Harzen

Tag toget til oplevelser i udlandet - fx naturskønne Harzen og idylliske Goslar

Tag toget til Harzen med DSB og oplev de hyggeligt og idylliske gader i Goslar

Harzen er et naturskønt og bjergrigt område i det nordlige Tyskland, der er et populært rejsemål for mange danskere. Nu kan du tage tog til Harzen med DSB. Blandt andet kan du tage tog til Goslar, der er en gammel kejserby og samtidig Harzens både største og nok også mest charmerende by, hvor der er masser at tage sig til for både børn og voksne. Du kan også vælge at tage videre til en af Harzens øvrige perler – det er helt op til dig, hvor du ønsker at slå dig ned og nyde din ferie.

Med tog til Goslar i Harzen

Goslar er en hyggelig by i Harzen. Tager du toget med DSB fra København til Harzen, er du i Goslar på blot syv timer, og du kan sidde bekvemt hele turen og bruge rejsen, som du vil. I Goslar finder du flere historiske kirker og museer, men du finder også både gamle miner og drypstenshuler i Goslar og i de omkringliggende byer i Harzen, hvor der i mange tilfælde er åbent for rundvisning af offentligheden. Har du børn med på tur, findes der både masser af legepladser, badelande og indendørs legelande rundt omkring i Harzen, blandt andet Dinosaurier-Park i Münchehagen og Die Kinderstadt i Rosdorf, så hverken store eller små kommer til at kede sig på rejse til Harzen.

Med tog til Harzen fra København

Lad DSB tage dig med en tur til Harzen. Det er nemt og bekvemt at tage toget fra København til Harzen, og du kan altid finde billige togbilletter til netop den afgang, der passer dig. Rejs alene, eller tag familie og venner med på tur. Harzen har noget at byde på for alle mand, og I kan nærmest ikke undgå at få en skøn ferie i Harzen, uanset om I foretrækker en oplevelsesrig ferie eller en rejse med plads til masser af afslapning. Vælg det rejsetidspunkt, der passer jer, og bestil jeres togbilletter fra København til Harzen online lige her.

Rejser til Harzen med DSB

Er du ude i god tid, er der ofte mange penge at spare ved at tage tog til Harzen med DSB. Vores rejser til Harzen er en populær måde at komme hjemmefra og opleve noget uden at skulle rejse for langt væk fra de vante omgivelser. Brug et par dage i det nordtyske, eller snup en hel uge med skøn natur, lækker mad og historiske oplevelser i vores naboland. Det er helt op til dig at bestemme, hvor længe du vil være afsted, og hvad du vil se på vejen. Vi sørger for at bringe dig godt fra A til B og senere tilbage igen, så du blot skal koncentrere dig om at nyde turen og glæde dig til de mange spændende oplevelser, der venter dig i Harzen.

Spørgsmål og svar

  • Billetter til udlandet er inddelt i 3 billettyper:

    • Non Flex: Billetten kan ikke tilbagebetales
    • Mid Flex: Billetten kan normalt ikke tilbagebetales, da det oftest er et DSB Orange Europa produkt
    • High Flex: Billetten kan tilbagebetales, da det oftest er et fuld pris produkt. Bemærk dog, at det ikke er gældende for Print Selv billetter til rejser i forbindelse med Sverige.

    Klik her for at finde din Print Selv-billet og søge om tilbagebetaling. Alt du skal bruge er dit bookingnummer (DNR) og din e-mailadresse.

  • Normalt er det kun tilladt at medbringe bagage, som du let selv kan bære. Håndbagage, hvis mål ikke overskrider 100 x 60 x 30 cm, skal placeres over eller under din plads eller på de indrettede bagageområder. Det er tilladt at medbringe 3 stk. håndbagage pr. person. Større ting som ski, barnevogne og store musikinstrumenter kommer kun med, hvis der er egnede pladser i toget. 

  • Det er ikke muligt at medbringe cykler i EuroCity og InterCityExpress togene mellem Danmark og Tyskland. Du kan dog tage din cykel med i visse InterCity tog, hvor der er plads på hele strækningen. I flere nationale InterCity og Regional tog kan det være nødvendigt at reservere plads til din cykel.

    Du kan bestille din cyklepladsbillet til udenlandske tog 92 dage før afrejsen, og 60 dage før på den danske strækning af din rejse.

    Ring til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på København H, Københavns Lufthavn (CPH Airport), Odense eller Aarhus H.

  • Skal du have barnevogn med i EuroCity og InterCityExpress, skal den kunne foldes sammen og tages med som håndbagage. Det er gratis at medbringe barnevognen som håndbagage. I internationale tog kan der ikke reserveres plads til en barnevogn. Der findes 4 familiepladser i InterCityExpress, hvor det er muligt at have én barnevogn stående, forudsat denne plads ikke er optaget af bagage eller andre passagerer. I EuroCity er der plads til 2 barnevogne i flexrummet.

  • Bestilling og køb af billetter til udlandet kan normalt tidligst ske 92 dage før rejsen.

    Skal I rejse mere end 5 personer, så kontakt DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller DSB Salg & Service Udland på København H, Københavns Lufthavn (CPH Airport), Odense eller Aarhus H.

    Indeholder din rejse et nattog (CNL eller EN) gennem Tyskland, eller et højhastighedstog eller nattog i Sverige, er det muligt at købe 121 dage før rejsen. Kontakt DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 for bestilling af liggeplads eller sovevogn.

  • Du må som udgangspunkt tage 1 hund med på rejsen. Der kan i de enkelte lande være varierende regler for hunde afhængigt af togtypen. For rejse med hund til Tyskland gælder det: Hvis det er en lille hund, du kan have I en taske på skødet, kan den køre med på din billet. Er det en større hund, skal den sidde på gulvet, og du skal huske at købe en billet til den hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på stationerne. I udlandet skal din hund desuden bære mundkurv på rejsen. Henvend dig til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18, hvis du er i tvivl om du må tage din hund med på rejsen.

  • Vi sælger internationale togbilletter til destinationer i følgende lande via DSB Netbutik Udland:

    Via DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 kan du desuden købe din rejse til disse destinationer: London, Paris og destinationer i Norditalien.

    *Print Selv til Øresundstog kræver, at man rejser til/fra en station udenfor Hovedstadsområdet

  • Rejser du på 1. klasse til Tyskland, får du mere benplads og bredere sæder. Der er som reglen også mere ro på 1. klasse.
    I toget er der gratis aviser, og du kan med din DSB billet til 1. klasse afhente en gratis kop kaffe eller te hos DSB 7-Eleven på stationen.
    En billet til 1. klasse giver også adgang til DSB 1’ Lounges i Aarhus, Odense og København H. Yderligere har du med en billet til 1. klasse adgang til DB Lounge på de større tyske stationer, som fx Hamburg, Berlin, Bremen, Køln, Frankfurt og München.

     

  • Du kan købe Interrail Pass (ung, voksen eller senior) til de fleste lande i Europa. Her hjælper vi med pladsbillet til den sammenhængende rejse til/fra Danmark. For øvrige pladsreservation til rejsen henvises der til at købe pladsbilletter i de lande, hvor rejsen foretages. Bestil hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller i DSB Salg & Service Udland på stationerne.