Pakkeliste til Interrail

Her får du vores bud på de ting, du bør have med på din næste Interrail.

Dét skal du have med

Noget af det helt særlige ved Interrail er den dybe følelse af frihed. En følelse, man let kan komme til at give afkald på, hvis man rejser for tungt. Dine pakkenelliker skal helst kunne være i en rygsæk – vel at mærke uden at rygsækken gør det af med din ryg.

Her får du vores bud på de ting, du bør have med på din næste Interrail. Udgangspunktet er, at du pakker til én uge og vasker undervejs på din rejse. Pakkelisten er baseret på inputs fra nogle af de mange, der har taget turen ud i Europa.

Tasker

  • God rygsæk, 50-70 liter (prøv før du køber – bærekomfort er afgørende)
  • Lille rygsæk til kortere ture

Vigtige dokumenter og papirer

  • Pas (og en ekstra kopi af dit pas)
  • Kontanter og Visa/Dankort (eller MasterCard)
  • Sygesikringskort (det blå EU-sygesikringskort)
  • Vaccinationskort

Praktisk grej

  • Sovepose
  • Håndklæde
  • Medicin (smertestillende, næsespray m.m.)
  • Plaster
  • Myggespray
  • Solbriller

Toiletgrej

  • Tandbørste
  • Tandpasta
  • Deodorant
  • Solcreme
  • Vådservietter
  • Håndsprit

Elektronik

  • Mobiltelefon
  • Evt. kamera (med mindre telefonens kan gøre det)
  • Adapterstik
  • Powerbank
  • Diverse opladere

Sjov og underholdning

  • Bøger
  • Evt. e-bøger
  • Spillekort

Priseksempel på interrail-rejse

Vesteuropa – 10 rejsedage, 2 måneder

12-27 år: Global Pass, 10 rejsedage / 2 måneder: 2.546 kr.

28+: Global Pass, 10 rejsedage / 2 måneder: 3.398 krkr.

60+: Global Pass, 10 rejsedage / 2 måneder: 3.056 kr.

Hertil skal lægges udgifter til pladsreservation på visse tog.