Når rejsen ikke går som planlagt
Dine rettigheder ved forsinkelser og aflysninger
Bliver dit tog forsinket eller aflyst, har du flere muligheder. Her får du overblik over, hvad du kan gøre — og hvordan du gør det.
Bliver dit tog aflyst — eller er du mere end 60 minutter forsinket — kan du få billetten refunderet, udskyde rejsen, få op til 75 kr. til mad og drikke dækket og i særlige tilfælde få betalt hotel. Er du mere end 30 minutter forsinket til ankomststationen, kan du desuden søge DSB Basis Rejsetidsgaranti. Nedenfor kan du se, hvad der gælder for netop din situation.
Hvad kan jeg gøre med min billet ved ændringer og aflysninger?
Dine muligheder afhænger af din billettype.
DSB Orange og DSB Orange Fri
Din Orange-billet kan bruges til togafgangen lige før eller lige efter din planlagte afgang. Ved større uregelmæssigheder kan DSB åbne for, at billetten gælder hele dagen eller den følgende dag. Bliver dit tog aflyst, eller er du mere end 60 minutter forsinket, kan du få billetten tilbagebetalt — ring til Kundecenteret på 70 13 14 15 eller udfyld formularen om ubenyttet billet.
Må du på grund af driftsforstyrrelser forvente over 60 minutters forsinkelse, har du desuden de særlige rettigheder længere nede på siden.
Enkeltbillet
Din enkeltbillet gælder hele dagen — også selvom den er købt til en bestemt afgang. Bliver dit tog aflyst, eller er du mere end 60 minutter forsinket, kan du få billetten tilbagebetalt ved at ringe til Kundecenteret på 70 13 14 15 eller udfylde formularen om ubenyttet billet.
Pladsbillet
Kan du ikke bruge din pladsbillet, f.eks på grund af ændringer i trafikken eller en manglende vogn, kan togpersonalet tildele dig en anden ledig plads i toget.
Alternativt kan du få pladsbilletten tilbagebetalt ved at ringe til Kundecenteret på 70 13 14 15 eller udfylde formularen om ubenyttet billet.
Hvornår kan jeg få DSB Basis Rejsetidsgaranti?
Du kan få DSB Basis Rejsetidsgaranti, hvis du:
- er mere end 30 minutter forsinket til ankomststationen
- har gennemført rejsen med DSB's fjern-, regional- eller S-tog i Danmark. Rejser over Øresund på Øresundsbilletter tæller med.
Du søger via formularen for DSB Basis Rejsetidsgaranti.
Har du rejst med DSB i kombination med andre jernbanevirksomheder, kan der gælde andre regler.
Hvilke rettigheder har jeg, hvis jeg er mere end 60 minutter forsinket?
Er du — eller må du forvente at blive — mere end 60 minutter forsinket på grund af driftsforstyrrelser, har du disse fire rettigheder:
- Opgive rejsen og få hele billetten refunderet
- Udskyde rejsen til et senere tidspunkt
- Få refunderet mad og drikke på rejsen
Kan jeg opgive rejsen og få pengene tilbage?
Ja. Du kan afbryde rejsen og eventuelt rejse tilbage på samme billet — eller helt undlade at påbegynde den. Det gælder også billetter, der normalt ikke kan tilbagebetales, fx DSB Orange.
Du får billetten refunderet ved at udfylde formularen om ubenyttet billet.
Kan jeg udskyde rejsen til en anden dag?
Ja. Du kan udskyde rejsen til en senere dato efter dit eget ønske. Det gør du ved at kontakte os om at udskyde rejsen.
Kan jeg få mad og drikke refunderet?
Ja — op til 75 kroner. Købet skal ske i forbindelse med rejsen, og du skal gemme kvitteringen som dokumentation. Du anmoder om refusion sammen med din DSB Basis Rejsetidsgaranti.
Betaler DSB for hotel ved aflysning?
I særlige tilfælde, ja. Hvis det ikke er muligt at komme videre samme dag, kan det være nødvendigt at gennemføre den resterende del af rejsen dagen efter. Så kan du overnatte på hotel og få refunderet udgiften.
Kontakt Kundecenteret på 70 13 14 15, hvis du står i den situation og er strandet.
Brug for hjælp? Ring til Kundecenteret på 70 13 14 15.
Læs mere om dine rettigheder når du bliver forsinket på din udlandsrejser
Læs mere om dine rettigheder i De Fælles Landsdækkende Rejseregler