Ud & Se fotografier 06-08

Ud & Se fotografier 06-08

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
05. maj 2008 kl. 13:35

Nu udstilles udvalgte fotografier fra de seneste 20 numre af magasinet Ud & Se


DSB's passagermagasin Ud & Se har tradition for at arbejde sammen med nogle af de bedste fotografer i Danmark. Både etablerede navne og yngre talenter.


Det fejres nu med en lille udstilling af udvalgte fotografier bragt i Ud & Se 2006-2008.


Fotografierne kan ses fra og med lørdag 17. maj 2008 til og med fredag 31. maj 2008 på Københavns Hovedbanegård i lokalerne under TV 2, ved udgangen mod Tivoli.


Der udstilles fotografier af Nicky Bonne, Tine Harden, Casper Balslev, Per Morten Abrahamsen, Kristian Sæderup, Nicolai Lorenzen, Mikkel Bache, Simon Høgsberg, Birgitte Svennevig, Asger Carlsen, Jacob Langvad, Anders Birch og Nicolai Howalt.


Fotografierne er udvalgt i samarbejde med fotograf Joachim Ladefoged, journalist Lone Kühlmann og instruktør Martin de Thurah. 


For yderligere oplysninger kontakt da venligst redaktør Andreas Fugl Thøgersen eller Art Director Torsten Høgh Rasmussen via telefon 33 54 44 76.


Med venlig hilsen
Ud & Se


Udstillingen er blevet til med hjælp fra Colorgruppen.


Ud & Se er udkommet siden 1980. Magasinets månedlige oplag er i dag knap 200.000 eksemplarer, mens det månedlige læsertal er 736.000. I de seneste fire år, er Ud & Se blevet hædret med priser for magasindesign og fotografi af Society Of Publication Designers, en amerikansk sammenslutning af grafikere og designere.