City Pass til Hovedstadsområdet

Billet til Hovedstadsområdet, der gælder til et ubegrænset antal rejser indenfor 24, 48, 72, 96 eller 120 timer med bus, tog og metro. Vælg mellem City Pass small (zone 1-4) og City Pass large (zone 1-99).

Til dig, der:

  • Er turist i Danmark og skal rejse med tog, bus og metro i det centrale København og på Amager eller i hele Hovedstadsområdet

  • Rejser flere gange med tog, bus og metro indenfor en begrænset tidsperiode på 24, 48, 72, 96 eller 120 timer

Fordele:

  • Ubegrænset rejse i den valgte tidsperiode i enten det centrale København (City Pass small) eller hele Hovedstadsområdet (City Pass large)

  • CityPass gælder også til Københavns Lufthavn (CPH Airport)

  • Billetten kan købes til voksne og børn (halv pris)

Begrænsninger:

  • CityPass er kun gyldig til standard rejser

  • Du kan rejse i zonerne 1-4 i Hovedstadsområdet med City Pass small og zonerne 1-99 med City Pass large. Rejser du udenfor disse zoner, skal du have en supplerende billet, f.eks. en Standardbillet, der kan købes i DSB Billetautomaten på stationen.

Med et City Pass bliver det nemmere for dig at komme rundt i det centrale København og Hovedstadsområdet med kollektiv transport.

Et City Pass giver dig nemlig mulighed for at rejse ubegrænset med bus, tog og metro i den valgte tidsperiode, så du kan rejse ubekymret rundt i byen uden at skulle tænke på at købe ny billet, hver gang du skal videre.

Du kan købe enten et City Pass Small til zone 1-4 eller et City Pass Large til zone 1-99. Begge billetter kan købes til henholdsvis 24, 48, 72, 96 eller 120 timer.

City Pass Small

City Pass Small kan købes til 24, 48, 72, 96 eller 120 timer og gælder til ubegrænsede rejser i tog, bus og metro i zone 1-4 i det centrale København. På kortet nedenfor kan du se, hvor billetten gælder.

Priser for City Pass Small

Voksne
24 timer: 80 kr.
48 timer: 150 kr. 
72 timer: 200 kr.
96 timer: 250 kr.
120 timer: 300 kr. 

Børn (under 16 år)*
24 timer: 40 kr.
48 timer: 75 kr. 
72 timer: 100 kr.
96 timer: 125 kr
120 timer: 150 kr.

*2 børn under 12 år kan rejse gratis sammen med en betalende voksen

City Pass Large

City Pass Large kan købes til 24, 48, 72, 96 eller 120 timer og gælder til ubegrænsede rejser i tog, bus og metro i zone 1-99 i Hovedstadsområdet. På kortet nedenfor kan du se, hvor billetten gælder.

Priser for City Pass Large

Voksne
24 timer: 160 kr.
48 timer: 300 kr. 
72 timer: 400 kr.
96 timer: 500 kr.
120 timer: 600 kr. 

Børn (under 16 år)*
24 timer: 80 kr.
48 timer: 150 kr. 
72 timer: 200 kr.
96 timer: 250 kr
120 timer: 300 kr. 

*2 børn under 12 år kan rejse gratis sammen med en betalende voksen

Hvornår kan det betale sig at købe City Pass?

Der er flere fordele ved et City Pass, end at kortet gør det nemt og bekvemt at komme fra A til B. Der er nemlig også mange penge at spare, hvis du skal meget rundt i byen under dit ophold. Et City Pass Small til 24 timer koster 80 kroner, og børn får billetten til halv pris. Normalt koster en billet til to zoner 24 kroner, mens en rejse på fire zoner koster 48 kroner. Der skal med andre ord ikke mange ture til, før dit City Pass har betalt sig hjem. Rejser du flere gange på en dag i enten det centrale København og Amager eller Storkøbenhavn, kan det typisk betale sig at købe et City Pass frem for enkeltbilletter. 

Hvor kan jeg købe et City Pass?

Du kan købe dit City Pass online, som fysisk billet eller i app'en Mobilbilletter (se nedenfor).

Alle varianter af City Pass kan købes i DSB Salg og Service på Københavns Hovedbanegård samt i DSB 7-Eleven-butikker i Hovedstadsområdet. Du kan også købe dit City Pass som fysisk billet i automaterne på alle tog- og metrostationer - inklusiv Kastrup Lufthavn. Derudover kan du købe dit City Pass i billetsalget på Københavns Hovedbanegård og i Københavns turistinformation.

www.citypass.dk kan du ligeledes købe alle varianter af City Pass, mens du i app'en kun kan købe City Pass Small til 24 og 72 timer samt City Pass Large til 24 timer. 

Køb CityPass i appen Mobilbilletter

Du kan bestille, betale og modtage City Pass-billetten på din mobiltelefon via appen Mobilbilletter. Dit City Pass er gyldigt, når bestillingen er gennemført.

Køb City Pass via ’Mobilbilletter’ med iPhone 
Køb City Pass via ’Mobilbilletter’ med Android 

Spørgsmål og svar

  • Du kan købe City Pass tre steder:

    • Online på citypass.dk. Her kan du købe alle varianter af City Pass.
    • Som mobilbilet (via app): Download app’en Mobilbilletter til iPhone eller Android. Billetten hentes direkte i app’en eller sendes som en sms til dit mobilnummer. Billetten er gyldig, når bestillingen er gennemført. Her kan du købe City Pass Small til 24 og 72 timer samt City Pass Large til 24 timer.
    • Som fysisk billet i DSB Salg og Service på Københavns Hovedbanegård eller DSB 7-Eleven-butikker i Hovedstadsområdet. Du kan også købe dit City Pass som fysisk billet i automaterne på alle tog- og metrostationer - inklusiv Kastrup Lufthavn. Derudover kan du købe dit City Pass i Københavns turistinformation. Her kan du købe alle varianter af City Pass.
  • Hvis du rejser udenfor de zoner, hvor dit City Pass er gyldigt, skal du købe en særskilt billet f.eks. en Standard Billet via DSB Salg & Service og 7-Eleven på stationerne. Det vil sige, hvis du rejser uden for zone 1-4 med City Pass Small samt uden for zone 1-99 med City Pass Large.

    Hvis du har købt City Pass Small og skal rejse længere i det øvrige hovedstadsområde eller rejse flere gange, kan du med fordel købe et City Pass large i stedet, som gælder i hele Storkøbenhavn (zone 1-99).