Borup Station
Services
-
DSB Billetautomat.
Billetautomater er placeret ved spor 1
Læs mere om billetautomaterne
-
Cykelparkering
-
Ventesal/forhal
Ventesal drives af Borup apotek
-
Parkering
ca. 148 pladser. Belægning: 26 %
Læs om belægningsprocenten
Mere om Borup Station
Midt mellem Viby Sjælland- og Ringsted Station finder du Borup Station. Borup Station betjener typisk passagerer, der rejser mellem Slagelse og København. Fra Borup Station kan du nemlig stige på regionaltoget, der kører på denne strækning.
Faciliteter på Borup Station
På Borup Station finder du forskellige faciliteter, der er med til at sørge for den gode rejseoplevelse. Som på alle andre stationer finder du en billetautomat, hvor du kan købe en standardbillet. Derudover er der på stationen gode parkeringsmuligheder til både cykler og biler. Skal du vente på dit tog, kan du tage plads i ventesalen, som har åbent i størstedelen af døgnet.
Find den rette billettype til rejsen
Der er et hav af forskellige billettyper og kort, du kan benytte dig af, når det gælder rejser med tog. Er du i tvivl om, hvilken løsning der er den mest fordelagtige for dig? Eftersom der ikke er to rejsende, der er ens, tilbydes der forskellige muligheder – hvorfor der med garanti også er en billet eller et kort til dig. Kan du tilslutte dig gruppen af pendlere, unge og studerende eller måske pensionister? Vi tilbyder kort, der tilgodeser din situation og dine rejsevaner for på den måde at gøre det så nemt og fordelagtigt for dig som muligt.
Mange pendlere vælger et af de mange pendlerkort, der netop tager forbehold for hyppige, og ofte daglige, ture i tog til og fra arbejde. Det samme gælder unge og studerende, der tilmed får yderligere rabat, når de rejser med tog.
Rejsekortet er en landsdækkende billet, som automatisk regner din billetpris ud med de rette rabatter. Prisen afhænger af hvor du rejser, hvor meget du rejser og hvornår du rejser – hvorfor prisen vil variere fra rejse til rejse. Læs mere om Rejsekort her.
DSB Billetautomat
LUKDer er en DSB Billetautomat på alle vores stationer.
I Billetautomaten kan du købe:
Enkeltbilletter
Voksen
Barn (0-11 år)
Barn (12 - 15 år inkl.)
Hund (købes som barn (12-15 år))
Ung (gælder ikke på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, i Nordjylland, samt strækningerne Esbjerg-Varde-Nørre Nebel og Vemb-Lemvig-Thyborøn banen)
Pensionist 67+-billet
Cykelpladsbillet
Pladsbillet
Billet og Pladsbillet kan købes 2 måneder i forvejen.
Der skal altid indgå en togstation i din rute, for at vi kan udstede en billet.
Billetterne sælges til DSB og GoCollective-stationer samt lokalbaner uden for det takstområde, som stationen ligger i.
Automaten sælger også voksen- og børnebilletter til lokale trafikselskaber ved rejser inden for det pågældende takstområde. Pensionist 67+-billetter til lokale trafikselskaber kan købes i takstområder, hvor denne billettype findes.
Sjælland, Lolland, Falster og Møn (inkl. Hovedstadsområdet)
Ud over de nævnte produkter kan du i Billetautomater som står i Hovedstadsområdet (zone 1-99) også købe Enkelt- og Returbilletter til stationer i Skåne (efter Øresundstakstsystemet). Endelig kan du også forny DOT Pensionistkort (inden for zone 1-99).
Ungdomsbillet findes ikke på Sjælland, Lolland, Falster og Møn:
- Har du et gyldigt Ungdomskort, skal du købe en billet til et barn (12-15 år)
Sønderjylland
De Billetautomater der står i Sønderjylland sælges også enkelt- og returbilletter til Nordtyskland via Tønder. Billetten er gyldig til rejse i GoCollective, RB, SH, NOB og neg's tog.
Nordjylland
Ungdomsbillet findes ikke i Nordjylland.
Afhentning
Billetter, Pladsbilletter, som du har bestilt i DSB Netbutik eller i DSB Kundecenter, kan afhentes med bookingnummeret og betales i automaten.
Betaling
Det findes billetautomater fra forskellige togselskaber på stationerne, alt efter hvilket selskab der kører på strækningen. Derfor kan det variere, hvilke betalingsmidler der kan benyttes. Læs mere billetautomaterne og deres betalingsmidler, på dsb.dk/billetautomater.
For køb i DSBs billetautomater kan betales med alle danske mønter eller med Dankort, VISA/Dankort, VISA, Eurocard, MasterCard, Maestro og VISA Electron.
Automaten tager kort udstedt i udlandet af typen: VISA, Eurocard og MasterCard.
Betaling med mønter og kort kan ikke kombineres i samme køb. På udvalgte stationer kan der betales med sedler.