DSB Basis Rejsetidsgaranti
Kompensation hvis du bliver mere end 30 minutter forsinket
DSB Basis Rejsetidsgaranti
Kompensation hvis du bliver mere end 30 minutter forsinket
Basis Rejsetidsgaranti, er mulighed for kompensation hvis du er blevet mere end 30 minutter forsinket på din rejse med DSB fjern-, regional eller S-tog i Danmark. Basis rejsetidsgaranti er for dig der har rejst med følgende:
- Billet (som DSB 1', Standard eller Orange)
- Almindeligt Rejsekort
- Andre billetprodukter som Rejsepas eller Pendler20
Hvis du rejser på DSB Pendlerkort, eller Rejsekort Pendler, skal du have skrevet dig op til DSB Pendler Rejsetidsgaranti i stedet.
Det er ankomsttiden der gælder
Det er ankomsttiden på din bestemmelsesstation og ikke tidspunktet for din afrejse, der afgør, hvor meget du er forsinket. Dette gælder både, hvis du kun rejser med DSB, og hvis du rejser med DSB i kombination med andre offentlige transportmidler.
Rejser du med DSB og en privatbane/letbane/metro kan du også få rejsetidsgaranti, men efter andre regler. Søg om Rejsetidsgaranti på samme måde, som hvis du rejser med DSB.
Er der forsinkelser over 30 minutter med andre transportmidler, fx bus før eller efter togrejsen, og toget er mindre end 30 minutter forsinket, kan du ikke få kompensation hos DSB.
Rejser du som pendler?
Når du rejser på et kort, som gælder i mindst 30 dage som Pendlerkort, Ungdomskort og Erhvervskort, skal du tilmelde dig Pendler Rejsetidsgaranti før du rejser. På den måde kan du automatisk blive kompenseret.
Når du tilmelder dig Pendler Rejsetidsgaranti, skal du vælge en målestrækning, og når du er registreret beregnes din kompensation helt automatisk. Du skal altså ikke indsende noget eller skrive til os. Eventuel kompensation indsættes direkte på din NemKonto.

Kompensationens størrelse afhænger af din forsinkelse
Størrelsen på din kompensation, afhænger af, hvor meget du er blevet forsinket på din rejse. Hvis du krav på kompensation, kan du vælge enten:
- At få din kompensation som en ny billet.
- At få indsat penge på din NemKonto som kompensation.
Vælger du at få en ny billet, vil denne blive udsted til samme strækning og i samme rejseretning, som du blev forsinket på.
Beløbets størrelse, der alternativt kan blive udbetalt til din NemKonto vil blive beregnet ud fra din forsinkelse.
Mulighed for forplejning
Hvis du bliver mere end 60 minutter forsinket, tilbyder DSB noget let at spise og drikke.
Rejser du med IC- eller Lyntog vil dette oftest ske ved, at togpersonalet omdeler en lille forfriskning. Befinder du dig på perronen, eller rejser med et tog uden service ombord, kan du få refunderet op til 50 kr. for dit køb. Købet skal foretages på stationen og som udgangspunkt i en DSB 7-Eleven.
Købet kan tidligst ske, efter du har været forsinket i mere end 60 minutter, og skal ske i forbindelse med rejsen. Du får din refusion ved at indsende kopi af din billet og din DSB 7-Eleven kvittering for dit køb af forplejning til dsb.dk/kundeservice. Oplys venligst hvilket tog du rejste med, samt dit CPR-nr, så pengene kan udbetales til din NemKonto
Fandt du ikke svaret ovenfor, kontakt da kundeservice