Sverige

Tag toget til Sverige - find billetter til fx Stockholm, Göteborg og Malmø

Find din billet til rejsen over Øresund

Vi kan i øjeblikket ikke tilbyde dig en rejse med et SJ tog eller Snälltåget i vores Netbutik.

Ønsker du en billet til disse tog, kan den købes i DSB Salg & Service i Aarhus, Odense eller på København H.

Du kan også bestille billetten i DSB Kundecenter Udland på +45 70 13 14 18, men her skal billetten bestilles senest 10 hverdage før afrejse så vi kan nå at sende billetten til dig.

Fra den 11. maj 2020 indføres der pladskrav på den danske side af Øresundsbanen.

Der er pladskrav til alle DSB IC-, ICLyn- og Regionaltog, samt (fra den 11. maj 2020 og frem) også i Kyst- og på den danske side af Øresundsbanen (S-tog og Togbusser er undtaget). Pladskravet er sat i værk for at sikre, at vi ikke kører med for mange passagerer for at minimere smitterisikoen med coronavirus.

Læs mere om pladsbilletkravet

 

Vælg mellem mange daglige togafgange til Sverige

Rejsetiden og antallet af skift undervejs er afhængig af din start- og slutdestination. Fra København kan du eksempelvis flere gange dagligt tage toget direkte til Stockholm, mens du fra Aarhus skal skifte for at komme til den svenske hovedstad. Uanset hvor du rejser fra og til, har du dog altid et væld af afgange at vælge imellem med toget til Sverige – ofte mere end 10 hver vej.

Find din togrejse

Find billige billetter til Stockholm, Göteborg og Malmø

Prisen på din togbillet afhænger af flere ting, bl.a. af vogntype samt hvilke dage, du rejser. Ud over de almindelige billetter til konkurrencedygtige priser kan du, hvis du bestiller i god tid, også få fingre i en fordelagtig SJ Orange Sverige-billet. Denne billet giver dig 40 % rabat i forhold til normalprisen. Derudover har du som voksen mulighed for at medtage op til to børn eller børnebørn under 16 år med op til 85 % rabat.

Find din billet

Rejs fra centrum til centrum – undgå spild- og ventetid

Uanset om du tager toget fra København eller Aarhus, og hvorvidt rejsemålet hedder Stockholm, Malmø eller Göteborg, rejser du fra centrum til centrum. Det betyder, at du ikke oplever unødig spild- og ventetid undervejs og er klar til at tage hul på oplevelserne med det samme, du ankommer til din destination.

Oplev det smukke svenske landskab og højhastighedstog

Med toget til Sverige er selve rejsen en oplevelse i sig selv, da du kommer gennem den smukke svenske natur og oplever de skiftende landskaber undervejs. Til Stockholm går turen gennem Småland og Östra Götaland, mens du til Göteborg kører langs den svenske vestkyst. Ved flere afgange kører du med højhastighedstoget X2000, hvilket giver dig mulighed for at nyde togturen lidt ekstra, da du får gratis 4G-internet, bistro og komfortable sæder.

Besøg Stockholm – Nordens Venedig

Blandt den svenske hovedstads mange, spændende seværdigheder kan nævnes den gamle bydel Gamla Stan, marinemuseet Vasamuseet og det kombinerede frilandsmuseum og zoologiske have Skansen, ligesom byens hippe kvarterer indbyder til shopping og cafebesøg. Byen byder ligeledes på smukke omgivelser, og med en beliggenhed på fjorten skærgårdsøer har Stockholm ikke ufortjent fået tilnavnet ”Nordens Venedig”.

Læs mere om Stockholm

Udforsk Göteborg – Sveriges næststørste by

På den svenske vestkyst ligger landets næststørste by, som både byder på smuk skærgårdsnatur, et rigt kulturliv og sjove forlystelser. Byen har både operahus samt en masse museer og gallerier, hvorfor de kulturelle oplevelser står i kø, mens byen også er berømmet for sine mange gourmetrestauranter, hvoraf flere er belønnet med Michelin-stjerner. Et besøg i Nordens største forlystelsespark, Liseberg, er ligeledes et oplagt punkt på rejseprogrammet.

Læs mere om Göteborg

Tag på sightseeing over Øresund

Malmø er en by, der kan selv, når det drejer sig om kunst, kultur, shopping og forlystelsesliv. Fra stationen fører Hamngatan op til centrum med Stortorget og Lillatorg med gågader til masser af butikker. Om sommeren kan du komme på sightseeingtur på byens kanaler, leje vandcykler eller tage en dukkert på den gamle badeanstalt Ribban.

Læs mere om Malmø

DSB Øresundsbillet

Vil du rejse mellem Hovedstadsområdet og Sydsverige?

Fx København - Malmø

Så skal du have en DSB Øresundsbillet eller andre billettyper, der passer til Øresundsområdet

Find DSB Øresundsbillet

Rejser til Sydsverige omfatter rejser til 

  • Skåne
  • Halland
  • Blekinge
  • Västra Götaland
  • Kalmar len

Sydsverige

LUK

Rejser til Sydsverige omfatter rejser til 

  • Skåne
  • Halland
  • Blekinge
  • Västra Götaland
  • Kalmar len

Populære rejsemål i Sverige