Hvordan er ung-rabatten på rejsekort i forhold til DSB’s andre unge-rabatter?
Med rejsekort personligt ung får du en særlig pris som ung, når du rejser mellem takstområderne, og når du rejser med tog i Jylland og på Fyn, undtagen i Nordjylland (NT's område).
På øvrige rejser får du samme rabat som en voksen på rejsekort.
Den rabat du får som ung på rejsekort er ikke magen til den rabat, du kan opnå med Ungdomskort på samme rejser på en DSB Ungdomsbillet. På rejsekort afhænger din pris af, hvornår og hvor meget, du rejser.
Vi anbefaler derfor, at du undersøger, om det bedst kan svare sig for dig at rejse med rejsekort eller bruge andre af vores kort og billetter som ung, da din rejsekortpris afhænger af hvor, hvornår og hvor meget du rejser.