Værd at vide, når du skal med Togbus

Billetter og Rejsekort 

Du skal bruge din togbillet eller dit Rejsekort, når du rejser med Togbus

  • Billetter køber du på dsb.dk, i DSB app eller i automaten på stationen
  • Det er ikke muligt at købe billetter i Togbussen
  • Pladsbilletter til tog kan ikke bruges i Togbussen
  • Der er ikke DSB 1' i Togbusser
  • Rejser du på Rejsekort med regional-, InterCity- eller InterCityLyn-tog, skal du checke ind og ud på stationen
  • Rejser du på Rejsekort med S-tog, skal du checke ind og ud i Togbussen.
    Bemærk, at der kan være situationer, hvor Togbussen ikke har rejsekortsudstyr. I så fald skal du benytte Rejsekortstandere på stationen

Husk først at checke ud med dit Rejsekort, når du er helt færdig med din rejse 

Cykler, hunde, barnevogne og løbehjul

  • Der er desværre ikke plads til cykler i Togbussen
  • Hunde må medtages på samme vis i Togbussen, som i vores tog. Læs betingelser for hunde i tog
  • Barnevogne medtages i bagagerummet, når vi kører med turistbusser (det er en fordel, hvis de kan klappes sammen). Når vi kører med bybusser, medtages barnevogne i selve bussen. Bybusser bruges primært i Hovedstadsområdet
  • Vær opmærksom på, at barnevogne kun kan medtages i begrænset omfang og at autostole ikke kan benyttes i Togbusserne
  • Løbehjul placeres på gulvet i Togbussen, dog ikke i gangen, og de må ikke være til gene for andre passagerer

Kørestole og handicapassistance

  • Kørestole, der kan klappes sammen, kan medtages i Togbussen. Kan din kørestol ikke klappes sammen, kan du kontakte Handicapservice i DSB på tlf. 70 13 14 19

Har du glemt noget i Togbussen?

Hittegods fra Togbusser afleveres til DSB og registreres hurtigst muligt. Du skal altså ikke kontakte vognmanden, men blot efterlyse dit hittegods i vores hittegodssystem, hvor du kan søge efter det, du har glemt. Læs mere og efterlys dit hittegods her

Om Togbusser

DSB indsætter Togbusser, hvis toget ikke kører, f.eks. pga. sporarbejde eller ved driftsforstyrrelser. Togbusserne holder oftest lige uden for stationen, og vil i udgangspunktet stoppe ved de samme stationer som toget.

Du vil af og til se farvekoder på Togbusserne, når du søger din rejse. Vi bruger farvene for at gøre det lettere for dig at finde din Togbus. Farverne, du oftest vil støde på, er:

  • Rød Togbus: Standser ved alle stationer
  • Blå Togbus: Standser ved udvalgte stationer
  • Grøn Togbus: Kører direkte mellem endestationerne uden stop

Vi tager forbehold for ændringer, da der kan opstå situationer, hvor der afviges fra ovenstående.

Toiletfaciliteter

I Togbusser der er indsat i forbindelse med de store sporarbejder, som på de strækninger der dække af regional- og intercitytog, finder du toiletter. I Togbusser der erstatter eksempelvis S-tog er der ikke toiletfaciliteter.

Følg din Togbus live på Rejseplanen

På Rejseplanen kan du se Togbussens faktiske afgangs- og ankomsttidspunkt, når du søger din rejse.

Rejseplanen.dk