Sponsorater og samarbejder
Vi modtager i øjeblikket desværre ikke ansøgninger om sponsering
Indsamlinger på stationer
DSB får ofte henvendelser fra velgørenhedsorganisationer, som ønsker at benytte vores stationer i forbindelse med deres indsamlinger.
DSB støtter gerne disse formål og giver tilladelse til gratis indsamling, så længe det ikke er til gene for vores kunder og vores andre aktiviteter på stationerne. For at sikre en god kundeoplevelse på stationerne, er det derfor kun til særlige indsamlinger, vi giver tilladelse.
I vores vurdering af tilladelser, lægger vi os op ad de 12 landsdækkende indsamlinger, som koordineres af indsamlingsorganisationernes brancheorganisation ISOBRO.
Uddeling af valgmateriale
Det er gratis for de politiske partier at uddele valgmateriale på DSB’s stationer i en periode på tre uger op til et valg. Det er en forudsætning, at partier, der ønsker at dele materiale ud, er opstillet til valget.
På stationer med en DSB 7-Eleven butik er det ikke tilladt at uddele kioskvarer, medmindre de er købt hos DSB 7-Eleven.