Værd at vide, når du skal med Togbus

Billetter, Rejsekort og Klippekort 

  • Billetter køber du på dsb.dk, i DSB app eller i automaten på stationen
  • Det er ikke muligt at købe billetter i Togbussen
  • Rejser du på Rejsekort med regional- eller InterCity tog, skal du tjekke ind og ud på stationen
  • Rejser du på Rejsekort med S-tog, skal du tjekke ind og ud i Togbussen 

Husk først at tjekke ud, når du er helt færdig med din rejse 

Cykler, hunde, barnevogne, kørestole og handicaphjælp

  • Der er desværre ikke plads til cykler i Togbussen
  • Hunde må medtages på samme vis i Togbussen, som i vores tog. Læs mere her
  • Barnevogne medtages i bagagerummet, når vi kører med turistbusser (det er en fordel, hvis de kan klappes sammen). Når vi kører med bybusser, medtages barnevogne i selve bussen. Bybusser bruges primært i Hovedstadsområdet
  • Skal du have en kørestol med, eller har du brug for handicaphjælp i forbindelse med rejser med regional- eller InterCity tog, skal du kontakte os på tlf. 70 13 14 19 
  • Skal du have en kørestol med eller har du brug for handicaphjælp i forbindelse med rejser med S-tog, skal du kontakte os på tlf. 24 68 69 40

S-tog

LUK

S-tog er tog, der kører lokalt i Hovedstadsområdet.  

InterCity

LUK

InterCity er et tog, der kører mellem landsdelene. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen IC.

Kort om Togbusser

DSB indsætter Togbusser, hvis toget ikke kører, f.eks. pga. sporarbejde eller ved driftsforstyrrelser. Busserne holder almindeligvis lige uden for stationen, og vil i udgangspunktet stoppe ved de samme stationer.

Du vil af og til i forbindelse med din rejsesøgning, støder på farvekoder i forbindelse med Topbusserne. Vi bruger farvene for at gøre det lettere at finde den rette bus til din rejse, og de er lidt forskellige. Destinationerne vil fremgå, men farverne du oftest vil støde på er:

  • Rød Togbus: Standser ved alle stationer
  • Blå Togbus: Standser ved udvalgte stationer
  • Grøn Togbus: Direkte fra station til endestation uden stop

DSB tager forbehold for ændringer, da der kan opstå situationer, hvor der afviges fra ovenstående