Hvilken rute skal jeg vælge, og hvordan kan jeg ændre min rute på mitungdomskort.dk?
Vælg zoner
Under bestillingen af Ungdomskort på mitungdomskort.dk vil du i nogle tilfælde få mulighed for at vælge rute. Du vælger ruten til venstre for zonekortet. Det vil fremgå på kortet med grøn farve, hvilke zoner du kan rejse frit i. Du skal vælge den rute, der passer bedst til dit behov.
Lysegrønne og mørkegrønne zoner
De lysegrønne zoner på kortet er det takstområde, som du under alle omstændigheder må rejse frit i – baseret på din bopælsadresse.
De mørkegrønne zoner er strækningen fra din bopælsadresse til dit eventuelle uddannelsessted. Ligger uddannelsesstedet i dit faste takstområde, er det ligegyldigt, hvilken strækning der er valgt.
Særligt for videregående uddannelser
På et Ungdomskort til videregående uddannelser kan antallet af zoner på den strækning, du vælger, påvirke prisen.
Ret rute
Vil du ændre din strækning på et eksisterende kort, skal du vælge ’Ændre strækning’ på fanen ’Dine Ungdomskort’ på mitungdomskort.dk. Kan du ikke se knappen her, er der ikke en alternativ rute tilgængelig.
Hvis du ændrer din rute, skal du huske at trykke ’Gem Ændringer’.
Ikke alle Ungdomskort har mulighed for at ændre rute. På Ungdomskort for 16-19-årige kan du ikke vælge rute selv, da kortet kun gælder i det takstområde, hvor du bor.