Jeg skal rejse på Sjælland og/eller øerne, kan jeg få rabat?
Ja, hvis du har et aktivt Ungdomskort, kan du rejse til halv pris indenfor andre lokale takstområder. Her kan du nemlig rejse på Børnebillet eller med Rejsekort (flex eller anonym, hvor du rejser som ’barn’), når du kan fremvise et gyldigt Ungdomskort.
Så hvis du skal fra dit eget takstområde og ind i et andet takstområde på Sjælland, skal du købe en Børnebillet, som er gyldig fra den første station/stoppested (første zone) udenfor dit lokale takstområde og frem til din destination. Du kan købe Børnebilletten i DSB's app, og så slipper du for at stå af undervejs for at købe billet.
Eksempel: Du har et Ungdomskort, der er gyldigt i zone 1-99 og ønsker at rejse til Korsør. Du skal købe en Børnebillet fra Kværkeby til Korsør, da dit Ungdomskort gælder til og med Borup.