1970-1975
1972
01.10.1972: Dybbølsbro-Vallensbæk åbner (med de nye S-togsstationer Sydhavn, Sjælør, Ellebjerg, Åmarken, Friheden, Avedøre, Brøndby Strand og Vallensbæk).
01.10.1972: Lyngbyvej station skifter navn til Ryparken station.
1974
01.10.1974: HT dannes og overtager alle offentligt ejede busselskaber i regionen. Takstsystemerne fortsætter uændrede.
1975
19.04.1975: HT indfører zonetakst på alle busser i regionen. Rabatmuligheder for busrejser med poletter fortsætter. DSB’s traditionelle uge- og månedskort bortfalder lokalt i Hovedstadsregionen. I stedet indføres zonetakst for kort, og de første kombinerede HT bus/tog-kort ser dagens lys. Bl.a. blev NET-kortet introduceret. Som erstatning for ugekortene indføres rabatbilletter (10 rejser for 9 rejsers pris) fra de fleste stationer til Københavns Bybane.
09.08.1975: En-mandsbetjening indføres på linjerne A og Ax. I årene herefter indførtes enmandsbetjening successivt. Med en-mandsbetjening menes at S-togene alene blev kørt af lokomotivføreren. Før det var der både en lokomotivfører og en togfører ombord på alle tog. Togføreren opholdt sig i et førerrum midt i toget, og fløjtede til afgang på hver station når han havde sikret sig at alle var stået ind og ud.