Bagage i toget
Du kan tage din håndbagage gratis med i alle tog. Den må dog ikke være til ulempe, gene eller fare for andre passagerer.
Din bagage skal du anbringe over, mellem eller under sædet – men ikke på sædet, så den optager plads for dine medpassagerer.
De maksimale mål er 100 x 60 x 30 cm. Vær opmærksom på, at hvis håndbagagen er større end disse mål, kan togpersonalet afvise den.
Når du tager din håndbagage med i toget, er det på eget ansvar og du skal selv sørge for at får det ind og ud af toget.
Regler for løbehjul (inkl. el-løbehjul)
- du har klappet løbehjulet sammen, inden du stiger på toget
- du venter med at folde løbehjulet ud, til du er steget af toget
- du er opmærksom på din medrejsende ved ind- og udstigning
Regler for klap- og barnevogne, herunder løbevogne/cykelanhængere og trækvogne
Barne- og klapvogne, herunder løbevogne/cykelanhængere, der anvendes til transport af børn, kan medtages gratis, hvis der er plads. Læs mere her
En trækvogn betragtes ikke som en barnevogn- og klapvogn. Den kan medtages som bagage, hvis den overholder bagagemålene (100x60x30 cm) og evt. ved afmontering af hjul og/eller hvis den er sammenklappet.
Ladcykler, Segways & benzindrevne køretøjer kan ikke medtages i toget
Særligt pladskrævende køretøjer, såsom ladcykler (fx med fastmonteret lad der er større end en almindelig cykelkurv), påhængsvogne, longjohns, tandemcykler, liggecykler, fatbikes (fx MATE X) og andre store cykler, kan ikke medbringes i toget.
Der til gælder det, at du ikke må medbringe køretøjer, der drives med benzin eller anden let antændeligt brændstof.
Derudover må el-knallert, OBG Rides (Elscooter) og Segway Personal transporters, heller ikke med bringes.