På grund af et akut sporarbejde mellem Klampenborg og Skodsborg kører der lørdag d. 14. marts mellem klokken 8:00 og 20:00 kun to tog i timen, mod normalt fire tog, mellem København H og Helsingør i begge retninger.
Rejseplanen bliver opdateret med ændringerne torsdag eftermiddag. Vi anbefaler derfor, at du tjekker Rejseplanen , inden du rejser.
Rejsetidsgaranti
Er du mere end 30 minutter forsinket, træder DSBs Rejsetidsgaranti i kraft. Du kan søge om kompensation for din billet på DSBs hjemmeside .
Pladsbillet
Har du pladsbillet til et tog, som du ikke kan nå på grund af denne forsinkelse, kan du få refunderet pladsbilletten uden gebyr.
Orange/Orange Fri
Bliver du forsinket på grund af ovenstående, kan du benytte Orange/Orange Fri-billetten til den afgang, der ligger lige før eller lige efter din planlagte afgang.
Rejsekort
Hvis du bliver forsinket på grund af ovenstående, og rejsen derved bliver dyrere, så kan du henvende dig til Rejsekort Kundecenter via denne kontaktformular .