Bologna

Tag toget til Bologna

Tag toget til Bologna
  • Rejs fra centrum til centrum

  • Rejs hurtigt, nemt og bekvemt med moderne tog

  • En smuk tur over alperne med ekstra benplads

Ankom lige i centrum og træd ud i en verden af oplevelser

Læn dig tilbage, oplev de skiftende landskaber og stræk benene. Når du tager toget til Bologna ankommer du frisk og veludhvilet og klar til sightseeing.

Ring til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 for at høre mere

Lad toget føre dig trygt over alperne

Når du tager toget til Bologna, går turen tværs igennem de enestående Alper, som rager mere end 4.000 meter op. Du kan læne dig trygt tilbage i sædet og nyde udsigten, mens toget bestiger bjergene for dig. Det er noget af en tur, som venter dig, med en masse flotte landskaber undervejs.

Bologna - Emilia-Romagnas hovedstad

Bologna er hovedstad i Emilia-Romagna regionen, og her kan du spise guddommeligt i smukke omgivelser. Oplev byens mange arkitektoniske seværdigheder eller tag en tur gennem de lange arkader med butikker og cafeer.

Smagen af Emilia-Romagna

Du bør ikke snyde dig selv for byens lækre mad. Mad i Emilia-Romagna er mættende, og har et stort fokus på smag. Området er særlig kendt for Parmesanost, Parmaskinke og ej at forglemme mortadella-pølse, måske serveret med et glas Lambrusco-vin. Du kan få lækker mad på byens utallige restauranter og caféer.

Spørgsmål og svar

  • Billetter til udlandet er inddelt i 3 billettyper:

    • Non Flex: Billetten kan ikke tilbagebetales
    • Mid Flex: Billetten kan normalt ikke tilbagebetales, da det oftest er et DSB Orange Europa produkt
    • High Flex: Billetten kan tilbagebetales, da det oftest er et fuld pris produkt. Bemærk dog, at det ikke er gældende for Print Selv billetter til rejser i forbindelse med Sverige.

    Klik her for at finde din Print Selv-billet og søge om tilbagebetaling. Alt du skal bruge er dit bookingnummer (DNR) og din e-mailadresse.

  • Normalt er det kun tilladt at medbringe bagage, som du let selv kan bære. Håndbagage, hvis mål ikke overskrider 100 x 60 x 30 cm, skal placeres over eller under din plads eller på de indrettede bagageområder. Det er tilladt at medbringe 3 stk. håndbagage pr. person. Større ting som ski, barnevogne og store musikinstrumenter kommer kun med, hvis der er egnede pladser i toget. 

  • Det er ikke muligt at medbringe cykler i EuroCity og InterCityExpress togene mellem Danmark og Tyskland. Du kan dog tage din cykel med i visse InterCity tog, hvor der er plads på hele strækningen. I flere nationale InterCity og Regional tog kan det være nødvendigt at reservere plads til din cykel.

    Du kan bestille din cyklepladsbillet til udenlandske tog 92 dage før afrejsen, og 60 dage før på den danske strækning af din rejse.

    Ring til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på København H, Københavns Lufthavn (CPH Airport), Odense eller Aarhus H.

  • Du må som udgangspunkt tage 1 hund med på rejsen. Der kan i de enkelte lande være varierende regler for hunde afhængigt af togtypen. For rejse med hund til Tyskland gælder det: Hvis det er en lille hund, du kan have I en taske på skødet, kan den køre med på din billet. Er det en større hund, skal den sidde på gulvet, og du skal huske at købe en billet til den hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på stationerne. I udlandet skal din hund desuden bære mundkurv på rejsen. Henvend dig til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18, hvis du er i tvivl om du må tage din hund med på rejsen.

  • Vi sælger internationale togbilletter til destinationer i følgende lande via DSB Netbutik Udland:

    Via DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 kan du desuden købe din rejse til disse destinationer: London, Paris og destinationer i Norditalien.

    *Print Selv til Øresundstog kræver, at man rejser til/fra en station udenfor Hovedstadsområdet

  • Du kan købe Interrail Pass (ung, voksen eller senior) til de fleste lande i Europa. Her hjælper vi med pladsbillet til den sammenhængende rejse til/fra Danmark. For øvrige pladsreservation til rejsen henvises der til at købe pladsbilletter i de lande, hvor rejsen foretages. Bestil hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller i DSB Salg & Service Udland på stationerne.