Østrig

Tag toget til Østrig - find billetter til fx Wien, Innsbruck eller Salzburg

Tag toget til Østrig – vælg billetter til fx Wien, Innsbruck eller Salzburg

  • Vælg mellem flere daglige afgange til Wien, Innsbruck eller Salzburg

  • Find billige billetter med Orange Europa fra 684 kr. til Wien

  • Oplev smukke landskaber og god komfort på din rejse

  • Tag nattoget og kom frem frisk og veludhvilet

  • Børn rejser ofte gratis eller med store rabatter*

Vælg mellem flere daglige togafgange til Østrig

Når du tager toget til Østrig, kan du enten vælge at rejse tidligt om morgenen og være fremme om aftenen eller du kan tage nattoget med et enkelt skifte undervejs. Selvom førstnævnte variant er den hurtigste, anbefaler vi at tage dagtoget til Hamburg, og her skifte til Euronight, som kører direkte til Wien Westbahnhof. På den måde føles rejsen kortere og du er frisk og klar til sightseeing ved ankomst næste morgen.

Find din rejse til Østrig

Find billige billetter til Wien, Innsbruck eller Salzburg

Prisen på din togbillet til Østrig afhænger naturligvis både af din destination og rejsetidspunktet. Hvis du bestiller i god tid, kan du få fingre i en Orange Europa-billet, som giver mulighed for store rabatter på almindelige dagsrejser, mens du med en DSB Orange SparNight-billet får kan opnå rabat på Nightjet-forbindelser.

Ring til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 for at bestille din rejse med nattog

Tag børnene gratis med*

Som voksen kan du ofte tage op til fire egne børn eller børnebørn under 15 år med på en gratis børnebillet. Dette gælder dog ikke for de fleste billetter til nattog, hvorfor du skal være særlig opmærksom på dette, når du bestiller. Husk samtidig, at børn, der optager eget sæde, skal betale for en pladsbillet.

Se rejsebetingelser

Kør gennem bjerglandskaber og langs store floder

At rejse med toget til Østrig er uden sammenligning den smukkeste og mest komfortable rejseform. Kør langs floderne Inn og Donau eller ved foden af Alperne, når du kører til Salzburg, Innsbruck eller Wien. 

Smukke slotte, paladser og museer i Wien

Østrigs hovedstad bærer tydeligt præg af sin lange og glorværdige historie, da du overalt i bybilledet finder smukke arkitektoniske vidnesbyrd fra bl.a. middelalderen og barokken i form af slotte, paladser, kirker og museer. Wien bliver også omtalt som ”musikkens hovedstad”, da byen har huset mange verdenskendte musikere og komponister som Mozart og Beethoven, hvilket gjorde byen til det kulturelle centrum, den stadig er i dag.

Læs mere om Wien

I Mozarts fodspor i Salzburg

Du kan ikke sige Salzburg uden også at sige Mozart. Byen er den verdensberømte komponists fødeby, hvilket naturligvis har haft stor indflydelse på byens identitet. Foruden Mozart-museet i hans barndomshjem, er byen nemlig stadig rig på musikalske og kulturelle oplevelser og begivenheder. Byens smukke omgivelser med de omkringliggende bjerge giver også mulighed for naturoplevelser og vandreture gennem bøgeskov og op ad bjerge – lige midt i byen. 

Læs mere om Salzsburg

Sommer eller ski i Tyrol

Innsbruck er hovedstad i delstaten Tyrol i det vestlige Østrig. Byen ligger midt i et alpelandskab omgivet af høje bjerge, hvorfor byen naturligvis også er et kendt og populært skisportssted, der har huset hele to olympiske vinterlege. Innsbruck er dog også et besøg værd i sommermånederne, hvor ægte wienersaloner byder på stemning og konditori i verdensklasse, mens ikke mindst den tidligere kejserresidens med det gyldne tag er en ren turistmagnet, som skal ses. Det kan ligeledes anbefales at slentre rundt i den gamle, seværdige bydel Altstadt og langs floden Inn til broen Innbrücke, som både har givet byen sit navn, og lader dig nyde udsigten over det smukke alpelandskab i baggrunden.

Læs mere om Innsbruck

Tjek altid din rejseplan inden afrejse

Da der er mange sporarbejder i både Danmark og Tyskland, kan der være ændringer i din rejseplan. Derfor anbefaler vi, at du tjekker rejsetider, før du tager af sted.

  1. Indtast fra- og til destinationerne og afgangsdato og -tid
  2. Klik 'Find rejse og pris'
  3. Vælg den afgang du har købt billet til
  4. Klik på 'Rejseplan detaljer'
  5. Vælg 'Vis rejseplanen'

Find din rejseplan

Rejs på førsteklasses sovevogn

Forkæl dig selv og rejs i en deluxe sovevogn med eget bad og toilet. Rejs 2 sammen eller bestil en single kupé. Sov med dyne og dejlig hovedpude og nyd din morgenmad i kupeen. Så er du frisk og klar til sightseeing ved ankomst. Ring 70 13 14 18 og hør nærmere.

Spørgsmål og svar

  • Billetter til udlandet er inddelt i 3 billettyper:

    • Non Flex: Billetten kan ikke tilbagebetales
    • Mid Flex: Billetten kan normalt ikke tilbagebetales, da det oftest er et DSB Orange Europa produkt
    • High Flex: Billetten kan tilbagebetales, da det oftest er et fuld pris produkt. Bemærk dog, at det ikke er gældende for Print Selv billetter til rejser i forbindelse med Sverige.

    Klik her for at finde din Print Selv-billet og søge om tilbagebetaling. Alt du skal bruge er dit bookingnummer (DNR) og din e-mailadresse.

  • Normalt er det kun tilladt at medbringe bagage, som du let selv kan bære. Håndbagage, hvis mål ikke overskrider 100 x 60 x 30 cm, skal placeres over eller under din plads eller på de indrettede bagageområder. Det er tilladt at medbringe 3 stk. håndbagage pr. person. Større ting som ski, barnevogne og store musikinstrumenter kommer kun med, hvis der er egnede pladser i toget. 

  • Det er ikke muligt at medbringe cykler i EuroCity og InterCityExpress togene mellem Danmark og Tyskland. Du kan dog tage din cykel med i visse InterCity tog, hvor der er plads på hele strækningen. I flere nationale InterCity og Regional tog kan det være nødvendigt at reservere plads til din cykel.

    Du kan bestille din cyklepladsbillet til udenlandske tog 92 dage før afrejsen, og 60 dage før på den danske strækning af din rejse.

    Ring til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på København H, Københavns Lufthavn (CPH Airport), Odense eller Aarhus H.

  • Skal du have barnevogn med i EuroCity og InterCityExpress, skal den kunne foldes sammen og tages med som håndbagage. Det er gratis at medbringe barnevognen som håndbagage. I internationale tog kan der ikke reserveres plads til en barnevogn. Der findes 4 familiepladser i InterCityExpress, hvor det er muligt at have én barnevogn stående, forudsat denne plads ikke er optaget af bagage eller andre passagerer. I EuroCity er der plads til 2 barnevogne i flexrummet.

  • Du må som udgangspunkt tage 1 hund med på rejsen. Der kan i de enkelte lande være varierende regler for hunde afhængigt af togtypen. For rejse med hund til Tyskland gælder det: Hvis det er en lille hund, du kan have I en taske på skødet, kan den køre med på din billet. Er det en større hund, skal den sidde på gulvet, og du skal huske at købe en billet til den hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på stationerne. I udlandet skal din hund desuden bære mundkurv på rejsen. Henvend dig til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18, hvis du er i tvivl om du må tage din hund med på rejsen.

  • Vi sælger internationale togbilletter til destinationer i følgende lande via DSB Netbutik Udland:

    Via DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 kan du desuden købe din rejse til disse destinationer: London, Paris og destinationer i Norditalien.

    *Print Selv til Øresundstog kræver, at man rejser til/fra en station udenfor Hovedstadsområdet

  • Du kan købe Interrail Pass (ung, voksen eller senior) til de fleste lande i Europa. Her hjælper vi med pladsbillet til den sammenhængende rejse til/fra Danmark. For øvrige pladsreservation til rejsen henvises der til at købe pladsbilletter i de lande, hvor rejsen foretages. Bestil hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller i DSB Salg & Service Udland på stationerne.

Læs mere om Østrig