DSB udvider nu antallet af stationer med solceller fra fem til 14. De nye anlæg er en del af selskabets indsats om at reducere klimapåvirkningen fra egen drift med mindst 98 procent i 2030 ved at elektrificere driften og forsyne den med vedvarende energi.
"Jo mere vedvarende energi vi selv producerer, desto mindre er vi afhængige af strøm fra et elnet, der endnu ikke altid er grønt," siger bæredygtighedschef i DSB., Aske Mastrup Wieth-Knudsen.
Ordene falder i forbindelse med, at DSB i løbet af efteråret sætter i alt 1.350 solpaneler på tagene af ni stationer. Tilsammen forventes de at producere omkring 640.000 kilowatt-timer om året. Det svarer omtrent til det årlige elforbrug i 160 almindelige husstande.
De ni stationer er Fredericia, Nykøbing Falster, Skanderborg, Vejle, Randers, Holbæk, Svanemøllen, Horsens og Kolding. De største anlæg bliver etableret i Nykøbing Falster, Skanderborg, Vejle og Holbæk, hvor hvert anlæg forventes at producere op mod 100.000 kilowatt-timer om året.
Arbejdet går først i gang på seks af stationerne. Holbæk, Kolding og Horsens følger efter, når det er afklaret, om tagpappet på stationernes tage skal udskiftes inden monteringen. Alle ni anlæg forventes dog færdige inden årets udgang.
En del af en større omlægning
Udbygningen handler imidlertid om mere end de ni stationer. Solcellerne er en del af DSB’s overordnede klimaindsats, hvor selskabet blandt andet udfaser tog, der kører på fossile brændsler, og erstatter dem med elektriske tog.
Samtidig øger DSB andelen af vedvarende energi i både togdriften og selskabets bygninger.
"Solcellerne passer naturligt ind i den samlede omstilling. Vi investerer i nye eltog og arbejder på, at den energi, vi bruger, i så høj grad som muligt kommer fra vedvarende kilder," siger Aske Mastrup Wieth-Knudsen.
DSB supplerer sin egen energiproduktion med såkaldte PPA’er – Power Purchase Agreements. Gennem en sådan aftale har DSB forpligtet sig til at aftage op til 80 gigawatt-timer fra Lidsø Solpark på Lolland. Det svarer til omkring halvdelen af S-togenes strømforbrug.
Indsatsen hænger sammen med DSB’s klimamål, som Science Based Targets initiative, SBTi, har godkendt som værende i overensstemmelse med Parisaftalens mål. Eksempelvis har DSB forpligtet sig til at reducere udledningen fra egen drift – de såkaldte scope 1- og 2-udledninger – med mindst 98 procent i 2030 sammenlignet med 2019.
Fra pilotprojekt til 14 stationer
De ni anlæg bygger videre på de erfaringer, DSB allerede har gjort med solceller på udvalgte bygninger.
Et nyt anlæg på Høje Taastrup Station blev taget i brug i 2024 og har fungeret som pilotprojekt for den videre udrulning.
På solrige sommerdage kan anlægget producere nok strøm til at dække stationens forbrug til blandt andet rulletrapper, elevatorer, belysning og butikker.
"Erfaringerne fra Høje Taastrup viser, at der er et reelt potentiale i at bruge stationernes tage til energiproduktion. Når solen skinner, kan en stor del af den strøm, der bruges på stationen, komme direkte fra solcellerne," siger Aske Mastrup Wieth-Knudsen.
Erfaringerne har også betydning for, hvilke stationer DSB vælger. Det er ikke nok, at der er plads til solceller på taget. Bygningerne skal have et tilstrækkeligt stort strømforbrug til, at hovedparten af energien kan bruges på stedet.
Driver stationerne
"Vi har udvalgt stationer, der har et relativt højt energiforbrug, så de selv kan aftage den energi, som solcellerne producerer. Samtidig skal bygningerne være egnede, konstruktionerne skal kunne bære anlæggene, og det skal være forholdsvis enkelt at etablere dem," siger Aske Mastrup Wieth-Knudsen.
Strømmen sendes direkte til stationernes eltavler og kan blandt andet bruges til belysning, billetautomater, rulletrapper, elevatorer og butikker. Dermed mindskes behovet for strøm fra elnettet.
Producerer solcellerne mere, end stationen bruger, kan overskuddet sendes ud på nettet. Men både energiudnyttelsen og økonomien er bedst, når strømmen produceres og bruges samme sted, forklarer Aske Mastrup Wieth-Knudsen.
Skal give økonomisk mening
Netop økonomien er afgørende, når DSB vælger, hvor der skal opsættes solceller. Priserne på anlæggene er faldet gennem de senere år, og de nye anlæg forventes at have tjent etableringsudgifterne hjem efter cirka syv-otte år. Panelernes forventede levetid er omkring 25 år.
"Det er investeringer med en relativt kort tilbagebetalingstid og en lang levetid. Når anlæggene er betalt tilbage, kan de fortsætte med at levere billig, grøn strøm i mange år," siger Aske Mastrup Wieth-Knudsen og uddyber, at nogle bygninger er dyrere eller mere besværlige at etablere solceller på end andre.
Derfor vurderer DSB både bygningernes egnethed, energiforbruget og tilbagebetalingstiden, inden nye projekter sættes i gang.
Solceller bliver også tænkt ind i DSB’s nye byggeri. Nye og kommende værksteder får solceller, og det samme gælder hovedkontoret i Høje Taastrup.
Samtidig undersøger DSB løbende, om flere eksisterende stationer og bygninger er egnede. Her skal erfaringerne fra de ni nye anlæg være med til at danne grundlag for den videre udbygning.
"Vi kigger hele tiden efter nye muligheder for at øge andelen af vedvarende energi. Det kan være solceller på vores egne bygninger eller aftaler om strøm fra større energiprojekter. Men der skal være en rimelig balance mellem investeringen og det, vi får tilbage. Det skal kunne betale sig og må ikke være med til at gøre togrejsen dyrere for kunderne," slutter Aske Mastrup Wieth-Knudsen.
