DSB's Whistleblowerordning
DSB's Whistleblowerordning
DSB ønsker at være en åben, troværdig og transparent virksomhed. Du kan bruge DSB’s whistleblowerordning, hvis du vil gøre opmærksom på ulovlige eller kritisable forhold vedrørende DSB. Ordningen er henvendt til leverandører og samarbejdspartnere samt tidligere medarbejdere i DSB og personer, der er/har været i ansættelsesproces i DSB. Ordningen gælder også for medarbejdere internt i DSB, som kan tilgå ordningen via intranetsiden.
Det er essentielt, at oplysninger om uregelmæssigheder i DSB kommer for dagens lys og bliver håndteret hurtigst muligt. DSB’s whistleblowerordning bidrager ved at give mulighed for, at der enten anonymt eller ikke anonymt kan foretages indberetninger om kritisable forhold eller dispositioner, som kan afdække strafbare forhold, grove og/eller gentagne overtrædelser af lovgivningen eller væsentlige interne retningslinjer i DSB, der kan påføre DSB et økonomisk tab eller skade DSB’s omdømme.
→ Gå til Whistleblower-systemet og indmeld sag
Hvad kan man indberette?
Whistleblower-ordningen har til formål at øge mulighederne for, at ansatte og samarbejdspartnere kan ytre sig om kritisable forhold i DSB uden at frygte for negative konsekvenser, at beskytte personer, som indgiver oplysninger til whistleblowerordningen, samt at opdage fejl og forsømmelser og derved højne niveauet i DSB’s ydelser.
Du kan indberette følgende forhold:
- Strafbare forhold, fx misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse, konkurrenceforvridning, regnskabsmæssig manipulation mv.
- Grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, fx miljøregler og selskabsledelse
- Grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, fx om gaver, regnskabsaflæggelse, adfærdskodeks, tavshedspligt, arbejdsmiljøforhold og arbejdssikkerhed, mv.
- Grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, fx grov chikane
- Seksuel chikane, fx enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Det forudsættes, at du har viden eller begrundet mistanke om, at der er begået sådanne alvorlige forhold.
Modtagne indberetninger i ordningen
I 2025 blev der modtaget 24 indberetninger i whistleblowerordningen. Af disse blev 23 sager afsluttet, 16 sager blev afvist, da de lå uden for ordningens anvendelsesområde, mens 7 sager blev realitetsbehandlet. De 7 realitetsbehandlede sager dækkede forskellige påstande, herunder krænkelser og chikane, overtrædelse af interne retningslinjer, brud på persondataforordningen samt mistanke om medarbejdere, der arbejdede under påvirkning af rusmidler. Realitetsbehandlingen bekræftede påstandene i én sag om en rusmiddelpåvirket medarbejder, som derfor blev bortvist. En anden sag om krænkelser og chikane blev overdraget til behandling hos HR Arbejdsmiljø. Overtrædelsen af interne retningslinjer blev håndteret gennem organisatoriske ændringer. I de øvrige realitetsbehandlede sager fandtes der ingen evidens for de indberettede påstande. Disse forhold blev enten afvist eller løst uden personaleretlige konsekvenser.
Indberetninger i whistleblowerordning
| Indberetninger |
2025 |
2024 |
|
Modtagne i året |
24 |
20 |
|
Afsluttet i året |
23 |
20 |
|
Afvist, da de er udenfor ordningens anvendelsesområde |
16 |
12 |
|
Indberetninger, der har været undergivet realitetsbehandling |
7 |
8 |
|
Heraf indberetninger, der har givet anledning til politianmeldelse |
0 |
1 |
| De realitetsbehandlede sager fordeler sig på følgende måde: |
|
|
|
Indberetninger om overtrædelse af EU-retten |
1 |
0 |
|
Indberetninger om overtrædelse af strafferetten |
2 |
5 |
|
Heraf om bestikkelse eller korruption |
0 |
0 |
|
Heraf om Jernbaneloven |
2 |
3 |
|
Heraf om overtrædelse af anden eller særlovgivning |
0 |
2 |
|
Indberetninger om diskrimination eller krænkende adfærd, herunder seksuel chikane |
4 |
2 |
|
Indberetning om øvrige alvorlige forhold |
0 |
1 |
| Overordnede temaer for de indberetninger der har været realitetsbehandlet: |
|
|
|
Medarbejdere påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer |
2 |
3 |
|
Overholdelse af databeskyttelsesreglerne |
1 |
1 |
|
Forskelsbehandling mellem køn ved rekruttering |
0 |
1 |
|
Forsvarlig økonomisk forvaltning ved større investeringsanskaffelser |
0 |
1 |
|
Økonomisk svig og misbrug af aktiver |
0 |
1 |
|
Chikane og krænkelser mellem medarbejdere eller mellem leder og medarbejder |
4 |
1 |
Så gå til Whistleblower-systemet og indmeld en sag