Travemünde

Tag toget til Travemünde – billige billetter med Orange Europa

Travemünde

Ud til Østersøen ligger Travemünde placeret lige op ad Lübeck. Byen har eksisteret siden 1187 og har faktisk hørt til Lübeck siden 1329. Engang var der færgeforbindelse fra byen til danske Gedser, men i dag kan man kun komme til Finland, Sverige og Letland med færge fra Travemünde. Byen er en såkaldt kurby, hvilket betyder, at der er adskillige kuranstalter/wellnessanstalter i byen. Mange rejser derfor dertil for at nyde en forlænget weekend væk fra hverdagens stress og jag – og det kan du også gøre. Hvad end du er til spaophold eller ej, så er der masser at opleve i og omkring Travemünde. Ikke mindst skønne omgivelser ud til vandet samt idylliske grønne områder. I hele Lübeck er der mere end 210.000 indbyggere, og Travemünde bliver altså anset som værende en bydel til Lübeck. Travemünde er derfor i sig selv et mindre område, og selvom der er utrolig smukt ned til vandet, så skal man lige lidt uden for området for at finde større attraktioner.

Det kan du opleve omkring Travemünde

Af vartegn kan du i Travemünde tage et kig på Old Lighthouse, der er et gammelt fyr på 31 meter, som er blevet bygget om til et maritimt museum. Det skulle eftersigende være det ældste fyrtårn i Tyskland. Nede på havnen kan du komme helt tæt på ”Passat” – Det store sejlskib fra svunden tid, der i dag er et sejlskibsmuseum, hvor du kan få et fint indblik i, hvordan livet har været på Atlanten.

Ikke langt fra Travemünde finder du Priwall, der er et fredeligt naturområde, hvor du kan finde både truede plante- og dyrearter. Det er derfor et beskyttet område, der helt sikkert er et besøg værd for naturelskere. Tager du ind til Lübeck, så kan du besøge diverse museer som fx European Hansemuseum. Dette museum byder på historiske oplevelser fra Hansetiden, og det er desuden et meget smukt og velindrettet museum. Derudover bør du helt sikkert lægge vejen forbi Holstentor, der er en utrolig flot og gammel byport, som nærmest troner over byen med sine to tårne. Bagved finder du Holstentor Museum, der især byder på udstillinger af skibsmodeller, våben, rustninger, instrumenter og meget andet. Ikke mindst, skal også Lübecks julemarked helt sikkert besøges, hvis du kigger forbi i december.

For de dukketeaterinteresserede findes der et sandt skatkammer i form af Teaterfigurmuseet. Her kan du se nærmere på alverdens former for teaterdukker, både gamle og nye, og med mange forskellige udtryk, påklædninger mm. Det er helt sikkert en stor oplevelse, uanset om man interesserer sig for dukker og dukketeater eller ej.

I Lübecks gamle bydel kan du opleve gamle kirker, hyggelige, smalle gader, smukke torve, boder og generelt bare en rigtig dejlig og intim stemning.

En tur i Hansa-Park er uundgåelig

Rejser du til Travemünde med børn, så kan I ikke komme udenom en tur i det berygtede Hansa-Park. Det kræver kun en kort køretur, og så lander I i den unikke oplevelsespark. Det ligger placeret i Sierksdorf lige ud til havet, og her er der forlystelser og fornøjelser for både store og små. Parken er delt ind i enestående emneområder som fx Bonanza-City, Skovhuggerlejren, Vikingeland og Eventyrland. Når I trænger til en pause fra forlystelserne, så kan I slå jer ned ved et af de mange shows, der bliver vist i løbet af dagen. Efterfølgende er der rig mulighed for at få noget at spise på en af restauranterne, medmindre I selv medbringer madpakker og tager plads i det hyggelige picnic-område. Hansa-Park er for alle, og her er I garanteret en hyggelig og begivenhedsrig dag.

Tag med tog til Travemünde

Vidste du godt, at du nemt og bekvemt kan rejse med tog til Travemünde? Med en rejsetid på omkring 2,5 timer fra grænsen er Travemünde et oplagt sted for en weekendtur, hvad end du har planer om at tilbringe dagene på en wellnessanstalt eller har andre intentioner med turen. DSB tager dig nemt og komfortabelt frem og tilbage, og det behøver slet ikke koste en formue. Er du ude i god tid, så kan du nemlig være heldig at få fingrene i vores attraktive Orangebilletter, hvor du kan spare rigtig mange penge.

Bestil dine billetter

Spørgsmål og svar

  • Billetter til udlandet er inddelt i 3 billettyper:

    • Non Flex: Billetten kan ikke tilbagebetales
    • Mid Flex: Billetten kan normalt ikke tilbagebetales, da det oftest er et DSB Orange Europa produkt
    • High Flex: Billetten kan tilbagebetales, da det oftest er et fuld pris produkt. Bemærk dog, at det ikke er gældende for Print Selv billetter til rejser i forbindelse med Sverige.

    Klik her for at finde din Print Selv-billet og søge om tilbagebetaling. Alt du skal bruge er dit bookingnummer (DNR) og din e-mailadresse.

  • Det er ikke muligt at medbringe cykler i EuroCity-togene mellem Danmark og Tyskland. Du kan dog tage din cykel med i visse InterCity tog, hvor der er plads på hele strækningen. I flere nationale InterCity og Regional tog kan det være nødvendigt at reservere plads til din cykel.

    Du kan bestille din cyklepladsbillet til udenlandske tog 92 dage før afrejsen, og 60 dage før på den danske strækning af din rejse.

    Ring til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på København H, Odense eller Aarhus H.

  • Du kan almindeligvis have din barnevogn med i toget til udlandet (ekskl. Skåne).
    Skal du have barnevogn med i EuroCity og InterCityExpress, skal den kunne foldes sammen og tages med som håndbagage. Det er gratis at medbringe barnevognen som håndbagage. I internationale tog kan der ikke reserveres plads til en barnevogn. Der findes 4 familiepladser i InterCityExpress, hvor det er muligt at have én barnevogn stående, forudsat denne plads ikke er optaget af bagage eller andre passagerer. I EuroCity er der plads til 2 barnevogne i flexrummet.

    Kontakt eventuelt DSB Udland på tlf. 70 13 14 18 og hør nærmere om mulighederne.

  • Bestilling og køb af billetter til udlandet kan normalt tidligst ske 92 dage før rejsen.

    Skal I rejse mere end 5 personer, så kontakt DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller DSB Salg & Service Udland på København H, Københavns Lufthavn (CPH Airport), Odense eller Aarhus H.

    Indeholder din rejse et nattog (CNL eller EN) gennem Tyskland, eller et højhastighedstog eller nattog i Sverige, er det muligt at købe 121 dage før rejsen. Kontakt DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 for bestilling af liggeplads eller sovevogn.

  • Små hunde og andre mindre kæledyr kan du tage gratis med, hvis de under hele rejsen transporteres i en håndtaske, bur eller lignende. Tasken må ikke være større end 100 x 60 x 30 cm. Tasken placeres under eller over din plads, på skødet eller på områder indrettet til bagage. Hunde og andre dyr, må ikke være på sæderne.
    Til hunde, der er for store til at være i en taske som beskrevet ovenfor, skal der købes børnebillet. Store hunde skal være på gulvet under hele rejsen. Der må kun medtages 1 stor hund pr. kunde, og den skal føres i snor.

    Du må som udgangspunkt tage 1 hund med på rejsen. Der kan i de enkelte lande være varierende regler for hunde afhængigt af togtypen. For rejse med hund til Tyskland gælder det: Hvis det er en lille hund, du kan have I en taske på skødet, kan den køre med på din billet. Er det en større hund, skal den sidde på gulvet, og du skal huske at købe en billet til den hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på stationerne. I udlandet skal din hund desuden bære mundkurv på rejsen. Henvend dig til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18, hvis du er i tvivl om du må tage din hund med på rejsen.

    Førerhunde

    Du kan tage din førerhund gratis med i alle tog. Bare ikke i de dyrefri områder i toget. På DSB 1' kan du tage din førerhund med - undtagen i Stillezone, som findes i nogle tog. Hvis du vil reservere plads i InterCity og InterCityLyn, skal du købe en Pladsbillet til både dig og din førerhund. I vil få pladser over for eller lige ved siden af hinanden. Førerhunde skal ikke tjekkes ind når du rejser på rejsekort

  • Vi sælger internationale togbilletter til destinationer i følgende lande via DSB Netbutik Udland:

    Via DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 kan du desuden købe din rejse til disse destinationer: London, Paris og destinationer i Norditalien.

    * Du kan købe Print Selv-billetter til rejser til/fra Schweiz. For rejser i Schweiz kan du købe til postforsendelse.
    **Print Selv til Øresundstog kræver, at man rejser til/fra en station udenfor Hovedstadsområdet

     

  • Rejser du på 1. klasse til Tyskland, får du mere benplads og bredere sæder. Der er som regel også mere ro på 1. klasse.
    I toget er der gratis aviser, og du kan med din DSB billet til 1. klasse afhente en gratis kop kaffe eller te hos DSB 7-Eleven på stationen.
    En billet til 1. klasse giver også adgang til DSB 1’ Lounges i Aarhus, Odense og København H.

     

  • Du kan købe Interrail Pass (ung, voksen eller senior) til de fleste lande i Europa. Her hjælper vi med pladsbillet til den sammenhængende rejse til/fra Danmark. For øvrige pladsreservation til rejsen henvises der til at købe pladsbilletter i de lande, hvor rejsen foretages. Bestil hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller i DSB Salg & Service Udland på stationerne.