En signalfejl ved Marslev på Fyn betyder, at enkelte InterCity- og Lyntog er aflyst mellem København og Fredericia. Der kan være op til 40 minutters længere rejsetid på enkelte tog hen over Fyn.
Banedanmark arbejder på at rette fejlen, men de har fortsat ingen prognose for, hvornår vi igen kan køre efter planen.
Du kan med fordel slå op i Rejseplanen , inden du tager afsted.
Rejsetidsgaranti
Er du mere end 30 minutter forsinket, træder DSBs Rejsetidsgaranti i kraft. Du kan søge om kompensation for din billet på DSBs hjemmeside .
Pladsbillet
Har du pladsbillet til et tog, som du ikke kan nå på grund af denne forsinkelse, kan du få refunderet pladsbilletten uden gebyr.
Orange/Orange Fri
Bliver du forsinket på grund af ovenstående, kan du benytte Orange/Orange Fri-billetten til den afgang, der ligger lige før eller lige efter din planlagte afgang.
Rejsekort
Hvis du bliver forsinket på grund af ovenstående, og rejsen derved bliver dyrere, så kan du henvende dig til Rejsekort Kundecenter via denne kontaktformular .