Privatlivspolitik for DSB's app
Version 2406 af 16. december 2024
I de Fælles Landsdækkende Rejseregler kan du læse mere om bl.a. hjælp ved driftsforstyrrelser, gennemgående billetter, bagageregler og rejsetidsgaranti samt hvordan du klager.
I vores betingelser for brug af DSB's app, kan du læse om appen generelt og om øvrige produkter.
Idet der som led i brugen af DSB's app kan indhentes og behandles en række oplysninger, som det er muligt at henføre til dig, har DSB i sin egenskab af dataansvarlig en række forpligtelser over for dig, ligesom du har en række rettigheder. Disse forpligtelser og rettigheder er fastlagt i den til enhver tid gældende persondatalovgivning. Hvilke oplysninger vi behandler, afhænger af hvilke funktioner i Appen du benytter.
DSB's app udbydes og ejes af DSB, Telegade 2, 2630 Taastrup, CVR 25050053.
1. Behandling af dine personoplysninger
Formålet med behandlingen af personoplysninger i DSB's app er at give dig en platform, hvor du kan købe billetter og pendlerkort, se egne købstransaktioner samt anvende en række services f.eks. trafikinformation og favoritstrækning.
1.1 Køb af billet
Når du køber en billet i DSB’s App, behandler DSB de oplysninger, der er nødvendige for, at vi kan udstede den ønskede billet til dig og efterfølgende kontrollere billetten, når du rejser. De oplysninger, vi behandler, er rejseoplysninger, købshistorik, operativsystem på din mobile enhed og et unikt nummer tilknyttet appversionen i forbindelse med installation og betaling, som kan bruges til fejlsøgning så DSB kan forbedre DSB's app.
Dine oplysninger indsamles med hjemmel i Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b, da de er nødvendige for at kunne opfylde vores aftale med dig.
Oplysninger registreret i forbindelse med dine billetkøb vil blive gemt i løbende år + 5 år i overensstemmelse med bogføringslovens regler.
1.2 DSB Plus Profil i DSB's app
Opretter eller benytter du en DSB Plus profil via DSB's app, kan du i betingelserne for DSB Plus læse, hvilke oplysninger der kan behandles om dig samt hvor længe oplysningerne gemmes, alt efter hvilke services du har tilmeldt dig.
1.3 Information baseret på lokationsdata
Du kan i DSB's app vælge at bruge lokationsdata til følgende formål:
- Finde nærmeste stoppesteder og stationer, når du søger rejser
- Vise, hvor du er i forhold til livekort med trafik
- Guide dig fra dør til dør på din rejse
- Beregne ankomsttid til destination
- Finde trafikinformation
Oplysningerne behandles med hjemmel Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b, da de er nødvendige for at levere trafikinformationstjenester pba. din lokation.
Lokationsdata anvendt til disse formål slettes efter senest to timer. Dog gælder en særlig slettefrist for Check ind funktionalitet, se pkt. 1.4
Du kan slå brug af lokationsdata til eller fra i telefonens indstillinger.
1.4 Særligt om Check ind funktionalitet
Ønsker du at benytte Check ind funktionaliteten i DSB's app skal du acceptere brug af lokationsdata samt aktivitetsdata (motion & fitness) mens du benytter funktionaliteten.
For at vi bedre kan lokationsbestemme dig når du ikke kan få et GPS-signal, indsamler vi Bluetooth-signal fra beacons som er sat op på DSB og Metro stationer under jorden. På et iOS styresystem indsamler vi Bluetooth signal fra beacons via lokationstilladelsen. Anvender du en telefon med et Androidt styresystem, skal du give DSB's appen adgang til at benytte Bluetooth, hvis du vil checke ind i Metro.
Se mere i vilkår for Check ind.
DSB benytter dine lokations-, Bluetooth- og aktivitetsdata for at kunne beregne prisen på din rejse samt for efterfølgende at kunne behandle spørgsmål herom.
Endvidere benyttes lokations- og Bluetoothdata til at kunne fremvise transportmidler, hvor du kan benytte Check ind funktionaliteten på din overbliksside.
DSB benytter dine lokations-, aktivitets- og Bluetoothdata til at vurdere, hvornår du har afsluttet din rejse, for at kunne minde dig om at checke ud via en notifikation.
Ovennævnte data under din beregnede rejse indsamles og behandles med hjemmel i Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b, da de er nødvendige for at kunne levere Check ind funktionalitet. Eventuelle oplysninger der ikke indgår i din beregnede rejse behandles efterfølgende med hjemmel i Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e, og benyttes til support og fejlsøgning samt for at kunne yde kundeservice og forhindre misbrug.<7p>
DSB gemmer dine lokations- og aktivitetsdata ifm. rejser foretaget med Check ind funktionaliteten i op til 60 dage, der regnes fra rejsens betaling.
Øvrige oplysninger registreret i forbindelse med dine rejser vil blive gemt i løbende år + 5 år i overensstemmelse med bogføringslovens regler.
1.5 Videregivelse
Vi videregiver pseudonymiserede oplysninger om rejser foretaget med Check ind samt om billetter og kort til de øvrige trafikvirksomheder. Vi videregiver alene til de relevante trafikvirksomheder. For rejser i DOT’s område (Sjælland og øerne) vil det sige parterne i DOT. For øvrige rejser vil det sige de trafikvirksomheder, som rejsehjemlen var gyldig til. Oplysningerne bruges til analyse- og trafikplanlægningsformål samt i forbindelse med fordeling af indtægter.
På samme måde, kan vi videregive pseudonymiserede oplysninger om rejser til Trafikstyrelsen, der bl.a. fordeler visse indtægter i kollektiv transport.
Har du købt billet eller kort, der er gyldig til andre trafikvirksomheder end DSB, kan DSB - hvis relevant – videregive dine personoplysninger og køb til disse trafikvirksomheder til brug for deres selvstændige behandling af kontrolafgiftssager, rejsetidsgarantisager eller kundehenvendelser mv.
Hjemlen er vores og trafikvirksomhedernes berettigede interesse i at opnå formålet, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e og f.
Derudover kan vi videregive pseudonymiserede oplysninger - såfremt fuld anonymisering ikke er muligt - til brug for forskningsprojekter. Vi videregiver kun, hvis vi konkret vurderer, at det er lovligt og tjener et sagligt og legitimt formål.
2. Misbrug
I tilfælde af konkret mistanke om misbrug af DSB's app, kan dine oplysninger desuden blive brugt i forbindelse med undersøgelser af eventuelle uregelmæssigheder. Formålet er at forebygge og afsløre uregelmæssigheder, som kan medføre tab for DSB. Hjemlen er vores berettigede interesse i at opnå formålet, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e.
3. Statistik og fejlrapportering
DSB indsamler data i anonymiseret form om brug af DSB's app for at danne statistik, optimere appens funktionalitet og brugervenlighed samt for at rapportere fejl i DSB's app.
4. DSB's generelle privatlivspolitik
Oplysninger, som indsamles og behandles af DSB, behandles dels hos DSB dels hos DSB’s databehandlere.
Læs mere om DSB’s behandling af dine personoplysninger samt dine øvrige rettigheder i DSB’s privatlivspolitik her
5. Ændring af privatlivspolitikken
DSB har til enhver tid ret til at ændre i denne privatlivspolitik. Du kan altid øverst på denne side, hvornår den senest er blevet ændret.