Milano

Med toget til Milano

Tag toget til Milano
  • Ankom midt i en moderne metropol

  • Rejsetid på over 21 timer fra København H eller Aarhus

  • Lad toget tage dig igennem enestående natur

Vælg blandt mange daglige afgange

Du kan sammensætte din tur til Milano, så den passer perfekt til din rejseplan. Der er nemlig mange afgange til den skønne norditalienske by. Hvis du vil have en rejse med få skift, anbefaler vi, at du tager en af afgangene om middagen.

Ring til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 for at høre nærmere

En enestående rejse til Italiens perle

Turen fra Danmark til Italien er en hel oplevelse i sig selv. Den går nemlig igennem spændende byer samt enestående bjergkæder. Du kan læne dig tilbage i sædet, mens toget klarer det hårde arbejde. Du har nemlig første parket til turen via de store vinduer i toget samt masser af benplads.

Ankom i centrum af den verdenskendte by

Milano er Norditaliens perle. Lombardiets hovedstad er et unikum, når det kommer til sport, historie, arkitektur og kultur. Byen bugner af oplevelser, som du ikke får i nogen anden storby. Du kan nå det meste i byen på gåben, og skal du et længere stykke, har byen en rigtig god metro. 

Smag på den unikke milanesiske madtradition

Du bør helt bestemt ikke snyde dig selv for byens lækre mad. Milanesisk mad er mættende, og har et stort fokus på smag. Du vil få lækker mad i de små lokale madboder samt på byens utallige restauranter og caféer. Den verdenskendte cocktail, Negroni, stammer fra Bar Bassi i byen – som i sig selv er et besøg værd.

En by du aldrig bliver færdig med at opleve

Der er så mange unikke og spændende ting i Milano, at du ikke kan opleve det hele på ét besøg. Du kan bl.a. gå i fodsporene på Leonardo da Vincis 20-årige liv i byen eller besøge Navigli – et kunstnerisk mekka. Du får også en oplevelse for livet i det imponerende Teatro alla Scala. 

Spørgsmål og svar

  • Billetter til udlandet er inddelt i 3 billettyper:

    • Non Flex: Billetten kan ikke tilbagebetales
    • Mid Flex: Billetten kan normalt ikke tilbagebetales, da det oftest er et DSB Orange Europa produkt
    • High Flex: Billetten kan tilbagebetales, da det oftest er et fuld pris produkt. Bemærk dog, at det ikke er gældende for Print Selv billetter til rejser i forbindelse med Sverige.

    Klik her for at finde din Print Selv-billet og søge om tilbagebetaling. Alt du skal bruge er dit bookingnummer (DNR) og din e-mailadresse.

  • Normalt er det kun tilladt at medbringe bagage, som du let selv kan bære. Håndbagage, hvis mål ikke overskrider 100 x 60 x 30 cm, skal placeres over eller under din plads eller på de indrettede bagageområder. Det er tilladt at medbringe 3 stk. håndbagage pr. person. Større ting som ski, barnevogne og store musikinstrumenter kommer kun med, hvis der er egnede pladser i toget. 

  • Det er ikke muligt at medbringe cykler i EuroCity og InterCityExpress togene mellem Danmark og Tyskland. Du kan dog tage din cykel med i visse InterCity tog, hvor der er plads på hele strækningen. I flere nationale InterCity og Regional tog kan det være nødvendigt at reservere plads til din cykel.

    Du kan bestille din cyklepladsbillet til udenlandske tog 92 dage før afrejsen, og 60 dage før på den danske strækning af din rejse.

    Ring til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på København H, Københavns Lufthavn (CPH Airport), Odense eller Aarhus H.

  • Du må som udgangspunkt tage 1 hund med på rejsen. Der kan i de enkelte lande være varierende regler for hunde afhængigt af togtypen. For rejse med hund til Tyskland gælder det: Hvis det er en lille hund, du kan have I en taske på skødet, kan den køre med på din billet. Er det en større hund, skal den sidde på gulvet, og du skal huske at købe en billet til den hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på stationerne. I udlandet skal din hund desuden bære mundkurv på rejsen. Henvend dig til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18, hvis du er i tvivl om du må tage din hund med på rejsen.

  • Vi sælger internationale togbilletter til destinationer i følgende lande via DSB Netbutik Udland:

    Via DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 kan du desuden købe din rejse til disse destinationer: London, Paris og destinationer i Norditalien.

    *Print Selv til Øresundstog kræver, at man rejser til/fra en station udenfor Hovedstadsområdet

  • Du kan købe Interrail Pass (ung, voksen eller senior) til de fleste lande i Europa. Her hjælper vi med pladsbillet til den sammenhængende rejse til/fra Danmark. For øvrige pladsreservation til rejsen henvises der til at købe pladsbilletter i de lande, hvor rejsen foretages. Bestil hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller i DSB Salg & Service Udland på stationerne.