Tjekkiet

Tag toget til Tjekkiet - find billetter til Prag eller Brno

Find billetter til de største byer i Tjekkiet

  • Flere daglige afgange til Prag eller Brno

  • Billige priser med Orange Europa

  • Kom til Prag fra København H eller Aarhus H på ca. 12 timer

  • Oplev smukke landskaber på din rejse

  • Børn rejser ofte gratis eller med stor rabat*

Daglige afgange til flere tjekkiske byer

Du kan finde flere daglige togafgange til de største tjekkiske byer Prag og Brno, hvor du blot skal skifte en gang eller to gange undervejs. De hurtigste afgange med færrest skift undervejs finder du typisk i morgentimerne. Rejsen til Prag fra både Aarhus og København kræver blot et hurtigt togskifte til Eurocity-toget i Hamborg og tager under 12 timer, mens det kræver et ekstra skifte i Prag, hvis du skal videre til Brno.

Find din rejse

Find billige billetter til Prag eller Brno fra 903 kr.

Til Tjekkiet kan du både købe de almindelige billetter, Europa Flex og Europa 1, ligesom der er et begrænset antal Orange Europa-billet per afgang, hvilket giver dig mulighed for endnu billigere billetter. Derudover kan du også rejse på 1. klasse til udlandet, så du får mere benplads, bredere sæder og adgang til DSB 1’ Lounges og DB Lounges i Tyskland.

Find din billet

Børn kan rejse gratis eller med store rabatter

Rejser du med børn, er en togrejse til Tjekkiet både praktisk og økonomisk fordelagtig. Børnene har god plads til at udfolde sig på rejsen, og de er samtidig meget billige eller endda helt gratis at tage med. Som voksen kan du nemlig ofte tage op til fire egne børn eller børnebørn under 15 år med på en gratis børnebillet, så det kun er pladsbilletten, du skal betale for.

Læs rejsebetingelserne her

Kør gennem skovområder og langs floder

Togturen til Tjekkiet er ikke blot en komfortabel oplevelse, men også flot og spændende. Du kommer således gennem et smukt og varieret landskab undervejs, hvor du kører gennem store skovområder, i kuperet bakkelandskab og langs floden Elben, som togstrækningen følger på store dele af turen. På den måde kan du fra din vinduesplads få en naturoplevelse ud over det sædvanlige. 

Oplev den gyldne stad - Prag

Med sine mange smukke bygninger, hyggelige gader og mange hundrede tårne med forgyldte spir, der sammen med byens tegltage lyser byen op ved solnedgang, har Tjekkiets hovedstad gjort sig fortjent til tilnavnet den gyldne stad. Den smukke, gamle by hører til de bedst bevarede og smukkeste middelalderbyer i Europa. Slentre langs med floden Moldau, kryds Karlsbroen og nyd udsigten fra én af byens ni bakker, og gå på opdagelse i det hyggelige centrum med smalle brostensbelagte gader, der byder på et væld af akitektoniske stilarter og kulturelle tilbud.

Læs mere om Prag

Historiske og arkitektoniske perler i Brno

Tjekkiets næststørste by er langt fra lige så kendt og populært et rejsemål som hovedstaden Prag, men har faktisk rigtig meget at byde på. Med sine mørke fangehuller og torturkamre er slottet Spilberk et vidnesbyrd om både Napoleons og nazisternes besættelser, og stedet hører til blandt Brnos mest interessant seværdigheder. Brno byder også på andre spændende historiske og arkitektoniske perler som Peter og Paulus-katedralen, modernistiske Villa Tugendhat samt Capuchin Klosteret med barokke statuer og en mumificeret munk.

Læs mere om Brno

Ostrava – fra kul til kultur

Ostrava i det østligste Tjekkiet kan takke fundet af kul tilbage i midten af 1700-tallet for sin store industrielle vækst med jern- og stålværker, hvilket har været stærkt medvirkende til, at byen i dag er landets tredjestørste med godt 300.000 indbyggere. I dag er kulminedriften dog stoppet og det gamle industriområde Dolni Vítkovice er i dag i stedet blevet hjertet i byens udvikling i en mere kulturel retning med masser af teatre, gallerier og kulturfestivaler.

Læs mere om Ostrava

Find og bestil din billet til udlandet

Du kan finde og købe din billet til udlandet online

Find og køb billet

Eller hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 mandag-fredag kl. 8-18, samt lørdag og søndag kl. 8-15. Du kan også købe din billet i DSB Salg & Service Udland på stationerne.

Tjek altid din rejseplan inden afrejse

Da der er mange sporarbejder i både Danmark og Tyskland, kan der være ændringer i din rejseplan. Derfor anbefaler vi, at du tjekker rejsetider, før du tager af sted.

  1. Indtast fra- og til destinationerne og afgangsdato og -tid
  2. Klik 'Find rejse og pris'
  3. Vælg den afgang du har købt billet til
  4. Klik på 'Rejseplan detaljer'
  5. Vælg 'Vis rejseplanen'

Find din rejseplan

Spørgsmål og svar

  • Billetter til udlandet er inddelt i 3 billettyper:

    • Non Flex: Billetten kan ikke tilbagebetales
    • Mid Flex: Billetten kan normalt ikke tilbagebetales, da det oftest er et DSB Orange Europa produkt
    • High Flex: Billetten kan tilbagebetales, da det oftest er et fuld pris produkt. Bemærk dog, at det ikke er gældende for Print Selv billetter til rejser i forbindelse med Sverige.

    Klik her for at finde din Print Selv-billet og søge om tilbagebetaling. Alt du skal bruge er dit bookingnummer (DNR) og din e-mailadresse.

  • Normalt er det kun tilladt at medbringe bagage, som du let selv kan bære. Håndbagage, hvis mål ikke overskrider 100 x 60 x 30 cm, skal placeres over eller under din plads eller på de indrettede bagageområder. Det er tilladt at medbringe 3 stk. håndbagage pr. person. Større ting som ski, barnevogne og store musikinstrumenter kommer kun med, hvis der er egnede pladser i toget. 

  • Det er ikke muligt at medbringe cykler i EuroCity og InterCityExpress togene mellem Danmark og Tyskland. Du kan dog tage din cykel med i visse InterCity tog, hvor der er plads på hele strækningen. I flere nationale InterCity og Regional tog kan det være nødvendigt at reservere plads til din cykel.

    Du kan bestille din cyklepladsbillet til udenlandske tog 92 dage før afrejsen, og 60 dage før på den danske strækning af din rejse.

    Ring til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på København H, Københavns Lufthavn (CPH Airport), Odense eller Aarhus H.

  • Skal du have barnevogn med i EuroCity og InterCityExpress, skal den kunne foldes sammen og tages med som håndbagage. Det er gratis at medbringe barnevognen som håndbagage. I internationale tog kan der ikke reserveres plads til en barnevogn. Der findes 4 familiepladser i InterCityExpress, hvor det er muligt at have én barnevogn stående, forudsat denne plads ikke er optaget af bagage eller andre passagerer. I EuroCity er der plads til 2 barnevogne i flexrummet.

  • Du må som udgangspunkt tage 1 hund med på rejsen. Der kan i de enkelte lande være varierende regler for hunde afhængigt af togtypen. For rejse med hund til Tyskland gælder det: Hvis det er en lille hund, du kan have I en taske på skødet, kan den køre med på din billet. Er det en større hund, skal den sidde på gulvet, og du skal huske at købe en billet til den hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på stationerne. I udlandet skal din hund desuden bære mundkurv på rejsen. Henvend dig til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18, hvis du er i tvivl om du må tage din hund med på rejsen.

  • Vi sælger internationale togbilletter til destinationer i følgende lande via DSB Netbutik Udland:

    Via DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 kan du desuden købe din rejse til disse destinationer: London, Paris og destinationer i Norditalien.

    *Print Selv til Øresundstog kræver, at man rejser til/fra en station udenfor Hovedstadsområdet

  • Du kan købe Interrail Pass (ung, voksen eller senior) til de fleste lande i Europa. Her hjælper vi med pladsbillet til den sammenhængende rejse til/fra Danmark. For øvrige pladsreservation til rejsen henvises der til at købe pladsbilletter i de lande, hvor rejsen foretages. Bestil hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller i DSB Salg & Service Udland på stationerne.

Populære rejsemål i Tjekkiet