Slå de stationer op, som du gerne vil vide mere om:
Adgangsforhold og elevatorer på stationerne
Barnevognspladsbillet
Skal du have barnevognen med på rejsen i Danmark - og rejser du med InterCity eller InterCityLyn? Så skal du have en gratis Barnevognspladsbillet.
Til dig, der:
-
Vil have barnevogn med på rejsen i InterCity eller InterCityLyn.
Fordele:
-
Få plads til barnevognen til 0 kr. og vær sikker på, at der er plads på den valgte afgang
-
Hvis du rejser i Regionaltog eller S-tog, skal du ikke bestille en pladsbillet til din barnevogn
-
Barnevogn kræver ikke billet, kun pladsbillet som bestilles i DSB app'en
Begrænsninger:
-
Billetten gælder kun på den valgte dag, det valgte tidspunkt og til den plads, der står på billetten. Du skal benytte dig af pladsen umiddelbart efter togets afgang, ellers kan pladsen anvises til andre.
-
Der er et begrænset antal pladser i hvert tog
-
Du skal selv sørge for at få barnevognen ind og ud
-
Rejser du nationalt, er det ikke muligt at tage barnevognen med i de internationale tog i sommerperioden, når der er pladskrav.
Husk, at Barnevognspladsbilletten koster 0 kr. - og bestilles i DSB app'en
Du skal altid have en særlig Barnevognspladsbillet til barnevogn, når du rejser i Danmark med InterCity, eller InterCityLyn. En pladsbillet til barnevogn koster ikke noget. Du kan bestille barnevognspladsbillet når du søger din rejse i DSB app'en til iPhone eller Android.
Barnevognen skal ikke have pladsbillet til Regionaltog eller S-tog
Rejser du med barnevogn i Regionaltog, Øresundstog eller S-tog skal du ikke købe pladsbillet. Du kan frit have barnevognen med, hvis der er plads i flexrummet.
Kun for børn
Det er kun tilladt at tage en barne- eller klapvogn med i toget, hvis den skal bruges til at transportere børn i. Hvis du er på vej til at hente dit barn, og vognen derfor er tom, må du selvfølgelig gerne have den med.
Det er ikke tilladt at have den med i toget, hvis du bruger den til at transportere dyr, varer eller andre ting.
Ring og hør nærmere, hvis barnevognen skal med til udlandet
Vil du rejse til udlandet (eksklusive Skåne) med barnevogn, så kontakt DSB Udland på tlf. 70 13 14 18 og hør nærmere om mulighederne.
Spørgsmål og svar
-
-
På rejser til Bornholm kan du frit tage barnevognen med i Øresundstog og Pågatåg, hvis der er plads i flexrummet og uden at skulle købe en pladsbillet. Bemærk, at der ikke er pladsgaranti, det kan dermed ikke garanteres, at der er plads på alle togafgange, tag derfor af sted i god tid, så du kan nå din færgeafgang.