25 års plakatkunst i DSB markeret

25 års plakatkunst i DSB markeret

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
24. maj 2004 kl. 13:24

DSB’s nyeste årsplakater, udført af Per Arnoldi, blev fredag den 2. februar præsenteret på Dansk Plakatmuseum i Århus. Desuden viser museet et udvalg af DSB’s kunstplakater fra de sidste 25 år og af Aage Rasmussens plakater for DSB.


Det er 25. gang, DSB udgiver en serie på seks kunstplakater, og det bliver markeret med udsendelse af bogen 'Pas paa toget! - 25 års DSB-plakatkunst' skrevet af billedkunstneren og forfatteren Erik Steffensen. Bogen blev præsenteret på museet i Århus samtidig med de nyeste plakater.


Fremvisning af plakaterne Dansk Plakatmuseum, J. M. Mørksgade 13, Århus, er åbent daglig kl. 10-17 bortset fra mandage. Udstillingen med DSB plakater vises frem til 11. marts.


Køb af plakater Per Arnoldis nye plakater kan købes ved henvendelse til Danmarks Jernbanemuseum, Dannebrogsgade 24, 5000 Odense C. Plakaterne sælges samlet til en pris af 300 kr. + 50 kr. til ekspedition og porto. Enkeltvis sælges plakaterne for 50 kr. + 25 kr. til ekspedition og porto. Betalingen sker i form af check vedlagt bestillingen eller pr. giro: 51 44 175. Hvis man ønsker at købe ældre årgange af plakaterne, tilrådes det at ringe til museet, tlf. 66 13 66 30, da en del af årgangene er udsolgt.


Køb af bogen Bogen 'Pas paa toget! - 25 års DSB-plakatkunst' af Erik Steffensen er udgivet på Arkiktektens Forlag. Den er i format 24x34 cm, indbundet og på 238 sider. Prisen er 395 kr. Bogen kan købes/bestilles hos boghandlerne.


Plakaterne gennem 25 år De 25 års kunstplakater er udført af følgende: Per Arnoldi (1975), Bo Bonfils (1976), Rasmus Nellemann (1977), Buster Bruun (1978), Helge Refn (1979), Bent Holstein (1980), Poul Janus Ipsen (1981), Henning Damgård-Sørensen (1982), Clifford Wright (1983), Helge Ernst (1984), Eiler Krag (1985-86), Poul Anker Bech (1987), Mikael Witte (1988), Barbara Gress (1989), Ernst Lohse (1990), Peter Bysted (1991), Per Bak Jensen (1992), Tom Krøjer (1993), Seppo Mattinen (1994), Per Kirkeby (1995), Knud Odde (1996), Gitte Kath (1997), Lars Nørgård (1998), Erik A. Frandsen (1999) og Per Arnoldi (2000).


Plakater på Internettet Mere om DSB’s plakatudgivelser på www.dsb.dk /dsb nu/design og kunst/aarsplakater.



Med venlig hilsen


DSB