"DSB's økonomi forbedredes yderligere i 2013 og rettidigheden fortsatte på et godt niveau", Peter Schütze, bestyrelsesformand

• Resultat før af- og nedskrivninger på 2.782 mio. kr. - forbedring på 426 mio. kr.
• Resultat før skat på 386 mio. kr. mod 115 mio. kr. året før
• Rettidighed stadig på godt niveau, og yderligere forbedret for S-tog og Øresund
• Fortsat kundevækst, men på niveau af 1 procent
• Omdømme fortsat på et lavt niveau 
• Kundetilfredshed stadig lav, men med en stigende tendens.

Underliggende drift forbedret
I 2013 leverede DSB et resultat før af- og nedskrivninger på 2.782 mio. kr. mod 2.356 mio. kr. i 2012, og resultatet før skat blev 386 mio. kr. mod 115 mio. kr. året før på trods af:

• stormene i oktober og december, der kostede omkring 25 mio. kr.
• hensættelser på 68 mio. kr. til forventede tab i 2014-2015 i DSB Øresund (39 mio. kr. på koncernbasis)
• nedskrivning af goodwill på 24 mio. kr. på aktiviteterne i Tyskland
• EU-afgørelsen om rådighedsløn til tjenestemænd, som påvirkede resultatet negativt med 21 mio. kr.
• ejendomssalg forventet i 2013 udskudt til 2014

Korrigeret for poster af engangskarakter er resultat før skat 466 mio. kr. mod 219 mio. kr. i 2012. 

Stort fokus på rettidighed
Rettidigheden lå også i 2013 på et godt niveau, selvom bombetruslen den 22. december og stormene i oktober og december viste, hvor sårbar jernbanen er. På trods heraf forbedrede S-tog og Øresund rettidigheden til henholdsvis 96,7 procent og 90,5 procent, hvorimod Fjern- & Regionaltog faldt fra 94,3 procent til 92,9 procent som følge også af den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse i juni og store sporarbejder henover sommeren.

Historisk har DSB målt togrettidighed og -pålidelighed op imod Trafikkontraktens fastsatte mål. Sammen med Banedanmark arbejder vi på fremadrettet at indføre kunderettidighedsmål. Forskellen er, at kunderettidighedsmålet vil tage højde for aflysninger og passagerstrømme. Målet kommer dermed tæt på kundernes oplevelse af rettidighed. For Fjern- & Regionaltog betyder det i 2013, at togrettidigheden på 92,9 procent svarer til en kunderettidighed på 80,7 procent, hvor DSB’s andel af forsinkelserne er omkring 30 procent, og operatørrettidigheden dermed 93,7 procent. For S-tog er de samme tal en togrettidighed i 2013 på 96,7 procent mod en kunderettidighed på 93,6 procent og operatørrettidighed på 98,4 procent. Vi forventer, at kunderettidighedsmål vil indgå i de nye kontrakter.

God produktivitetsforbedring
De seneste par års personalereduktioner har bidraget til en væsentlig forbedring af produktiviteten. Siden 2011 er antal togkilometer pr. medarbejder således forbedret med 16 procent og omkostningen pr. togkilometer reduceret med 3 procent.

Flere kunder i den kollektive trafik
Antallet af rejsende steg i 2013 med 2,5 mio. til mere end 185 mio. Hvor Fjern- & Regionaltog ikke oplevede yderligere vækst, var der 2 procent flere rejser i både S-tog og Øresund. Samlet set var væksten 1 procent.

Den danske trafikpolitiske ambition er at fordoble den kollektive trafik frem mod 2030. Det kræver, at vi tiltrækker nye kunder, hvilket desværre vanskeliggøres af den måde, vi har indrettet prisstrukturen. Standardpriserne gør det nemlig dyrt at prøve eller benytte den kollektive trafik i ny og næ, også selvom man gør det, når der er ledig kapacitet. Det skal der tages højde for i de kommende års arbejde med taksterne.

IC4-og IC2-togsæt endelig leveret
I henholdsvis september og oktober 2013 tog vi leverance af de sidste IC4- og IC2-togsæt. Det blev til 82 IC4-togsæt og 23 IC2-togsæt, som aftalt med AnsaldoBreda i december 2012. Arbejdet med at få togene sat i drift er i fuld gang. En vanskelig opgave, og som sagt før, er og bliver IC4- og IC2-togene et ulykkeligt kapitel i DSB’s historie. Når det er sagt, tyder meget på, at vi får behov for togene frem mod elektrificeringen. Det endelige behov kender vi, når Materielplan 2030 er på plads. 

"Ét Sundt DSB" - vi skal helt i mål og videre
Tilbage i 2011 havde DSB en række store udfordringer, ikke mindst problemerne med DSBFirst og aktiviteterne i Sverige.

De danske aktiviteter havde i en årrække udviklet sig negativt med omkostningsforøgelser, der oversteg indtægtsstigningerne. Forventningen var, at de ville forværres yderligere med omkring 400 mio. kr. ved udgangen af 2014, medmindre der blev igangsat et markant forbedringsprogram. Det besluttedes at afvikle alle tabsgivende aktiviteter udenfor Danmark og iværksætte væsentlige effektiviseringer og forbedringer af kerneproduktet og produktiviteten i Danmark. 

Målene for de danske aktiviteter var klare:

• Resultat før af- og nedskrivninger på 2,65 mia. kr. i 2014 – en forbedring på 1 mia. kr. i forhold til fremskrivningen fra 2011
• I niveau af 1.000 færre fuldtidsbeskæftigede ved udgangen af 2014.

Ved udgangen af 2013 er status:

• 2,78 mia. kr. og 2,84 mia. kr. i resultat før af- og nedskrivninger henholdsvis før og efter korrektioner.
• 881 færre fuldtidsbeskæftigede i de danske aktiviteter (7.433 mod 8.314 ultimo 2011).

Det skal dog bemærkes, at vi i forhold til resultat før af- og nedskrivninger starter 2014 omkring 150 mio. kr. "bagud" blandt andet som følge af trafikkontraktbetaling og bortfald af puljemidler samt højere omkostninger til IT og arbejdet med ”Fremtidens Tog”. 

Der skal med andre ord gøres en stor indsats også i 2014 for at komme helt i mål, og selv når vi er det, skal vi sikre os, at vi kommer videre. Bliver man ikke mere effektiv år for år, er man reelt ved at ”spare op” til en ny reduktionsrunde.

Store investeringer forude
Med togfonden på plads har vi taget hul på opgaven med at planlægge indkøbet af nye elektriske tog. Det er for tidligt at sige præcist, hvor mange nye tog og typer, der skal indkøbes, men samlet set drejer det sig om flere hundrede togsæt. En vanskelig opgave, som også har voldt mange af vores europæiske kolleger store kvaler de seneste år.

Et udfordrende årti for jernbanen
Derudover vil det kommende årti være præget af omfattende infrastrukturarbejder. Signalpro-grammet, nye spor, elektrificering og materielanskaffelser er store opgaver hver især, og samlet en væsentlig udfordring. 

Når vi kommer frem til 2025/2030 har vi en jernbane i Danmark, vi alle kan være stolte af, og indtil da vil vi sammen med Banedanmark gøre, hvad vi kan for at sikre, at kunderne i hverdagen mærker mindst muligt til arbejdet.

Forbereder os på øget konkurrence
Konkurrence er som udgangspunkt sundt, så længe den foregår på en velfungerende infrastruktur og på lige og fair betingelser. Sørger man ikke for det, er der alt for stor risiko for, at fordelene går tabt.

Der kan læres meget af de fejl, der blev begået i godssektoren og i England for et par årtier siden, og det er også værd at holde in mente, at konkurrence i jernbanesektoren reelt er mellem stats-kasser.

Men konkurrencen vil tage til, og også derfor vil vi fortsat have stort fokus på konkurrencedygtighed, også når vi ved indgangen til 2015 er i mål med "Ét Sundt DSB". Vi bekymrer os ikke om konkurrence, men om at være konkurrencedygtige, og blandt de bedste på alle nøgleparametre. Som beskrevet i næste afsnit forbereder vi os derudover på, at DSB på sigt kan påtage sig en lidt anden rolle, end vi historisk har gjort.

Tilbage er at anerkende alle medarbejdere i DSB, der gjorde de mange forbedringer i 2013 mulige. Det kræver en stor indsats at forbedre produktiviteten og rettidigheden på samme tid, og for den præstation skal lyde en særlig stor tak.

Læs hele rapporten her