Pendlere

Hvis du rejser i fast dagligdag på samme strækning, så kalder vi dig pendler

Rejser du dagligt på samme strækning fx til og fra arbejde, uddannelse eller fritidsaktivitet, så kalder vi dig for pendler

Pendlere rejser i fast dagligdag, som eksempelvis er rejser til arbejde, uddannelse eller fritidsaktiviteter, som gør, at du rejser mange gange om måneden på samme strækning.

Læs mere om Pendlerklubber

For langt de fleste af DSB's strækninger er der etableret pendlergrupper. Ønsker du mere information om en pendlergruppe, kan du rette henvendelse til repræsentanten.

Se en oversigt over pendlerklubber rundt om i Danmark

Pendlerfordele og services

Pendlerpladsbillet

Som pendler er der visse fordele som for eksempel, at du kan bestille en pendlerpladsbillet til bare 10 kr. Så kan du roligt sætte dig i toget uden risiko for, at du skal flytte dig undervejs. Pendlerbilletten gælder kun til den valgte dag, det valgte tidspunkt og til den plads, der står på billetten. Pendlerpladsbilletten kan købes i DSB app eller i billetautomaterne på stationerne.

DSB Plus – Glemt Kort-service

Glemt kort er en service til dig, der rejser med kort og er DSB Plus medlem. Det kan eksempelvis være Pendlerkort, Ungdomskort og pensionistkort. Fordelen er ganske enkel – du undgår at betale afgift, selvom du har glemt dit kort, eller din mobil er løbet tør for strøm. For at få glæde af servicen skal du blot huske at tilmelde dig Glemt kort. Servicen kan højt bruges 6 gange om året. Læs mere om Glemt Kort-service her.

DSB Pendler Rejsetidsgaranti

Med Pendler Rejsetidsgaranti får du kompensation helt automatisk på din konto, hvis der er forsinkelser på din pendlerstrækning, og vi derfor ikke lever op til vores mål for kundepunktligheden på din strækning. For at få Pendler Rejsetidsgaranti, skal du tilmelde dig tilmelde dig som pendler på én af de målestrækninger, vi har defineret, og vælge den målestrækning der passer bedst til din strækning. Læs mere her.

Med pendlerkort kan du rejse ubegrænset i dit gyldighedsområde til en fast pris.

Pendlerkort

Er du en af dem, der bruger meget tid i toget, når du skal ud og hjem? Som pendler er der flere forskellige løsninger, der gør din rejsetid billigere og bedre. Når du i forvejen ved, at en stor del af din dag går med at rejse, så er det en fordel, at billetløsningen er nem, bekvem og overskuelig. Et pendlerkort er en fordel for dig, som rejser ofte på den samme strækning. Dette kort sørger for, at du som pendler opnår rabat på dine rejser. Samtidig er der en tryghed i, at prisen er den samme hver måned, uanset hvor meget du bruger kortet. På den måde er du også sikret en gyldig billet hver gang du rejser. Med DSB pendlerkortet får du altså et kort, der gælder til et ubegrænset antal rejser mellem trafikområder inden for en periode på 30 dage eller mere. 

Forskellige typer pendlerkort

Pendlerkort

Som pendler rejser man ofte med samme bus, tog og metro i de samme zoner, og her kan pendlerkort voksen være den billigste løsning for dig. Der er forskellige typer pendlerkort alt efter hvor i landet, du rejser. Pendlerkortene følger forskellige takstområder, som er opdelt i rejser, som foretages:

Priser og regler for rejser er harmoniseret mellem trafikselskaberne i hvert af de forskellige takstområder. Det vil sige, at pendlerkort købt indenfor ét af de forskellige takstområder har samme pris uanset hvilket trafikselskab det er købt hos eller i hvilken salgskanal det er købt i eksempelvis om det er på app eller rejsekort, når bare det er til samme gyldighedsområde og med samme gyldighedslængde, så vil prisen være den samme.

Pendlerkort i DSB app

Du kan købe dit pendlerkort i DSB app til en periode på 30-59 dage. Du kan derfor let optimere antallet af gyldighedsdage, så kortet eksempelvis har gyldighed frem til din ferie den kommende måned. 
Læs mere om pendlerkort i DSB app

Rejsekort pendlerkort

Hvis du, som så mange andre, allerede har fundet glæden ved et rejsekort, så kan du nu også få det som pendlerkort. Du vælger selv det område, som du gerne vil rejse frit i, og så er det tilmed til en fast pris. Du bestemmer også selv, hvor længe dit rejsekort pendlerkort skal gælde – lige fra 30 til 180 dage. Ønsker du, at kortet skal fornyes igen og igen, kan du tilvælge automatisk fornyelse. Læs meget mere om rejsekort pendlerkort voksen og find den løsning, der passer dit pendler-liv bedst.

Rejsekort med pendler kombi

Med pendler kombi på dit rejsekort kan du både rejse frit i et pendlerområde efter eget valg og uden for området med ét og samme kort. Så slipper du for at tænke på zoner, priser og køb af ekstra billetter. Bare check ind, når din rejse starter, når du skifter transportmiddel, og check ud, når den slutter - så klarer kortet resten.

Læs mere på rejsekort.dk

Pendlerkort på pap

Pendlerkort på pap findes kun til rejser over Storebælt og til 2-8 zoner i Hovedstadsområdet. Vi anbefaler dig at benytte de digitale løsninger på app og rejsekort, hvor vi bedst kan hjælpe dig, hvis du mister dit kort eller din telefon.

Unge og studerende 

Ungdomskort og Rejsekort med kundetype ung er de to ungeprodukter, vi anbefaler mest til unge og studerende, fordi de typisk giver dig den bedste pris, hvis du rejser ofte med tog. Læs mere her om dine muligheder som ung eller studerende

Pensionistkort

Hvis du er over 65 år eller modtager førtidspension og rejser lokalt på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, så kan du købe et 3 måneders pensionistkort enten til 3 sammenhængende zoner eller til Hovedstadsområdet (zone 1-99), til Vestsjælland (zone 101-199) eller til Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn (zone 201-299) til en særlig fordelagtig pris. Læs mere her om pensionistkort på Sjælland

Pensionistkort til rejer i Jylland og på Fyn købes på rejsekort.dk med kundetype pensionist. Læs mere her.

Bus & Tog årskort

Er du en af dem, der rejser i hele landet uden fast rute? Så kan et Bus & Tog-årskort være løsningen for dig. Med dette kort har du kun ét kort at holde styr på, som både gælder i tog, bus og metro, uanset hvor meget du rejser. Væger du et Bus & Tog-årskort til DSB 1’, får du samtidig adgang til DSB 1’ i alle tog samt i DSB 1’ Loungen i København, Aarhus og Odense.

DSB Erhvervskort

Med et Erhvervskort kan du få et skattefrit pendlerkort til din daglige rejse mellem bopæl og arbejdsplads. Erhvervskortet gælder rejser med tog, bus og metro inden for hovedstaden og forudsætter, at din arbejdsplads har en Erhvervsaftale med DSB.

DSB 1’ Pendlerkort

Pendlerkort til DSB 1' er et månedskort til dig, der gerne vil have en fast pris på DSB 1'. Du kan vælge et kort til DSB regionaltog eller et kort til alle DSB tog, det vil sige regionaltog, InterCity tog og InterCityLyn tog. Når du rejser på DSB 1' i InterCity eller InterCityLyn har du pladsgaranti, fri adgang til et udvalg af dagens aviser, kildevand, te, kaffe, morgenmad indtil kl. 10, og i løbet af dagen kan du få lidt sødt. Rejser du til eller fra en station med en 7-Eleven kiosk, kan du få en kop kaffe/te eller en kildevand, når du viser dit kort til DSB 1'. Du har også fri adgang til internettet og til DSB 1' Lounge i København, Aarhus og Odense.

DSB Øresundskort

Hvis du rejser over Øresund fra en station i hovedstadsområdet (zone 1-99) mere end 9 gange om måneden, anbefaler vi et Øresundskort. Læs mere her.

InterCityLyn

LUK

InterCityLyn er et lyntog, der kører mellem landsdelene med få stop. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen ICL. 

Regionaltog

LUK

Regionaltog er et tog, der kører på mellemlange strækninger i de enkelte landsdele.  
I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen Re.

Zoner lokalt på Sjælland, Lolland, Falster og Møn

LUK

Ved valg af zoner skal de være sammenhængende, dvs. de skal have grænser mod hinanden for, at Pendlerkortet er gyldigt. Et hjørne er også en grænse. Det betyder f.eks. at zone 51 og 60 er sammenhængende ligesom zone 51 og 41.

Zonekort Sjælland 2017
Se zonekort for Sjælland, Lolland, Falster og Møn som pdf i en ny fane

InterCity og InterCity Bornholm

LUK

InterCity er et tog, der kører mellem landsdelene. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen IC.
InterCity, der kører mellem København H og Ystad i Sverige med tilslutning til færgen til og fra Rønne på Bornholm, kaldes InterCity Bornholm. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen IC.

Takstområder og trafikselskabområder

LUK

Rejser i Jylland og på Fyn

Efter 18. marts 2018 er der ikke længere lokale takstområder indenfor de regionale trafikselskabs områder:

  • Nordjyllands Trafikselskab (NT)
  • Midttrafik
  • Sydtrafik
  • Fynbus

Hvert trafikselskab udgør nu ét område.
DSB og Arriva kører som togoperatører på tværs af disse trafikområder.

I Jylland og på Fyn differentieres priserne på rejsekort og enkeltbilletter mellem bus og tog. Rejser du med tog, eller en kombination af bus og tog, i Jylland og på Fyn (undtagen i NT’s område) gælder de samme regler uanset hvor du rejser, og prisen fastsættes efter togoperatørernes takster. Rejser du med bus indenfor eller på tværs af trafikselskabernes områder fastsættes prisen af det regionale trafikselskab eller trafikselskaberne i fællesskab. Alle rejser i Jylland og på Fyn beregnes på baggrund af fladedækkende rejsekortzoner.

Bemærk, i NT’s område og på banen mellem Varde og Esbjerg prisfastsættes alle togrejser til trafikselskabernes takster. Dette sker for at sikre enkelthed og gennemskuelighed, idet tog her kører som regional- og lokaltog – og i visse situationer endda i samme tog.

Se kort over lokale trafikselskabsområder i Jylland og på Fyn her.

Rejser over Storebælt

Prisen for rejser mellem landsdelene beregnes ud fra rejselængden målt i skinnezoner, og fastsættes på baggrund af togoperatørernes takstsæt for rejser, der krydser Storebælt. Se zonekort med takstområder og takstgrænser.

Rejser på Sjælland, Lolland, Falster og Møn

Sjælland, Lolland, Falster og Møn er et samlet takstområde, hvor DSB kan udstede billetter og kort til. Området er inddelt i zonerne 1-99, 100-199 og 200-299. Se zonekort for Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Særligt om visse produkter

Bruger du Ungdomskort, skal du være opmærksom på, at Ungdomskort bibeholder de lokale takstområder i hele Danmark. Fx er Sjælland, Lolland, Falster og Møn 3 takstområder, som er inddelt i zonerne 1-99, 100-199 og 200-299. Se zonekort for Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Bruger du rejsekort, behøver du ikke tænke på takstområder og takstgrænser. Dog har de betydning for din rejsepris. Du skal være opmærksom på, at det er de samme priser og vilkår, der gør sig gældende for rejser alle steder i Jylland og på Fyn med tog.

Med rejsekort kan du ligeledes få off-peak rabat, når du rejser inden for et trafikselskabsområde med alle kundetyper. Unge og pensionister har også mulighed for at få off-peak rabat, hvis de rejser mellem trafikselskaberne.

Læs mere om takstgrænserne og takstområder for rejsekort