• Find rejse og pris
  • Trafikinformation
  • Kundeservice og kontakt
  • DSB Plus
  • Erhverv
  • Billetter og services
    • Rejsekort
    • Pendler- og Periodekort
    • Enkelt- og returbilletter
    • DSB 1'
    • DSB Orange
    • Klippekort
    • Rejser til udlandet
    • Rejser over Øresund
    • DSB Rejsetidsgaranti
    • Find billetter og services
  • Rejsende
    • Pendlere
    • Voksne
    • Børn
    • Unge og studerende
    • Ældre og pensionister
    • Erhverv
    • Cykler
    • Grupper
    • Turister
    • Handicappede
    • Hunde
  • Køreplaner
  • Priser og zoner
  • Aktuelle kampagner
  • Om DSB
  • Facebook
  • Twitter
  • Instagram
  • YouTube
Menu Søg
DSB
Log ind
  • Log ind - DSB Plus
  • Log ind - DSB Erhverv
luk
  • Forside
  • Kundeservice og kontakt
  • Kundeservice-filtre

Ofte stillede spørgsmål om Kontrolafgift

  • Hvordan betaler jeg en kontrolafgift?

    For at betale skal du anvende betalingsoplysningerne, der står midt på kontrolafgiften. Du skal betale i din bank eller via netbank senest 14 dage efter, du har fået kontrolafgiften.

    Betaling af kontrolafgift fra en udenlandsk konto
    Har du fået en kontrolafgift, som du ønsker at betale fra en udenlandsk konto, kan du overføre beløbet i danske kroner til Nordea:

    Iban nummer: DK34 2000 3482 887 987
    SWIFT-kode NDEADKKK
    Kontrolafgift-nummer skal oplyses
    Du skal selv betale gebyret for overførsel fra en udenlandsk konto.

    Rabat på en kontrolafgift
    Det er desværre ikke muligt at få en kontrolafgift nedsat - uanset om du er studerende, lærling,, kontanthjælpsmodtager eller pensionist.

  • Jeg har mistet betalingsoplysninger på kontrolafgift - hvad gør jeg?

    Har du mistet din kontrolafgift, skal du skrive til os via vores kontaktformular. Vi vil derefter sende nye betalingsoplysninger til dig.

     

  • Jeg havde glemt mit pendlerkort derhjemme

    Du kan få kontrolafgiften nedsat, så du kun skal betale 125 kroner.
    Du skal sende en kopi af dit kort senest 14 dage efter, at kontrolafgiften er blevet udskrevet 

    Du kan tilmelde dig Glemt kort som medlem af DSB Plus, så undgår du afgift en anden gang, når du har glemt dit kort.

  • Jeg vil klage over en kontrolafgift

    Har du fået en kontrolafgift i forbindelse med en rejse med DSB, og mener du ikke, at kontrolafgiften er berettiget, så har du mulighed for at klage til DSB Kundeservice. Du skal starte med at vælge hvilket produkt, som du rejste med. Når klagen er modtaget af DSB Kundeservice, vil rykkerproceduren blive stoppet, indtil du modtager vores svar. Du kan også sende et brev til DSB Kundeservice Kontrolafgifter Postboks 363 2630 Taastrup

    Er du ikke tilfreds med afgørelsen af din sag, kan du enten henvende dig til DSB Kundeambassadør eller henvende dig til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro (ABTM).

  • Regler for kontrolafgifter

    For rejser med DSB findes der klare regler om krav til gyldig billet, og du er selv ansvarlig for at sikre dig en billet til hele rejsen. Hvis du ikke kan fremvise en gyldig billet ved kontrollen i toget, vil du altid modtage en kontrolafgift.

    Du kan læse mere om Fælles landsdækkende rejseregler her.

  • Rykker for betaling af kontrolafgift (og inddrivelse via Intrum Justitia)

    Betaler du ikke din kontrolafgift rettidigt, vil du modtage en betalingspåmindelse pålagt et gebyr på 100 kr. Betaler du ikke din afgift efter 2. rykker, vil din gæld blive overdraget til inddrivelse hos Intrum Justitia. Ved inddrivelse af gælden vil du modtage en 3. rykker og herefter beregner Intrum Justitia sig et gebyr, som tillægges den oprindelig gæld og rykkergebyrer.

    Har du spørgsmål til et brev du har modtaget fra Intrum Justitia skal du kontakte dem:

    Du kan ringe på telefon 33 69 70 05 mandag – torsdag mellem kl. 9 – 16 og fredag mellem kl. 9 – 15.30.

    Du kan også skrive på følgende mail: 7030@dk.intrum.com

  • Jeg har fået et brev fra Intrum Justitia, som jeg ikke helt forstår.

    Vi har herunder prøvet at besvare en del af de spørgsmål du måtte have omkring brevet du har modtaget fra Intrum Justitia. Finder du ikke dit svar her, skal du kontakte Intrum Justitia på en af følgende måder:
    Tlf. 33 69 70 05 
    Telefontid: mandag – torsdag 9 – 16 og fredag 9 – 15.30
    E-mail: 7030@dk.intrum.com

     

    Jeg har indgået en aftale med DSB om, at min gæld vil blive overdraget til SKAT. Nu har jeg fået brev fra Intrum Justitia - hvad betyder det?

    Svar: DSB har haft nogle udfordringer med at overføre din gæld til SKAT. Vi beklager, at du nu har modtaget et rykkerbrev fra Intrum Justitia . Vi kontakter Intrum Justitia og din gæld bliver naturligvis overført til SKAT som lovet – uden ekstra rykkergebyrer.

    Jeg har fået et rykkerbrev fra Intrum Justitia, med højere rykkergebyr og risiko om RKI og SKAT. Jeg har ikke tidligere modtaget rykkere fra DSB – hvad gør jeg?

    Svar: DSB har tidligere sendt dig 2 rykkere til din folkeregisteradresse på det tidspunkt. Du skal kontakte Intrum Justitia og indgå en aftale med dem om afvikling af din gæld.

    Jeg har modtaget en rykker fra Intrum Justitia , og jeg har ikke rejst med toget -  hvad gør jeg nu?

    Svar: Du skal kontakte Intrum Justitia og forklare din situation.

    Hvorfor har jeg modtaget to (eller tre) rykkerbreve fra Intrum Justitia. Der er forskelligt beløb på brevene?

    Svar: Intrum Justitia sender breve ud vedrørende en kontrolafgift, du ikke har betalt. Alt afhængig af hvilken togtype du har kørt med, får du brev for hver togtype. Hvis du har fået en afgift både i S-toget og på en rejse med det tidligere DSB Øresund, så vil du få to forskellige breve. Har du ydermere kørt med Regional- eller IC-tog, kan du få op til tre forskellige rykkerbreve.

    Kan jeg få overført min gæld hos DSB direkte til SKAT – det har jeg prøvet før?

    Svar: Nej - DSB har ikke længere mulighed for at sende din gæld direkte til SKAT. DSB har indgået en aftale med Intrum Justitia om inddrivelse af gæld, og du skal derfor kontakte Intrum Justitia og få en aftale med dem omkring afvikling af din gæld.

    Jeg ønsker at klage over en kontrolafgift, jeg har modtaget. Jeg har blot haft travlt og glemt de rykkere, jeg hidtil har fået – hvad gør jeg?

    Svar: Alle DSB kunder, der ikke betaler deres kontrolafgift, får to påmindelser fra DSB. DSB giver en indsigelsesperiode på 14 dage. Når du nu får en påmindelse fra Intrum Justitia , så er det fordi du enten ikke har gjort indsigelse over din kontrolafgift, eller fordi du ikke har fået medhold i en tidligere klage og derfor skal betale din kontrolafgift.

    Ønsker du at klage over en afgift, skal du rette henvendelse til Intrum Justitia. 

    Er du utilfreds med den afgørelsen DSB har truffet og ikke vil betale, skal du rette henvendelse til DSB’s Kundeambassadør eller Ankenævnet for bus, tog og Metro.

    Mit barn har desværre fået optil flere afgifter, og vi kan ikke betale – hvad gør vi nu?

    Svar: Når dit barn ikke betaler sine kontrolafgifter, overgår gælden til SKAT via Intrum Justitia , når barnet er fyldt 16 år. Herefter er det SKAT, der står for inddrivelsen. Der må ikke sendes fordringer på børn under 18 til inkasso, så alle fordringer på børn under 18 går direkte til SKAT, når de rammer Intrum Justitia efter 2. rykker.

    Hvorfor kommer der rykkere fra Intrum Justitia, når jeg har rejst med DSB?

    Svar: DSB har indgået en aftale med Intrum Justitia omkring aktiv inddrivelse af kontrolafgifter. Da DSB tidligere har sendt 2 rykkere til dig, som du ikke har reageret på, er din gæld nu overgået til inddrivelse hos Intrum Justitia.

    Derfor skal du nu kontakte Intrum Justitia og indgå en aftale med dem om afvikling af din gæld. Du vil også kunne få en afdragsordning med Intrum Justitia.

    Jeg har fået en rykker fra Intrum Justitia , jeg vil gerne have en afdragsordning hos DSB – kan jeg det?

    Svar: Nej - DSB har sendt 2 rykkere til dig, som du ikke har reageret på. Det er muligt at du ikke har modtaget disse, fordi du ikke har opholdt dig på din folkeregisteradresse. DSB har indgået en aftale med Intrum Justitia om inddrivelse af din gæld. Derfor skal du nu kontakte Intrum Justitia og indgå en aftale med dem om afvikling af din gæld. Du vil også kunne få en afdragsordning med Intrum Justitia.

    Er det muligt at DSB kan kontakte Intrum Justitia , da jeg blot har glemt at betale?

    Svar: Alle kan glemme at betale deres regning, men DSB har overdraget inddrivelsen af din gæld til Intrum Justitia – du skal derfor, som der står beskrevet i den henvendelse, du har modtaget, kontakte Intrum Justitia og få en aftale omkring betaling af din gæld.

    Jeg havde en afdragsordning med DSB vedr. betaling af min kontrolafgift og har ikke haft mulighed for at betale mine afdrag. Jeg har ikke umiddelbart modtaget nogen rykker fra DSB, og nu får jeg brev fra Intrum Justitia vedrørende betaling af min gæld – kan jeg genoptage betalingen til DSB?

    Svar: Nej - DSB har sendt 2 rykkere ud til dig, som du ikke har reageret på. Det er muligt at du ikke har modtaget disse, fordi du ikke har opholdt dig på din folkeregisteradresse. DSB har indgået en aftale med Intrum Justitia og inddrivelse af din gæld, Derfor skal du nu kontakte Intrum Justitia og indgå en aftale med dem om afvikling af din gæld. Du vil også kunne få en afdragsordning med Intrum Justitia.



  • Find rejse og pris
  • Trafikinformation
  • Kundeservice og kontakt
  • DSB Plus
  • Erhverv
Billetter og services
  • Rejsekort
  • Pendler- og Periodekort
  • Enkelt- og returbilletter
  • DSB 1'
  • DSB Orange
  • Klippekort
  • Rejser til udlandet
  • Rejser over Øresund
  • DSB Rejsetidsgaranti
  • Find billetter og services
Rejsende
  • Pendlere
  • Voksne
  • Børn
  • Unge og studerende
  • Ældre og pensionister
  • Erhverv
  • Cykler
  • Grupper
  • Turister
  • Handicappede
  • Hunde
  • Facebook
  • Twitter
  • Instagram
  • YouTube
  • Om DSB
  • Cookies på dsb.dk
  • In English
  • Fælles landsdækkende rejseregler
  • Persondata
  • Facebook
  • Twitter
  • Instagram
  • YouTube