Sådan kommer du til Bornholm
Først skal du med DSB Øresundstog til Sverige. På Malmø C, Hyllie eller Triangeln skifter du til det svenske Pågatåg, der kører resten af vejen til Ystad. I Ystad skifter du til færgen til Rønne. Din billet er gyldig på hele rejsen til Rønne.
Her kan du købe billet
Køb billetten her på dsb.dk eller i DSB app. Du kan få penge tilbage, hvis du ikke skal bruge billetten alligevel. Hvis du har købt billetten online eller på din mobil, kan du refundere indtil dagen før rejsen uden gebyr.
Billetten til Bornholm
Billetten til Bornholm består af en billet til toget og en adgangsbillet til færgen. Billetten skal benyttes på den valgte dag og strækning/rute. I forhold til toget, kan du frit vælge, hvilken afgangstid på dagen du bruger billetten til, hvis du rejser fra Sjælland, så længe du når den færgeafgang du har billet til.
Det vil sige, at du gerne må tage afsted før det afgangstidspunkt for toget, som står på din billet. Det kan fx være en god idé, hvis man har barnevogn eller cykel med, da man ikke er sikret en plads på toget.
Særligt for dig, som rejser over Storebælt på vej til Bornholm
Der er pladskrav, når du rejser med InterCity og InterCityLyn over Storebælt i forbindelse med din rejse til Bornholm, og du vil derfor ikke kunne tage et tidligere tog på den del af din rejse.
Kan du ikke få en Pladsbillet til færgen?
Er det fordi, der ikke er flere adgangsbilletter til rådighed på den valgte afgang. Det er fordi DSB ikke har flere pladser til færgen. I sådanne tilfælde, må du vælge en anden afgang.
Sejlplanen kan ændre sig
Færgetiderne kan med kort varsel ændre sig fx på grund af vejret. Disse ændringer vil ikke altid fremgå af rejseplanen. Det kan derfor være en fordel at holde sig opdateret på Bornholmslinjens hjemmeside, inden du tager afsted.
Bemærk venligst de særlige betingelser for rejser til Bornholm.
InterCityLyn er et lyntog, der kører mellem landsdelene med få stop. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen ICL.
Tog der kører fra Helsingør til Københavns Hovedbanegård og via Københavns Lufthavn til fx Malmø, Göteborg, Kalmar, Karlskrona og Ystad.
InterCity er et tog, der kører mellem landsdelene. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen IC.