DSB Pendlerkort til rejser over Storebælt, voksen

DSB Pendlerkort er et månedskort til dig, der ofte rejser på samme strækning over Storebælt, og som gerne vil have en fast pris

DSB Pendlerkort til rejser over Storebælt, voksen

Til dig, der:

  • Er fyldt 16 år

  • Skal rejse over Storebælt

  • Rejser flere gange ugentligt på samme strækning

Fordele:

  • Rabat til dig, der rejser meget

  • Tryghed med en fast pris hver måned

  • Altid gyldig billet, uanset hvor meget du rejser

  • Køb Pendlerpladsbillet til 10 kr. 

  • Du kan købe nemt og hurtigt i DSB app

DSB Plus fordel:
  • Du kan via DSB Plus tilmelde dit kort til Glemt kort og slippe for kontrolafgift, hvis du glemmer dit kort. 

Hvad koster DSB Pendlerkort 

Prisen for dit Pendlerkort vil variere, alt efter hvilken strækning du rejser på og hvor langt du rejser. 

Du finder prisen på dit Pendlerkort på rejseplanen

Køb af DSB Pendlerkort

Når du skal købe et DSB Pendlerkort kan du gøre det nemt og hurtigt i DSB app. Ellers skal du forbi et DSB Billet salg eller 7-Eleven på stationen, for at få oprettet et stamkort. Husk pasfoto på 25-35 x 35 mm og ID, fx sygesikringsbevis. 

Fornyelse af DSB Pendlerkort

Når du har et stamkort, kan du forny kortet på flere måder:

  • Forny kortet i DSB app
    Efter du har købt Pendlerkort i DSB app, kan du forny direkte i app'en. Bemærk, at det kun er muligt at forny et kort købt i DSB app - du kan ikke forny kort købt i andre kanaler i DSB app.
  • Forny kortet i billetautomaten på stationen
    Indtast dit stamkortnummer og vælg periode på op til 59 dage på billetautomaten på stationen, så springer du køen over og får et nyt kort med det samme.
  • Forny kortet hos DSB Salg & Service eller DSB 7-Eleven
    Du kan også købe kortet hos DSB Salg & Service og 7-Eleven på stationerne.

Stamkort og værdiindlæg

LUK

Et stamkort indeholder dit navn, adresse og købte zoner samt et vellignende foto af dig selv på 25-35 x 35 mm. Ansigtet skal fylde 2/3 af billedet, og dit ansigt skal være tydeligt og genkendeligt. Religiøs hovedbeklædning er tilladt. 
Du får stamkort når du køber et fysisk Periodekort / Pendlerkort / Pensionistkort til Hovedstaden.

Ved fornyelse af Periodekort / Pendlerkort / Pensionistkort i DSB Billetautomat skal dit stamkort være fra efter 2007, og lavet hos DSB (i DSB Salg & Service, en 7-Eleven eller Kort & Godt på en DSB-station eller via www.dsb.dk).

Kort der er lavet hos fx Movia eller andre trafikselskaber, i kiosker med billetsalg eller andre steder, kan desværre ikke bruges. Har du et sådan kort, kan du få lavet et nyt stamkort gratis i DSB Salg & Service på stationerne inkl. 7-Eleven på stationerne.

Værdiindlæg er dit udskiftelige indlæg i dit Periodekort / Pendlerkort / Pensionistkort med antal af zoner og gyldighedsperiode.

Nyd turen - også når telefonen løber tør for strøm

Glemt Kort er en service til dig, der rejser med månedskort.

Når du er tilmeldt Glemt Kort, kan du nøjes med at oplyse dit CPR-nr., hvis din telefon løber tør for strøm, eller du har glemt dit togkort og får tjekket billet på rejsen. På den måde kan togpersonalet hurtigt kontrollere, at du faktisk har et gyldigt togkort.

Læs mere om Glemt Kort, og tilmeld dig servicen her

Få kompensation med DSB Pendler Rejsetidsgaranti

Du kan få kompensation for dine rejser, hvis toget ikke lever op til målene for kundepunktlighed.

Tilmeld dig den målstrækning, der passer bedst til din daglige pendlerstrækning. Så får du automatisk kompensation, hvis togene på din strækning ikke overholder kundepunktlighedsmålet.

Læs mere om DSB Pendler Rejsetidsgaranti

Spørgsmål og svar

  • Hvis du skal rejse på en anden strækning, end den dit DSB Pendlerkort gælder til, så skal du købe en anden type billet til den strækning. Hvis den strækning, du rejser på, er delvist dækket af dit DSB Pendlerkort, kan du nøjes med at købe billet til den del af strækningen, der ligger uden for dit DSB Pendlerkorts område.

    Foregår din forlængede rejse på en DSB strækning, kan du købe en billet til strækningen her på dsb.dk eller i DSB app. Foregår din forlængede rejse ikke på en DSB strækning kan du, mod forevisning af gyldigt DSB pendlerkort, købe en tillægsbillet hos personalet i toget til den del af din rejse, som ikke er dækket af dit DSB Pendlerkort.

  • Rejser du mellem 2 og 8 zoner lokalt på Sjælland, Lolland/Falster og Møn, kan du købe et Pendlerkort, som gælder til de zoner du har valgt. Du kan rejse frit inden for de valgte zoner i gyldighedsperioden. Læs mere om Pendlerkort til 2-8 zoner.

    Rejser du 9 zoner eller mere lokalt på Sjælland, Lolland/Falster og Møn, kan du købe et Pendlerkort til den strækning du benytter. Kortet udstedes mellem 2 faste destinationer (fx mellem København og Næstved) og gælder til alle naturlige rejseveje mellem de 2 steder inden for gyldighedsperioden. Læs mere om Pendlerkort til 9 zoner og mere.

    Rejser du over Storebælt, kan du købe et DSB Pendlerkort, som gælder til de zoner du har valgt i din gyldighedsperiode. Læs mere her.  

    Rejser du i Jylland og på Fyn, kan du købe et Pendlerkort, som gælder til de zoner du har valgt i forhold til din naturlige rejsevej. Du kan frit rejse med bus og tog inden for de valgte zoner i gyldighedsperioden. Læs mere her.

    Hvis du arbejder i en virksomhed, kan det være, den har en aftale om, at du som medarbejder kan købe et såkaldt Erhvervskort. Erhvervskortet er egentlig et Pendlerkort. Eneste forskel for dig er, at du betaler kortet fra din bruttoløn. Du betaler dermed ikke skat af beløbet. På den måde kan du som medarbejder spare penge på dit månedskort i forhold til, hvis du selv skulle købe det. 

  • Hvis du er tilmeldt Glemt kort-servicen i DSB Plus med dit Pendlerkort, Bus & Tog Årskort eller dit Pensionistkort, kan du slippe for kontrolafgift, hvis du glemmer dit kort. Du skal blot oplyse dit cpr.nr. til togpersonalet.

    Har du derimod glemt dit Rejsekort Pendlerkort, Rejsekort med pendler kombi, Rejsekort periodekort pensionist eller dit pendlerkort købt i DOT Webshop, vil du få en kontrolafgift på 750 kr. og kan få nedskrevet din afgift. Du skal hurtigst muligt sende en kopi af dit kort efter, at kontrolafgiften er blevet udskrevet. 

    Tilmeld dig DSB Plus 

    Læs mere om Glemt kort 

  • Fra 18. marts 2018 sker der ændringer på refusionsreglerne for DSB Pendlerkort, DSB 1’ og DSB 1’ RE Pendlerkort i DSB app og DOT app. Fremadrettet er der ens refusionsregler for DSB Pendlerkort, DSB 1’ og DSB 1’ RE Pendlerkort, samt Rejsekort Pendlerkort og Rejsekort med pendler kombi til rejser i Jylland og på Fyn samt til rejser på Sjælland og øerne. Fra 18. marts 2018 har digitale Pendlerkort nu en ikke-refunderbar periode på 8 dage med undtagelse af mobilpendlerkort over Storebælt. Det vil sige, at der refunderes den resterende periode fratrukket 8 dage, hvis du ønsker kortet refunderet inden endt gyldighed.

    Ønsker du at få refunderet et Pendlerkort i app eller på rejsekort, som endnu ikke er taget i brug, kan du få dette refunderet uden noget af beløbet fratrækkes. Bemærk, ved refundering af ikke-ibrugtagne Pendlerkort, hvor første gyldighedsdag er overskredet, frafalder den ikke-refunderbare periode, og der vil således blive fratrukket et beløb svarende til 8 dage fra den ubrugte gyldighedsperiode.

    Refusion af pendlerkort i app kan du gøre direkte fra app’en. Refusion af pendlerkort på rejsekort kan du gøre på selvbetjeningen på rejsekort.dk.

  • Tilbagebetalingen af pap pendlerkort finder sted således, at der fratrækkes dobbelt ordinær billetpris for den pågældende strækning pr. dag for de første 3 dage og herefter 5% pr. dag af det restbeløb, der var tilbage efter 3 dage. For kort, der er udstedt til mere end 30 dage, er der fuld tilbagebetaling – dvs. efter dagspris – af alle ubrugte dage ud over de 30 dage. Pendlerkort, der gælder mere end 60 dage, tilbagebetales kun på den station, hvor kortet er købt. Der betales et gebyr på 40 kr. 

  • Den naturlige rejsevej baserer sig på den strækning, du slår op i rejseplanen, som viser den bedste måde at rejse på ift. din søgning.

    På mange søgninger er der flere naturlige rejseveje at vælge mellem, du skal vælge den strækning, der passer bedst til dit rejsebehov, når du bestiller dit pendlerkort. Bemærk, fra 18. marts er dit pendlerkort gyldigt til både bus og tog, på alle rejseveje.

  • 'Naturlig rejsevej' i forbindelse med køb af pendlerkort, betyder for dig, at der kan være flere naturlig rejseveje at vælge i mellem, når du skal købe dit pendlerkort.
    I de tilfælde hvor du kan vælge mellem flere naturlig rejeveje, anbefaler vi dig at vælge den dyreste, da du automatisk vil få de billigere rejsevej med uden ekstra beregning. Det betyder, at du vil få et pendlerkort med gyldighed til at rejse flere veje mellem din A og B destination.

  • Vi anbefaler dig, at du altid laver en søgning både fra A til B og den omvendte søgning fra B til A, da der kan være forskel på de rejseveje og dermed zoner, der kommer frem.
    Hvis der er forskel på, hvilke naturlig rejseveje og dermed hvilken pris og zoner, som du får tilbudt, skal du vælge den rute, som passer dig bedst. Du bestemmer helt selv, om kortet skal gælde fra A til B eller fra B til A, og hvis der tildeles ekstra zoner ved at vende relationen om, så anbefaler vi dig, at du gør det. 

  • Når du fremsøger rejser i grænseområdet mellem NT og Midttrafik eller mellem Midt- og Sydtrafik, forsøger rejseplanen at give dig mest mulig gyldighed, inden for den relation du har søgt på.

    Det betyder blandt andet, at det kan være givtigt at søge mellem nogle byer kun beliggende i Midttrafiks område og se på zonekortet, om du også kan få din ønskede destination i enten NT eller Sydtrafik med i gyldigheden på kortet.

    Men det kræver, at du prøver dig frem med nogle forskellige A-B destinationer i Midttrafiks område. Husk at kigge på zonekortet hver gang, så du sikrer dig at du får hele den ønskede strækning med på dit pendlerkorts gyldighed.