Køb DSB Børneguidebillet

Nyt om Børneguidebestilling:

DSB er overgået til et nyt pladsreservationssystem, som betyder at bestillings- og betalingsprocessen for børneguidebilletten er ændret på rejser på og efter den 10. juni 2026.  Læs mere nedenfor:

Køb DSB Børneguidebillet

Børneguideplads og -billetter kan købes i DSB Salg & Service eller på 70 13 14 15.

  • Børneguidebilletter med afrejse på og efter den 10. juni 2026 kan ikke længere afhentes i automaterne på stationen.
  • Hvis du bestiller i DSB salg og service vil betalingen ske med det samme enten kontant eller på kreditkort.
  • Din billet inklusiv pladsbillet kan enten blive sendt på mail som en PDF billet, eller personalet i Salg & Service kan udskrive den til dig.
  • Hvis du bestiller på 70 13 14 15 vil betalingen ske med det samme enten på mobile pay eller kreditkort. Din billet inklusiv pladsbillet bliver sendt på mail som en PDF billet.
  • Det er vigtigt, at du sikrer dig at billetten enten kan fremvises og scannes enten på en skærm eller som print. Billetten skal kunne vises under rejsen.
  • Billetten kan også sendes med posten, men dette kræver bestilling og betaling senest 10 hverdage før afrejse.
  • Der kan ikke købes billetter til Børneguide-rejser lokalt på Sjælland. 
    Billetter til strækningen mellem København H og Odense i InterCityLyn kan tidligst reserveres og købes en uge før afrejse.
  • Der er rift om pladserne i DSB Børneguide. Vi anbefaler, at du reserverer plads til dit barn i god tid. Det kan gøres fra 2 måneder før udrejsedagen.
  • Vær opmærksom på, at der lukkes for reservation af Børneguideplads kl. 09.00 på rejsedagen.

Udfyld følgebrev

Når du henter Børneguidebilletten, får du en blanket, som skal udfyldes og afleveres til Børneguiderne, inden barnet stiger på toget. På blanketten bekræfter du med din underskrift bl.a., at barnet opfylder betingelserne for at benytte DSB Børneguide, og at der er truffet aftale med en modtager om afhentning.
Du kan også udfylde blanketten online og medbringe den ved afgangen. Vær opmærksom på, at du ikke kan gemme blanketten i udfyldt tilstand.

Hent følgebrevsblanketten