Information om takstzoner
11. februar 2013
Informationer om takstzoner er af central betydning for kunderne.
Kundeambassadøren har gennemført en undersøgelse af, hvilke informationer kunderne får på stationen og andre steder undervejs på rejsen. Formålet har været at vurdere, om der er behov for yderligere, tydeligere eller mere målrettet information, som kan gøre det enklere for kunderne at være selvbetjente.
Kundeambassadøren kan konstatere, at der er grund til at rejse kritik af omfanget af de informationer, kunderne har adgang til på stationerne. Kritikken angår primært indholdet men omfatter også placeringen af de oplysninger, kunder på rejse selv kan finde på stationerne på informationstavler og lignende.