Verona

Tag toget til Verona

Tag toget til Verona
  • Ankom lige midt i den historiske by

  • Rejsetid på ca. 19 timer fra enten København H eller Aarhus

  • En afslappende og malerisk tur over alperne

Mange daglige afgange til Verona

Hvis du gerne vil se en af Norditaliens mest besøgte byer, kan du vælge mellem mange forskellige afgange. På den måde kan du sammensætte din rejse så den passer bedst muligt med din plan. For færrest skift og kortest transporttid anbefaler vi, at du rejser enten morgen eller formiddag.

Ring til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 for at høre nærmere

Lad toget føre dig trygt over alperne

Når du tager toget til Verona, går turen tværs igennem de enestående Alper, som rager mere end 4.000 meter op. Du kan læne dig trygt tilbage i sædet og nyde udsigten, mens toget bestiger bjergene for dig. Det er noget af en tur, som venter dig, med en masse flotte landskaber undervejs.

Stig af lige midt i den historiske by

Selvom byen kun er den tredjestørste by i det nordøstlige Italien, er det en af de mest velbesøgte byer i hele Norditalien. Verona har nemlig et rigt kulturliv, som stammer helt tilbage fra romertiden, hvor byen blev grundlagt. Der er altid meget spændende at opleve i byen.

En utrolig tur tilbage til fortidens storhed

Hele byen Verona er på UNESCOs Verdensarvsliste. Her kan du opleve utallige gamle vartegn og arkitektur. Det vil ofte føles som at træde ind i en svunden tid. Det er ikke kun Romerriget, som har sat sit tydelige præg på byen. Du finder eksempelvis også mange spor fra middelalderen. 

Et sandt overflødighedshorn af oplevelser

Er du til smuk kunst, hyggelige markeder, spændende shows, store operaer eller noget helt femte? Uanset hvad har Verona en masse at byde på. Byen har en yderst rig kulturarv, og hele tre af Shakespeares stykker finder sted i Verona. Der ligger mange gode oplevelser og venter på dig. 

Spørgsmål og svar

  • Normalt er det kun tilladt at medbringe bagage, som du let selv kan bære. Håndbagage, hvis mål ikke overskrider 100 x 60 x 30 cm, skal placeres over eller under din plads eller på de indrettede bagageområder. Det er tilladt at medbringe 3 stk. håndbagage pr. person. Større ting som ski, barnevogne og store musikinstrumenter kommer kun med, hvis der er egnede pladser i toget. 

  • Vi sælger internationale togbilletter til destinationer i følgende lande via DSB Netbutik Udland:

    Via DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 kan du desuden købe din rejse til disse destinationer: London, Paris og destinationer i Norditalien.

    *Print Selv til Øresundstog kræver, at man rejser til/fra en station udenfor Hovedstadsområdet

  • Du kan købe Interrail Pass (ung, voksen eller senior) til de fleste lande i Europa. Her hjælper vi med pladsbillet til den sammenhængende rejse til/fra Danmark. For øvrige pladsreservation til rejsen henvises der til at købe pladsbilletter i de lande, hvor rejsen foretages. Bestil hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller i DSB Salg & Service Udland på stationerne.

  • Det er ikke muligt at medbringe cykler i EuroCity og InterCityExpress togene mellem Danmark og Tyskland. Du kan dog tage din cykel med i visse InterCity tog, hvor der er plads på hele strækningen. I flere nationale InterCity og Regional tog kan det være nødvendigt at reservere plads til din cykel.

    Du kan bestille din cyklepladsbillet til udenlandske tog 92 dage før afrejsen, og 60 dage før på den danske strækning af din rejse.

    Ring til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på København H, Københavns Lufthavn (CPH Airport), Odense eller Aarhus H.

  • Billetter til udlandet er inddelt i 3 billettyper:

    • Non Flex: Billetten kan ikke tilbagebetales
    • Mid Flex: Billetten kan normalt ikke tilbagebetales, da det oftest er et DSB Orange Europa produkt
    • High Flex: Billetten kan tilbagebetales, da det oftest er et fuld pris produkt. Bemærk dog, at det ikke er gældende for Print Selv billetter til rejser i forbindelse med Sverige.

    Klik her for at finde din Print Selv-billet og søge om tilbagebetaling. Alt du skal bruge er dit bookingnummer (DNR) og din e-mailadresse.

  • Du må som udgangspunkt tage 1 hund med på rejsen. Der kan i de enkelte lande være varierende regler for hunde afhængigt af togtypen. For rejse med hund til Tyskland gælder det: Hvis det er en lille hund, du kan have I en taske på skødet, kan den køre med på din billet. Er det en større hund, skal den sidde på gulvet, og du skal huske at købe en billet til den hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på stationerne. I udlandet skal din hund desuden bære mundkurv på rejsen. Henvend dig til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18, hvis du er i tvivl om du må tage din hund med på rejsen.