Næstved Station

 

Åbningstider

DSB 7-Eleven
Mandag - fredag05.00-22.45
Lørdag - Søndag06.15-22.45

Adgangsforhold

  • Elevator
  • Trapper

Service

Aflåst cykelparkering

Læs mere her

Mere om Næstved Station

Som navnet antyder finder du Næstved Station centralt i Næstved. Herfra kan du nemt komme rundt med regionaltog til hele landet, når du rejser med DSB. Næstved er en dejlig by med masser af liv og skønne aktiviteter, men trænger du til nye oplevelser eller til at se andre dele af Danmark, kan du heldigvis nemt tage væk for et par timer eller måske endda et par dage eller uger. Det kan også være, at du dagligt pendler fra Næstved Station til en af de større eller mindre byer på Sjælland, og også her er toget alletiders transportmiddel.

Faciliteter på Næstved Station

Uanset om du rejser ofte fra Næstved Station, eller det her er din første gang, garanterer vi dig for, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at du får en behagelig rejse fra A til B. Du kan rejse, hvorhen du vil med toget fra Næstved Station. Du kan eksempelvis køre direkte videre ind mod København eller skifte tog undervejs og tage turen til Fyn eller videre til Jylland. Mulighederne er rigtig mange, når du tager toget med DSB, og du bestemmer helt selv, hvor dit næste eventyr går hen. På Næstved Station kan du komme godt fra start, og du finder blandt andet følgende faciliteter på stationen:

En velassorteret 7-Eleven, hvor du kan tanke op på god energi til din togrejse i form af både snacks og mere solide måltider. Spis på stationen, eller tag dine indkøb med dig i toget, så du har mad og drikke nok til både korte og længerevarende togture.

Masser af plads til parkering af både cykler og biler, så du nemt kan tage cyklen eller bilen til stationen og rejse videre herfra med toget.

En hyggelig ventesal hvor du kan bruge ventetiden, indtil dit tog kommer, og hvor du kan stå i læ for både vind og vejr på de mange kolde og våde dage i løbet af året.

Køb billet online, og tag toget fra Næstved Banegård

Med DSB kan du rejse med toget så ofte, du har lyst til, og vi blander os ikke i, hvor du skal hen, så længe du har husket at købe gyldig billet til rejsen. Du kan købe din billet i en af billetautomaterne på Næstved Station, men du kan også vælge at have en bekymring mindre på dagen ved at bestille din billet hjemmefra på DSB.dk. Her kan du i ro og mag sidde hjemme i sofaen og finde præcist den afgang, der bedst opfylder dine ønsker. Når billetten er klar, er det blot at få pakket tasken og komme afsted. Toget venter på dig på Næstved Station – klart til at tage dig med ud i det blå!

DSB Billetautomat

LUK

Der er en DSB Billetautomat på alle vores stationer.

I Billetautomaten kan du købe:
Enkeltbilletter
Voksen
Barn (0-11 år)
Barn (12 - 15 år inkl.)
Hund (købes som barn (12-15 år))
Ung (gælder ikke på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, i Nordjylland, samt strækningerne Esbjerg-Varde-Nørre Nebel og Vemb-Lemvig-Thyborøn banen)
Pensionist 67+-billet
Cykelpladsbillet
Pladsbillet

Billet og Pladsbillet kan købes 2 måneder i forvejen.

Der skal altid indgå en togstation i din rute, for at vi kan udstede en billet.

Billetterne sælges til DSB og GoCollective-stationer samt lokalbaner uden for det takstområde, som stationen ligger i.

Automaten sælger også voksen- og børnebilletter til lokale trafikselskaber ved rejser inden for det pågældende takstområde. Pensionist 67+-billetter til lokale trafikselskaber kan købes i takstområder, hvor denne billettype findes.

Sjælland, Lolland, Falster og Møn (inkl. Hovedstadsområdet)
Ud over de nævnte produkter kan du i Billetautomater som står i Hovedstadsområdet (zone 1-99) også købe Enkelt- og Returbilletter til stationer i Skåne (efter Øresundstakstsystemet). Endelig kan du også forny DOT Pensionistkort (inden for zone 1-99).

Ungdomsbillet findes ikke på Sjælland, Lolland, Falster og Møn:

  • Har du et gyldigt Ungdomskort, skal du købe en billet til et barn (12-15 år)

Sønderjylland
De Billetautomater der står i Sønderjylland sælges også enkelt- og returbilletter til Nordtyskland via Tønder. Billetten er gyldig til rejse i GoCollective, RB, SH, NOB og neg's tog.

Nordjylland
Ungdomsbillet findes ikke i Nordjylland.

Afhentning
Billetter, Pladsbilletter, som du har bestilt i DSB Netbutik eller i DSB Kundecenter, kan afhentes med bookingnummeret og betales i automaten.

Betaling
Det findes billetautomater fra forskellige togselskaber på stationerne, alt efter hvilket selskab der kører på strækningen. Derfor kan det variere, hvilke betalingsmidler der kan benyttes. Læs mere billetautomaterne og deres betalingsmidler, på dsb.dk/billetautomater.

For køb i DSBs billetautomater kan betales med alle danske mønter eller med Dankort, VISA/Dankort, VISA, Eurocard, MasterCard, Maestro og VISA Electron.
Automaten tager kort udstedt i udlandet af typen: VISA, Eurocard og MasterCard.
Betaling med mønter og kort kan ikke kombineres i samme køb. På udvalgte stationer kan der betales med sedler.