller vente på næste tog. Du må kun have én cykel med.
I DSB InterCity-, InterCityLyn-, Lyn+ og regionaltog kræves der altid en cykelpladsbillet, men så er du også sikret en plads.
Det er altid personalet i toget, som med hensyn til de øvrige rejsende og sikkerheden i toget, afgør, om der er plads i toget til din cykel. Du kan derfor ikke altid være sikker på at få din cykel med i toget.